Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenskvette, ogsaa kaldet Stendulp eller Stensmæt - Stensuger - Stentor. — Stentorstemme - Stentryk (Lithografi) - Stentøi. — Wedgewoodvarer - Stenugle, se Ugle - Stenulk - Stenurt eller Bergknap - Stenvender, se Stendreier - Stenvigsholm - Stenzel, Gustav Adolf Harald - Stephan, Heinrich. — Verdenspostforeningen - Stephanus, egentlig Etienne. — Henri Stephanus (I). — Robert Stephanus. — Henri Stephanus (II) - Stephens, George - Stephenson, Georg. — Robert Stephenson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stensuger
Overkrop og lysere Bug. Deu forekommer overalt i
Europa, i Norge dog som Trcetfugl, og opholder
sig gjerne, hvor der findes Stene eller smaa Urer,
helst i Stengj arder, i hvis Huller den ogsaa byg
ger fit Rede. Det er en livlig Fugl, som stadig
er i Bevagelse.
Stensuger, Fiskeslægt af de Skivemundedes
Orden, lever i Ferskvand og forekommer
almindelig i de norske Indsjøer. Den bliver indtil ⅓
m. lang, har en slank Krop, og dens Rygfinner
sidder henimod Halen.
Stentor, en af de Grækere, som deltog i den
trojanske Krig, havde ifølge Homer en faa start
Stemme, at han kunde overdøve 50 Mand; deraf
Stentorstemme, gjennemtrængende Stemme,
Kjæmpestemme.
Stentryk (Lithografi), en af A. Senefelder
(s. d.) opfunden Trykningsmaade, som bestaar i,
at man paa den lithografiske Sten (s. d.) aftegner
de Figurer eller Billeder, man vil aftrykke, og
bagefter ætser dem med en Syre. Stentryk
benyttes især til Fremstilling af Karter, Billeder osv.
Stentøi, forstjellige Slags stærkt brændte
Lervarer af enslags ildfast Ler. Det almindelige
Stentii fabrikeres paa famme Maade forn de iv
rige Pottemagervarer af temmelig ildfast, fand
blandet Ler, og brandes ved en meget Mi Varme
grad, hvorved Produktet bliver tat og klangfuldt
og faa haardt. at det giver Gnister for Staalet.
Det overtr??kkes derpaa med en Glassur. til hvil
ken der sættes forskjellige Farver. Det fine
Stentøi fabrikeres af renere Ler; det har megen Lighed
med Porcellænet, men mangler dettes
Gjennemsigtighed. Derimod kan det paa Grund af
Materialets Beskaffenhed fremstilles i langt finere og
elegantere Former end Porcellænet. Blandt det
fineste Slags Stentøi bør nævnes de saakaldte
engelske Wedgewoodvarer, som udmærker sig
saavel ved sin overordentlige Haardhed som ved
sin smagfulde Form. Sit Navn har denneslags
Stentøi efter Opfinderen Josiah Wedgewood,
Grundlæggeren af den engelske Stentøisindustri.
Stenugle, se Ugle.
Stenulk (Agonus cataphractus), Fisk af
Ulkefamilien, er liden og af et hæsligt Udseende.
Munden sidder under Snnden, og Gjcellehuden er
besett med smaa Traade.
Stenurt eller Bergknap (Sedum), Plante af
de Tytbladedes Familie, med tytte, runde Blade,
fembladet Bager og gule Blomster. Den voxer
Paa tirre Steder, ifar paa Fjeld, og forekommer
i Norge i fiere Arter.
Stenvender, se Stendreier.
Stenvigsholm, en Holme i Aasenfjord paa
Trondhjemsfjordens Sydside, havde i tidligere
Tider et stærkt befæstet Slot. Nu er der kun Ruiner
tilbage af Slottet og Fæstningen.
Stenzel, Gustav Adolf Harald, tysk Historiker,
f. 1792, d. 1854, studerede i Leipzig og blev 1820
Profesfor i Historie ved Universitetet i Breslau.
Hans Hovedverker er „Tysklands Historie under de
frankiske Keisere“ og „Schlesiens Historie“.
Stephan, Heinrich, tysk Generalpostmester, f.
1831, blev ansat ved Postvæsenet i Berlin og
avancerede hurtig i denne Stilling. Fornden at
have givet Stødet til flere vigtige Forbedringer
i Postbefordringen indenlands, er han ogsaa den,
som har den væsentligste Fortjeneste af Vedtagelsen
af Verdenspostforeningen, der nu omfatter
alle civiliserede Nationer og har bevirket en
betydelig Nedsættelse i Portoen for Postforsendelser
til og fra Udlandet. Ligeledes efter hans
Initiativ afholdtes 1885 i Berlin en Telegrafkongres,
som vedtog vigtige Forandringer i Bestemmelserne
angaaende de internationale Telegraftaxter m. m.
Stephanus, egentlig Etienne, en berømt
Bogtrykkerfamilie i Paris i det l6de og 17de Aarh.
Forretningen grundedes af Henri Stephanus,
forn 1503—20 med Ihærdighed søgte at bringe
Luthers Reformationsbestræbelser til
Offentlighedens Kundskab. — Robert Stephanus, fore
gaaendes SM, f. 1503, d. 1559, udmarkede sig
baade forn Lcrrd og forn Bogtrytter. Han gav
Forretningen et Opfving, faa den fit enropcrist
Berimmelse, og hans Hus var et almindeligt
Samlingssted for Datidens patriotiske larde Ber
den. Han lod forfcrrdige en sirligere Skrift, end
den da almindelige, og med denne lod han bl. a.
Bibelen trytte. ForMrigt udgik der fra hans
Trykkeri en Mcrngde videnstabelige Berker, forn
vakte stor Opsigt. Paa Grund af sine protestan??
tiske Ideer var han Gjenstand for Inkvisitionens
Efterstræbelser, men beskyttedes i lang Tid af sin
Ven og Velynder Kong Frans den første. Da
han ikke længere troede sig sikker i Paris, flyttede
han 1552 til Genf og gik der over til den
reformerte Kirke. — Ikke mindre berømt er hans Søn
Henri Stephanus, f. 1528, d. 1598. Han
fik fra sin tidligste Ungdom en alsidig Opdragelse,
og udgav allerede 20 Aar gammel sine
Anmærkninger til Horats. Foruden sine egne
selvstændige Skrifter, 54 i Tallet, lod han Bibelen udgaa
i flere Sprog samt besørgede oversat flere
berømte Klassikere. Hans „Thesaurus linguæ græcæ“
har senere overalt været betragtet som et af den
græske Lexografis fornemste Kildeskrifter.
Stephens (udt. Stivens), George, f. i
England (Liverpool) 1813, blev 1851 ansat ved
Kjøbenhavns Universitet som Lektor i engelsk Sprog
og Literatur. Han har især indlagt sig Fortjeneste
ved at samle svenste Folkeviser og Sagn fra Mid
delalderen famt ved sit store Verk om
Skandinaviens og Englands Runeindskrifter.
Stephenson (udt. Stivens’n) Georg,
Jernbanevæsenets berømte Grundlægger, f. 1781, d.
1848, var Søn af en fattig Fyrbøder ved en
Stenkulsgrube i det nordlige England. Som Barn
sik han pllll Grund llf Foraldrenes trange Kaar
liden eller ingen Skoleundervisning, og hans første
Ungdomsbeskjeftigelse var at jæte [[** sic **]] en af Naboernes
Kjør for en Dagløn af ca. 16 Øre. Senere fik
han Ansættelse ved Kulgrubernes Dampmaskiner,
og benyttede denne Anledning til at studere
Mekanik, for hvilket Fag han allerede som Barn viste
et umiskjendeligt Anlæg. Derpaa blev han
Opsynsmand ved Lord Ravensworths Kulverker, da
han forinden havde lagt sin tekniske Dygtighed
for Dagen ved at reparere et Pumpeverk, som
lærde Ingeniører ikke havde kunnet sætte istand.
Længe havde den Tanke foresvævet ham at
benytte Dampen som Trækkekraft paa en Sporvei,
og 1812 byggede han det første Lokomotiv. Under
hans Ledelse blev den første for almindelig
Færdsel bestemte Jernbane anlagt mellen [[** sic -n **]] Stockton og
Darlington, hvilken Bane aabnedes 1825. Fire
Aar senere leverede han et Lokomotiv, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
