Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stingsild, ogsaa kaldet Stængesild og Hundesteile - Stinkdyr - Stipendium. — Stipendiat - Stipulere. — Stipulation - Stirling - Stivelse. — Stivelseglans. — Stivelsegummi, se Dextrin. — Stivelsesukker, se Druesukker under Art. Drue - Stivkrampe - Stjernanistræ - Stjerne, den almindelige Betegnelse for Himmellegemerne. Se forøvr. Art. Fixstjerner, Planeter, Maaner og Kometer. — Stjernebilleder. — Stjernedag. — Stjernegrupper. — Stjernetaager. — Stjernekart. — Stjerneskud - Stjerneblomst - Stjernekammeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stinkdyr
Pigstraale; foran Rygfinnen findes flere
fritstaaende Pigge. Den almindelige Stingsild bliver
omkring 50 mm. lang og forekommer baade i
ferskt og salt Band. Det er en graadig Fist,
som isar gjir stor Stade paa de andre Fistes
Rogn. Selv bliver den ille efterstrcrbt, da de andre
Fiste frygter for dens Pigge.
Stinkdyr (Mephitis), en til Rovdyrene
hørende Dyreslægt, har et slankt Legeme, spidst Ho
ved, tcrthaciret Hale og GraveklM Pllll Benene.
Et Par Kjcrrtler nar Gatboret indeholder en ilde
lugtende Vadste, som de til Forsvar sprMer fra
fig, naar de bliver cmgrebne. Slindet er, siden
man ved kemiste Midler har l??rt at fjerne den
modbydelige Lugt, blevet et meget figt Pelsverk.
Stipendium, Lønning, Pengeunderstøttelfe for
Studerende eller Kunstnere. — Stipendiat, en,
som oppebærer et Stipendium.
Stipulere, fastsatte, aftale, betinge, blive enig
om. — Stipulation, Overenskomst, Aftale,
Løfte, Pagt.
Stirling, Grevstad i det fydlige Skotland.
1208 km.² stort, med 98,000 Indb. Landet er
meget ujevnt og tildels bjergfuldt, hvorfor
Kvægavl er Indbyggernes fornemste Næringsvei.
Hovedstaden Stirling, ved Floden Forth, har 14,500
Indb. og livlig Handel og Industri, især i
Tøivarer.
Stivelse, en organisk Forbindelse, bestaaende
af Kulstof, Vandstof og Surstof (et saakaldt
Kulhydrat), som er meget udbredt i Planteriget. Den
viser sig under Mikroskopet som Korn as
eiendommeligt Udfeende. Den er i ren Tilstand hvid,
finkornet og uopliselig i Vand; naar dette er varmt,
opfvulmer den ttl en klisteragtig Masse, uden
dog at oplises. Den i Handelen forekommende
Stivelse udvindes fornemmelig af Hvede, Ris,
Mais og Poteter; den anvendes bl. a. i TM
og Papirfabrikationen, i Konditorier, Husholdnin
gen, Medicinen, til Fremstilling af Dextrin og
Druesukker og som Tilscrtning til forstjellige Far
uer. Hvedekornene indeholder 50—70 Procent
Stivelse, og Poteterne 20 Procent. Af de sidste
udvindes den ved, at man knuser Poteterne, ud
vasker Massen med Vand og siler den gjennem
en fin Sigte, hvorefter Stivelsen Matter sig
som Bundfald. Af Hveden udvindes den enten
ved at udbløde Kornet i hel Tilstand og derpaa
knuse det, hvorefter Stivelsen udvaskes med Vand,
eller ogsaa ved at ælte Hvedemelet til en stiv
Deig og udvaske Stivelsen med Vand gjennem
en Sigte. — Stivelseglans er en Blanding
af Stivelse, Stearinsyre og Borax; den benyttes
almindelig ved Strygning af Tøier. —
Stivelsegummi, se Dextrin. — Stivelsesukker, se
Druesukker under Art. Drue.
Stivkrampe (Telanus [[** sic, = vel Tetanus! **]]), en Sygdom, som ytrer
sig ved en vedholdende, krampeagtig
Sammentrækning af Musklerne, saa at den Angrebnes Legeme
bliver aldeles stivt og Lemmerne tildels tvungne
ind i unaturlige Stillinger. Dens Aarsager er
en sygelig Virksomhed i Rygmarven, og den kan
opftaa som Følge af svare Saar, Forkjølelse eller
Nydelse af visse Gifte, f. Ex. Strychnin.
Stjernanistræ, (Illicium anisatum), et i Kina
voxende Træ med altid grønne Blade. Frøet,
som har en mild, krydret Lugt, anvendes i
Likørfabrikationen („Anisette de Hollande, Anisette
de Bordeaux“) samt tildels i Medicinen.
Stjerne, den almindelige Betegnelse for
Himmellegemerne. Se forøvr. Art. Fixstjerner,
Planeter, Maaner og Kometer. —
Stjernebilleder, de Grupper, hvori Astronomerne inddeler
Stjernerne for at have en lettere Oversigt over
dem; hver enkelt Stjerne i et saadant
Stjernebillede betegnes med et Bogstav eller et Numer. [[** sic **]]
Af de mest kjendelige Stjernebilleder kan foruden
Billederne i Dyrekredsen (s. d.) nævnes
Karlsvognen eller den store Bjørn, Orion og Lyren. —
Stjernedag kaldes den Tid, som Jorden
behøver til at dreie sig en Gang om sin Axe; den er
ca. 4 Minuter kortere end Soldagen, og dens
Begyndelse regnes fra det V´Øieblik, da Væderens
Nulpunkt passerer Meridianen. —
Stjernegrupper er dels saadanne, hvor man med blotte
Øine kan skjelne de enkelte Stjerner, f. Ex.
Hyaderne og Plejaderne (Syvstjernen) i Tyren, dels
saadanne, som for blotte Øine eller i svage
Kikkerter ser ud som lyse Pletter, men som ved
stærkere Forstørrelse opløses i enkelte Stjerner, f. Ex.
„Krybben“ i Krebsen. — Stjernetaager er
lyse, tllllgeagtige Pletter paa Himlen, som selv i
de starteste Kikkerter ikke tan oplises i enkelte
Stjerner; nogle, f. Ex. den store, aflange Taage
plet i Andromeda (den eneste, forn tydelig kan fees
med blotte Vine) vifer sig dog i Spektroskopet at
udsende Lys af samme Art som Stjernerne, an
dre, som Oriontaagen (lidt under Orions Belte),
bestaar as glidende Gasarter. Man kjender flere
tusen Stjernetaager, hvoraf dog de fleste er meget
lyssvage. Se forøvr. Art. Planetariske Taager.
— Stjernekart, Kart over hele eller en Del
as Himmelknglen, angivende de stirre Fixstjerners
Plads. — Stjerneskud, smaa, lysende, stjerne
lignende Legemer, som i mirke Natter sees at fare
med stor Hastighed henover Himmelhvelvingen.
De forekommer til alle Aarstider, men er især
hyppige Nætterne mellem 10de—12te August og
11te—13de Novbr., de sidste dog ikke hvert Aar,
men særdeles talrige med 33 Aars Mellemrum,
sidst i 1866. I visse Tilfælde kan man beregne
den Bane, fom en Stjernestudsvarm har gjen
nemlMet i Rummet, firend den tras Jorden; da
man i flere Tilfalde har fundet, at disse Baner
falder fammen med bekjendte Kometbaner, anin
ger man, at Kometer for en Del bestaar af fmaa
fritfvavende Brudstytter, hvoraf enkelte undertiden
kan trasse Jorden under dens Bevagelse om So
len; naar et saadant Brudstytte treenger ind i
Jordens Atmosfare, hvilket altid ster med stor
Hastighet??, sammenpresses Luften saa startt, at der
opstaar Glidning, hvorved Stjerneskuddet bliver
synligt for os. Begge de ovenfor ncrvnte Stjerne
ssudfvcrrme har saaledes Baner sammen med be
kjendte Kometer; ligeledes giver den nu opløste
Bielas Komet undertiden talrige Stjerneskud
den 27de November, saaledes i 1877 og 1885.
Stjerneblomst (Stellaria), Plante af
Nellikfamilien, med tokløvede Kronblade, sexklappet
Kapsel og hvide Blomster. I Norge forekommer flere
Arter.
Stjernekammeret, en af den engelske Konge
Henrik den syvende oprettet Domstol til
Paadømmelse af de af den høiere Adel begaaede
Forbrydelser. Efterhaanden udvidedes dens Myndighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
