Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stjernekammeret - Stjernekiger - Stjernhjelm, Georg - Stjernhöök, Johan Olofsson - Stjørdalen, nedre og øvre. — Stjørdalshalsen - Stjørdalselven - Stoa - Stobbe, Johann Ernst Otto - Stobæus, Johannes - Stockach - Stockfleth, Nils Joakim Kristian Vibe. — Sara Stockfleth, født Christie - Stockhausen, Julius Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stjernetiger
saa at dens Kjendelse æskedes i alle Forbrydelfer,
som ikte tom ind under de bestaaende Love. Stjerne
kammeret blev fnart et farligt Vaaben i de de
spotiske Regenters Haand og blev flere Gange
misbrugt i Polititens Tjeneste. Domstolen op
h??nedes 1641 af Parlamentet.
Stjernekiger (Uranoscopus), en i de
varmere Have forekommende Fisk af Fjæsingfamilien,
kaldes saaledes, fordi dens Øine vender ret op.
Stjernhjelm, Georg, svensk Digter, f. 1598,
d. 1672 som Rigsantikvar, var først Larer ved
Gymnasterne i Westerås og Stockholm og fit 1630
et Embede i Lifland, hvorfra han dog var meget
fravcrrende fom midlertidig Rigsarkivar og Kom
missionsmedlem i Stockholm. Paa Grund af sin
noget frie Skriuemaade kom han i Ugnnst hos
Dronning Kristina og var i fiere Aar uden Em
bede, da Russerues Indfald i Liftand tvang ham
til at fiygte. Stjernhjelm er Grundlcrggeren af
den fvenste Kunstdigtning, og man har derfor
kaldt ham „svenska skaldekonstens fader“. Han
begyndte først sent at digte, men trods sine mange
artede Studier og Embeder producerede han ikke
lidet. Det mest bekjendte af hans Digterverker, ttl
hvilke han for en stor Del figte MMstret hos
Klassikerne, er „Hercules“, et allegorisk Digt paa
Hexameter, i hvilket han skildrer sin Samtids
Sæder og navnlig revser den overmodige Adel.
Han strev ogsaa nogle Sangspil, som oPfMes
ved Hoffet, samt en stor Del mindre Digte, gjen
nem hvilke han indfirte en Ratte forstjellige Vers
arter i den fvenste Literatnr, faaledes Sonetten.
Hans poetiske Begavelse var betydelig; endnu mere
virkede han ved sin kraftige og klangfulde Be
handling af Modersmlllllet, som endnu var rciat
og lidet uddcumet, og som han derfor ogfaa egnede
et fpecielt og indtrangende Studium i stere fprog
videnstabelige Skrifter. Ogfaa for fiere andre
Sprogs vedkommende (f. Ex. Gotisk, Islandsk,
Hebraiss) gjorde han sig meget fortjent som Sprog
forfler, ligesom han ogsaa dyrkede Mathemcttit og
Nllturvidenstllberne. Hans Digte er flere Gange
udgivne.
Stjernhöök, Johan Olofsson, svensk
Retslærd, f. 1596, d. 1674. var en Tid Assessor ved
Hofretten i Åbo og blev 1640 Professor i
Retsvidenskab ved Universitetet sammesteds. Han er
Forfatter af det berømte retshistoriske Verk „De
jurre Suconom et Gothorum velusto“. [[** sjk kilde Suc-/Sue-? korrekt er: De jur!e Sue!onu!m ... **]]
Stjørdalen, nedre og øvre, to Prestegjeld
i Indherred, Nordre Trondhjems Amt. Nedre
Stjørdalen bestaar af Sognene Værnæs, Lunke
og Skatvold, øvre Stjørdalen af Hegre og
Meraker. I førstnævnte Prestegjeld ligger
Strandstedet Stjørdalshalsen.
Stjørdalselven, Elv i Nordre Trondhjems
Amt, udspringer paa den svenste Side af Rigs
grandfen, lMer mod Vest og falder ved Stjir
dalshlllfen i Trondhjemsfjorden. Langde 68 km.
Stoa, en Søilehal i Athen, hvor Filosofen
Zeno holdt sine Forelæsninger; forøvrigt i
Grækenland enhver offentlig Søilehal eller Galleri.
Stobbe, Johann Ernst Otto, tysk Retslærd,
f. 1831, blev 1856 Professor ved Universitetet i
Königsberg, forflyttedes 1859 til Breslau og 1872
til Leipzig. Han har skrevet et betydeligt Antal
retsvidenskabelige Arbeider, af hvilke de fornemste
er „Geschichte der deutschen Rechtsquellen“, „Die
Juden in Deutschland während des Mittelalters“
og „Deutsches Privatrecht“.
Stobæus, Johannes, græsk Forfatter, levede
i det 5te Aarh. e. Kr. Han udgav en Anthologi
af over 500 græske Digteres og Skribenters
Arbeider, som er af stort Værd for den græske
Literaturhistorie.
Stockach, Landsby i Baden, bekjendt ved
Erkehertug Karls Seier 1799 over Franskmændene
under Jourdan.
Stockfleth, Nils Joakim Kristian Vibe,
Lappernes berømte Missionær, f. i Kristiania 1787,
d. 1866, blev 1803 Student fra Kristiania Skole
og gik til Kjøbenhavns Universitet, hvor han havde
at kjæmpe med Sygdom og Trang. Han lagde
sig efter Lovtyndighed, men agtede at opgive Stu
deringerne og gaa i Snedterlcrre, da han 1808
figte og fit Ansattelse som LMnant ved det sles
vigste Infanteriregiment og deltog i dettes Kampe
i Holsten 1813 i det Felttog, som havde Norges
Adsiillelse fra Danmark til Filge. 1814 traadte
han ud af den danske Krigstjeneste som Kaptein
og vendte hjem, hvor han 1818 blev Kompagni
chef i anden Akershusste Brigade. Nn begyndte
han at studere Theologi. 1824 traadte han ud
af Militcrretllten, tog s. A. theologist Embeds
examen og udncrvntes Aaret efter til Sogneprest
i Vadsø; tort efter figte han sig fra det store
Vadsø til det ubetydelige Lebesby Sognekald, for
at han kunde arbeide desmere for Lappernes
Oplysning. Nu begyndte han sit ihardige og
frugtbringende Arbeide med at udbrede Kundstaber
blandt Lapperne, som udgjorde en stor Del af
Befolkningen i hans Kald. Siden Thomas von
Westens Dage var lidet eller intet gjort for Lap
pernes aandelige Oplysning ; SlMsteparten af dem
kunde itte lase, Prefterne forstod ikke deres Sprog,
og Prcrdilenerne maatte derfor oversattes af en
Tolt, forn gjentog Prestens Ord paa Lappisk.
Stockfleth lagde sig efter det lappiske Sprog, faa
han kunde tale til sine Sognebirn i deres Mo
dersmaal. Han var stadig paa Reiser inden sit
udstrakte og tyndt befolkede Embedsdistritt for at
udbrede Kundstaber og Oplysning, saavel Som
mer som Vinter, udsat for Savn og Anstrengel
ser i de uveisomme Egne; under disse Reiser
tlcrdte han sig og levede som en Lap, sov i den
strengeste Kulde og under de haardeste Snestorme
i et tyndt Telt og lunde hele Dage tjire med
sin Ren i den ??bekvemme Pulk. 1839 frcttraadte
han fit Embede for udeluttende at fortsatte sit
Sprogstndium og for at arbeide med Udgiuelsen
af Skrifter paa Lappisk; af disse kan bl. a.
nævnes „Finske Stave- og Læsetabeller“, „ABC og
Læsebog“., „Luthers lille Katekismus“, „Bibelhistorie
fra Verdens Skabelse til Mose Død“ og 22 af
[[** her mgl vel innledende anf.tegn? **]] Davids Salmer“, „Bønne- og Lærebog“, „Wexels
Bibelhistorie“, „Pontoppidans Forklaring“, „Det
Nye Testamente“ samt „Grammatik i det lappiske
Sprog“. Desuden udgav han en Dagbog over
sine Missionsreiser i Finmarken. — Stockfleths
Virksomhed har været til megen Velsignelse for
Norges lappiske Befolkning. — Hans Hustru
Sara, født Christie, fulgte ham paa hans fleste
Reiser og var ham en god Støtte i hans
Missionsvirksomhed.
Stockhausen, Julius Christian, berømt
Barytonsanger, f. i Paris 1826, fik sin første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
