Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stromeyer, F. - Strontium - Strossmayer, Josef Georg - Stroud - Strousberg, Bethel Henry, egentlig Baruk Hirsch Strausberg - Strozzi, Bernardo - Strube, Luftrør, se Art. Lunger. — Strubehoved, se Stemme. — Strubehoste. — Strubespeil. — Strubetæring, se Tuberkulose - Strubefinnede - Struds. — Den afrikanske Struds. — Den amerikanske Struds - Strudsvinge - Struensee, Johan Friedrich, Greve af. — Karl August von Struensee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stromeyer
Stromeyer, F., tysk Kemiker, f. 1778, d. 1835
forn Profesfor i Göttingen, har gjort sig bekjendt
ved Opdagelsen af Metallet Cadmium.
Strontium, et messinggult, strcrkbart Metal
af Haardhed og Vegt omtrent som Zink, forekom
mer ifar forn fvovlsurt eller knlsurt Salt. Man
fremstiller af dette Salt forstjellige Strontian
prcrparater, forn Paa Grund af, at de brander
med en stærk rid Flamme, benyttes i
Fyrverkerierne.
Strossmayer, Josef Georg, katholsk Biskop i
Kroatien, f. 1815, var en Tid Professor i Dia
konar og blev 1849 Bistop fammesteds, er en as
de faa katholste Geistlige, som med Iver har t??get
sig af Folkeoplysningen. Sine betydelige Ind
lomster har han for en stor Del anvendt til Op
rettelfe af Skoler og til at understMe trcrngende
Studerende. Som Medlem af det Menigste Rigs
raad har han erhvervet sig stor Anseelse. Paa
det katholske Kirkemøde 1870 bekjæmpede han med
Kraft og Veltalenhet, Dogmet om Pavens
Ufeilbarhed.
Stroud (udt. Straud), By i det engelske Grev
stad Gloucester, med 8,000 Indb. og Industri i
fint Klade.
Strousberg, Bethel Henry, egentlig Baruk
Hirsch Strausberg, Tysklands
„Jernbanekonge“, f. 1823 af jødiske Forældre, kom i
Handelslære i London, hvor han git over til Kristen
dommen. Han virkede derefter som Journalist og
Forsikringsagent, men da han ved Spekulationer
havde fat sin Formue overstyr, gik han til Amerika,
hvor han opholdt sig i to Aar. 1850 nedsatte
han sig i Berlin som Forsikringsagent, og nogle
Aar senere begyndte han at optrcrde som Jern
bane-Entreprenir i det store, faa at han alene i
Preusfen anlagde ca. 1500 km. Jernbaner. Des
uden drev han en storartet Lokomotivfabrik i
Hannover, stere betydelige Bergverker m. m.,
hvorved aarlig Millioner passerede gjennem hans
Hcrnder. Med den rumcrnste Regjering indgik
han Kontrakt om Anlcrg as dette Lands lern
banenet, men Strid opstod, og Regjeringen tr??k
sig tilbage, saa at han maatte overdrage Anlcegget
til et Selstat??. Dette rystede hans Kredit alvor
ligt, og flere paafilgende Uheld bevirkede, at han
1875 blev tvungen til Konkurs. Han blev fang
stet i Moskva og 1879 forvist sra Rusland. Fra
1879 udgav han i Berlin „Kleine Journal“.
Strozzi, Bernardo, italiensk Maler, f. 1581,
d. 1644, efterlignede Caravaggios Manér og leve
rede et stort Antal Billeder, forn i Regelen ud
mcrrker sig ved en kraftig Kolorit. De fleste af
hans Malerier findes i Genua. Nationalgalleriet
i Kristiania eier hans „Skattepengen“.
Strube, Luftrør, se Art. Lunger. —
Strubehoved, se Stemme. — Strubehoste en tildels
epidemisk, meget farlig Sygdom, forn cmgriber
Birn i 2—7 aarsalderen. Den giver sig tilkjende
ved Betcrndelse i Luftrirets og Strubehouedets
Slimhinde, forn affondrer en fibrinis Vcrdste, der
Matter sig forn et Lag (Membran) paa denne. Da
Aandedrattet herved befucrres, hires fra den An
grebne en eiendommelig Hoste, der lyder forn en
has Hunds Gjien. Somoftefi dir Pcttienten af
Kvcelning, faafrentt ilte Lagehjelp tan staffes. —
Strubespeil, Apparat til at undersøge
Luftrøret med. — Strubetæring, en Form af
Lnngesvindsot, se Tuberkulose.
Strubefinnede (Gadiolei), Underorden af de
blpdfinnede Fiske; herhen hirer de Torsteartede
samt Flyndrefllmilien.
Struds (Struthiones), Familie af
Løbefuglenes Orden. Den egentlige Struds er den stirste
llf alle Fugle; den opnaar en Langde llf indtil 3
m. og en Vegt af 40—45 kg. Den har tort,
stadt Næb, lidet Hoved, tytfalden Krop og HM,
slarke Ben. Vingerne er smaa og torte, saa de
ikke kan bare den svare Fugl, som altsaa ikke be
sidder Flyveevne; derimod er den saa hurtig i sit
LM, at den neppe overgaaes af noget firsMdet
Dyr. Fjerllcrdningen er dunagtig, og Halfen og
Benene tildels Mgne. Man skjelner mellem to
Arter, nemlig mellem den afrikanske Struds
(Struthio camelus), som lever i Afrikas Sand-
Mener og hyppig traffes sammen med Antilope
flottene, og den amerikanske Struds (Rhea
americana), som findes i Sydamerika. Ogsaa
Kasuaren og Emuen (se Kasuar) henregnes til
Strudsene. Den afrikanske Struds jages isar
for Fjerenes Skyld, som staar i hii Pris, og
Strudsfjer er en af Afrikas fornemste Udfirfels
artikler. I den fenere Tid har man begyndt at
holde Strudsen forn Husdyr, og Forfiget er lyt
tedes over Forventning. Man ribber eller Nip
per Fjerene af den to Gange aarlig, og en Han
struds stal lunne levere Fjer for indtil 250 Kr.
om Aaret.
Strudsvinge (Struthopteris germanica),
Plante af Bregnefamilien, forekommer i Norge i
fugtige Skovtrakter. Den bliver indtil 1½ m.
høi og har mørkgrønt, finnet Løv. Den er den
vakreste Bregne, som findes i Nord-Europa, og
fortjener at dyrkes som Prydvext.
Struensee,, Johan Friedrich, Greve af, dansk
Minister, f. 1737, d. 1772, var Sin af en Prest
i Halle. Han lagde sig efter Medicinen og tog
lun 19 Aar gammel Doktorgraden i denne Vi
denstab, hvorefter han blev Stadsfysikus i Al
tona. Da den danfle Konge Kristian den fyvende
1768 flulde tiltr??de en Udenlcmdsreise. blev Stru
ensee cmsctt forn hans Lage, og forn en Maud
med elegant Optrceden, et behageligt Ydre og
omfattende Kundflaber vandt han fnart Kongens
Yndest, saa at han efter dennes Hjemkomst blev
hans Forel??ser og Fortrolige. Snart vandt han
ogsaa Dronningens Gunst, ifar efterat han havde
fortrangt den udsvavende Grev Holck fra Kongens
Omgang. Strnenfee og hans Ven Grev Brandt
blev fnart de egentlige Ledere af den halofjan
tede Konges Regjeringshandlinger. De bevirkede,
at den hiiagtede Grev Bernstorff 1770 maatte
trade ud af Ministeriet, og fra nu af var Stru
enfee Danmarks enevaldige Hersker ; han udnavn
tes til Geheimekabinetsminister og fik Ret til at
udstede Ordrer med samme Myndighed. som om
de var udfardigede af Kongen selv. Hans Re
gjeringstid danner forfaavidt et Lyspunkt i Dan
marks Historie, forn han indsMte stere vigtige
Reformer, deriblandt Tryttefriheden. Besparelser
i Finansvæsenet og Forbedring af Retspleien
(deriblandt Afskaffelse af det pinlige Forhør). Men
disse Reformer kom for hovedkulds, og den
almindelige Misnøie blandt de af ham fortrængte
Stormænd gjorde, at disse forbandt sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
