Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Struensee, Johan Friedrich, Greve af. — Karl August von Struensee - Struktur - Struma, d. s. s. Krop (s. d. under Kretiner) - Struma ell. Karasu, det gamle Strymon (Flod) - Strutharald - Struwe, Friedrich Adolf August - Struve, Friedrich Georg Vilhelm von. — Otto Vilhelm von Struve - Struve, Gustav von - Stry - Stry, Abraham van. — Jakob van Stry - Strychin - Strygeinstrumenter. — Strygekvartet - Strygelak - Stryj - Strymon, se Struma - Stryn. — Strynsvandet - Stræde - Strøm, elektrisk, se Galvanisme - Strøm, Hans - Strøm, Henrik Kristian - Strømme. — Om Luftstrømmene, se Atmosfære. — Polarstrømmene. — Ækvatorialstrømmene. — Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Struttur
Enkedronningen og Kronprinsen og fik Kongen til at
befale hans Fængsling (Natten mellem 16de og
17de Jan. 1772). Han anklagedes for utilbørligt
Forhold til Dronningen, og han og Brandt
dømtes fra Livet og henrettedes 28de April s. A. (se
Karoline Mathilde). — Karl August von
Struensee, foregaaendes Broder, f. 1735, d. 1804,
blev 1757 Profesfor i Mathematik og Filosofi ved
Universitetet i Halle og 1769 dansk Justitsraad
og Medlem af Finanskollegiet. Han frelstes ved
Broderens Fald derved, at Fredrik den anden er
tlcrrede ham for preussifl Underfaat, blev 1782
Oversinansraad i Berlin, 1789 adlet og 1791 ud
ncrvnt til Statsminister.
Struktur, Bygningsmaade, Legemsbygning;
Vammensætning, Indretning.
Struma, d. s. s. Krop (s. d. under Kretiner).
Struma ell. Karasu, det gamle Strymon,
Flod i Tyrkiet, udspringer i det vestlige Bulgarien,
gaar mod Syd og falder i Bugten ved Rendina
i det Ægæiske Hav. Dens Langde er 318 km.
Strutharald, Jarl i Skaane i det 10de Aarh.,
var Fader til Jomsvikingehøvdingerne Sigvalde
Jarl og Torkil høie.
Struwe, Friedrich Adolf August, den
egentlige Grundlægger af den kunstige
Mineralvandfabrikation, f. i Sachsen 1781, d. 1840, studerede
ved Universitetet i Leipzig og kjMte et Apothek i
Dresden. Her anlagde han 1815 en Mineralvand
fabrik, forn snart kom i Ry.
Struve, Friedrich Georg Vilhelm von,
fremragende russisk Astronom, f. i Altona 1793, d.
1864, blev 1813 Observator og 1817 Direktør
ved Observatoriet i Dorpat, hvorfra han 1839
forflyttedes til Pulkova. Refultatet af sine astro
nomiske Forskninger, som isar gjaldt Dobbelt
stjernerne, har han nedlagt i en Ratte ypperlige
Skrifter, af hvilke isar maa navnes „Stellarum
duplicium mensuræ micrometricæ“ og „Stellarum
fixarum, imprimis compositarum positiones
mediæ“. — Hans Søn Otto Vilhelm von
Struve, f. 1819, er ogsaa en anset Astronom.
Han blev efter Faderen Direktør i Pulkova og
har ligesom han lagt sig efter Undersigelfen af
Dobbeltftjernerne, hvoraf han har opdaget over
500. Desuden har han fremlagt interessante Re
sultater over sine lagttagelser af Saturns Ringe
og af vort Solfystems Bevagelse i
Verdensrummet.
Struve, Gustav von, tysk republikansk
Agitator, f. 1805, d. 1870, studerede Retsvidenflab,
var en Tid i diplomatisk Tjeneste og bofatte sig
derefter i Mannheim som Advokat. Efter Fe
bruarrevolntionen 1843 begyndte han fammen
med Hecker ihcrrdig at agitere for Republit i
Tyskland og dannede en Fristare, hvormed han i
Baden forfigte at satte sin Villie igjennem med
Magt. Ved Freiburg bleu hans Flot adsplittet
ug han selv dreven paa Flugt. Under et nyt
Forfig Histen 1848 blev han fangstet, men lis
lodes nceste Aar. Senere udvandrede han til
Nordamerika, hoor han deltog i Borgerkrigen og
vendte 1863 tilbage til Tyskland.
Stry, korte Taver as Hamp og Lin, som ved
Heklingen stilles fra de langere Taver. Den be
nyttes ttl grovere Larreder, i Papirfabritationen
m. m.
Stry (ndt. Strei), Abraham van, hollandsk
Maler, f. 1753, d. 1826, udmarkede sig isar i
Landstads- og Genremaleriet. Sammen med sin
Broder Jakob van Stry (f. 1756, d. 1825)
stiftede han den Dordrechtste Malerstole.
Strychnin, et as de giftigste Alkaloider, fore
kommer i flere tropiske Tr??er og Bustvexter som
IgnlltiabMner. Brcrtnidder m. st. Det er en af
de starteste Plantegifte. og en Forgiftning med
Strychnin foraarfager Stivkrampe og medfirer
om tort Tid Diden. Den er farvelM, af en
bitter Smag og nasten uopliselig i Vand. Som
Modgift anvendes Garvesyre, start Kaffe og The,
Aftog af Glllabler ofv. Forstjellige Strychnin
forbindelser anvendes i Medicinen, hvorhos den
benyttes som Ulvegift, til Rævekager m. m.
Strygeinstrumenter kaldes med et fælles
Navn de Musikinstrumenter, som bringes til at
lyde ved at man stryger paa deres Strenge med
en Bue, f. Ex. Violinen. — Strygekvartet,
et Musitstytte i Sonateform, komponeret for 4
Strygeinstrumenter, fadvanlig for 2 Violiner,
Brcttfch og Bioloncel, i hvilket alle Stemmer er
Hovedstemmer.
Strygelak, en Harpixopløsning, forn
paastryges Trægjenstande, især Billedstjarerarbeider, med
en blid Pensel, for at give dem Glans.
Stryj, By i det østlige Galizien (Østerrige),
med 10,000 Indb. og Industri i Læder og
Fyrstikker.
Strymon, se Struma.
Stryn, Prestegjeld i Nordfjord, Nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Nedstryn,
Opstryn og Loen. — Strynsvandet, en 26 km.²
stor Indsjø i Prestegjeldet af samme Navn, har
gjennem Strynselven Afløb til Indvigsfjord.
Stræde, en Havarm, som forbinder to Have
mellem to Landmasser, f. Ex. Gibraltarstrædet,
Beringsstrædet; omtr. d. s. s. Sund.
Strøm, elektrisk, se Galvanisme.
Strøm, Hans, norsk Geistlig og Forfatter,
f. paa SMdlMre 1726, d. 1797, indehavde fra
1750 forstjellige Prestekall, paa SMdmire og
blev 1778 Prest i Eker ved Drammen. Hans
Hovedverk „Fysisk og økonomist Beskrivelse over
Fogderiet Søndmøre“ er et as de ypperste
topografisk-statistiske Verker, den norske Literatur eier.
Desuden udgau han en Beskrivelse over Eker,
samt flere natnrvidenflabelige Afhandlinger. Paa
Grund af sine videnstabelige Fortjenester blev
han af den danst-norsle Regjering udnavnt til
titulcrr Profesfor og Doktor i Theologi.
Strøm, Henrik Kristian, norsk Mineralog, f.
1784, d. 1836, studerede Mineralogi i Tyskland,
hvor han lod sig hverve i Krigen mod Napoleon,
og blev 1812 Geschworner i det Nordenfjeldske;
her blev han 1818 Bergmester, og forflyttedes
1833 til Vstre sMdenfjeldste Bergdistntt. Han
har strevet et stort Antal Afhandlinger om den
norste Bergverksdrift, og optraadte allerede tidlig
i fine Skrifter mod den Wernerste Theori om
Granitens Dannelfe.
Strømme, Luftens og Havvandets Bevægelser.
Om Lufstrømmene, [[** sic -fs-, = -fts- **]]se Atmosfære. Havets Strømme
er begrundede dels i stadige Vinde, dels i
Temperaturforskjellen hos Havets Vand. De mest
fremtrædende af disse er: a) Polarstrømmmene,
som fører det kolde Vand fra Polaregnene hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
