Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømme. — Om Luftstrømmene, se Atmosfære. — Polarstrømmene. — Ækvatorialstrømmene. — Golfstrømmen - Strømmen - Strømsild, se Guldlax - Strømsad - Strømstær, d. s. s. Fossekal (s. d.) - Strømsø - Strømvandet - Strømø - Stuart. — Valter Stuart. — Robert Stuart. — Mathew Stuart. — Maria Stuart (s. d.) - Stuart, James - Stuart Mil, se Mill, John Stuart - Stub, Ambrosius - Stub, Kjeld - Stub, Kristian Gottlieb Kratzenstein - Stubbekjøbing - Student eller Studiosus - Sruder, Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strsmmen
mod Jordens varmere Strig. og b)
Ækvatorialstrømmene, der i de tropiske Egne fatter bestan
dig vestefter forn Filge af de stadige istlige Vinde.
Retningen as disse Strimme undergaar mange
Forandringer, idet de ftMer an mod Kysterne af
Fastlandet, mod Ver, Sandbanker osv., og der
opstaar derved i de fleste Have og navnlig i At
lanterhavet et stort Antal forstjellige Strimme,
dels af mere lokal og dels af mere almindelig
Betydning. Af de sidste er ingen bedre kjendt
end Golfstrømmen, forn firer den Mexikanske
Golfs varme Vande til fjerne Egne; den holder
sig first nar til de Forenede Staters Vstlyst, men
fjerner sig efterhaanden fra denne og gaar nord
istlig til de Azorifie Ver, sendende Sidegrene til
Europas nordvestlige Kyster helt op til Finmarken
og Spitsbergen, idet den i en marlelig Grad
tjener til at mildne Klimatet i disse nordlige Egne.
De Bevagelser i Havel, som foraarfager Ebbe og
Flod, skyldes Jordens daglige Bevagelse i For
bindelse med Mannens og Solens Tiltrcrtnings
traft. De herved foranledigede, altid regelmassig
optrcrdende Strimme tan tildels vare temmelig
voldfomme. f. Ex. i Saltenfjord og ved Moskø i
Nordlands Amt. (Se Art. Moskøstrømmen og
Saltstrømmen under Saltenfjord).
Strømmen, Prestegjeld i Jarlsberg og
Laurvigs Amt. I Prestegjeldet ligger Ladestedet Svelvig.
Strømsild, se Guldlax.
Strømstad, By i Bohus Län i Sverige, ved
Strömsåns Udløb i Kattegat, med 2,500 Indb.
og vigtige Fiskerier. Byen er et meget besøgt
Badested.
Strømstær, d. s. s. Fossekal (s. d.).
Strømsø, en Del af Drammen (s. d.). [[** noe der?? sjk **]]
Strømvandet, Indsjø i Jotunfjeldene, 22
km.² stor.
Strømø, en af Færøerne (s. d.). [[** noe der? sjk **]]
Stuart, gammel skotsk Adelsfamile, [[** sic -le, = -lie **]] af hvilke
flere har erhvervet sig et Navn i Storbritanniens
Historie. Den stal nedstamme fra en Greve af den
engelske Familie Fitz-Alan og har sit Navn af, at
det flotsse Rigshovmesterembede (Steward) gik i
Arv blandt dens Medlemmer. I Begyndelsen af
det 14de Aarh. formaledes Valter Stuart med
Kung Robert den fMstes Datter, og da Konge
husets mandlige Linie uddide 1370, lom ValterS
Søn Robert Stuart paa Skotlands Trone
som Robert den anden. Hans 2Et herskede i
Skotland til 1714 og betladte fra 1603 tillige
Englands Trone. En Sidelinie af Familien var
Greverne af Lennox og Buchcm, af hvilke
Mathew Stuart, Greve af Lennox, ægtede
Henrik den fyvendes Datterdatter. Deres Søn
Henrik Darnley blev gift med den flotfle Dronning
Maria Stuart (s. d.) og derved Fader til den
engelske Konge Jakob den firste. Efterat den
storbntannifle Krone var gaaet over til Huset Han
nover, gjorde Stuarterne flere mislykkede Forfig
paa at gjenvinde den. Med Kardinal Henrik
Benedikt uddide Stuarternes mandlige Familie
1787. Fra dens ucrgte Medlemmer nedstammer
flere ansete Adelsfamilier i England og Skotland,
deriblandt Hertugen af St. Albans og Richmond,
Greverne af Bute osv. Se forivr. Art. Englands
og Skotlands Historie samt Kongerne Jakob af
England.
Stuart, James, engelsk Arkitekt, f. 1713, d.
1788, studerede i Italien og Grækenland og
nedsatte sig som Bygmester i London. Hans Verk
„Antiquities of Athens“ er et af de ypperligste
Skrifter, som existerer om den oldgræske
Bygningskunst.
Stuart Mill, se Mill, John Stuart.
Stub, Ambrosius, begavet danst Folkesanger,
f. 1705, d. 1758, tom 1725 til KjMenhavns Uni
versitet for at studere, men beskjeftigede sig lun
lidet med Bidenstaberne, saa at han aldrig op
naaede nogen Examen. Derimod drog han paa
troubadurvis om paa Herregaardene, hvor han i
bogstllvelig Forstand sang for sit Underhold; en
Tid lang var han Bibliothelar og „Skriverkarl“
hos en Adelsmand, senere ernarede han sig som
Huslarer, og dMe i yderste Fattigdom. Han er
den dllnst-norste Literctturs firste store Lyriter.
Hans religiM og idylliske Digte rMer en begavet
og rig Fantasi og er affattede i et naturligt, vel
klingende Sprog. Lange efter hans Did blev
hans famlede Digte udgivne.
Stub, Kjeld, norst Geistlig og Patriot, f. i
Halland 1607, d. 1662. studerede first i Kjiben
havn, derpaa ved forskjellige tyste og hollandske
Universiteter og gik senere til Paris, hvor han as
Richelieu fik Anscrttelse i den franske Har. Efter
at have llvllnceret til Kaptein^ forlod han Mili
tcertjenesten og vendte tilbage til Kjibenhavn, hvor
han lagde sig efter det theologiste Studium. En
Tid efterat han havde abfolveret Embedsexamen,
blev han udncrvnt til Stiftsprovst og Sogneprest
i det nys anlagte Kristiania, men indvitledes i en
Strid med Magistraten, hvilken first endte, da
Stub 1641 forflyttedes til Ullensakers Prestegjeld.
Da Krigen med Sverige udbrM to Aar senere,
var der i Norge stor Mangel Paa Officérer, hvor
for Statholderen, Hannibal Sehested, overtalte
Stub til at t??ge Ansattelse forn „Land-Obrist i
Akershus Lehn“ sammen med Adelsmanden Gunde
Lange. Hans Hverv var at bevogte Grcendsen
mellem Svinesund og Riraas, og dette udftrte
han med stor Dygtighed, idet han ved stadig
at færdes langs Grændsen forhindrede ethvert
fiendtlig. Indfald. Efter Fredsslutningen i
Brømsebro 1645 trak han sig tilbage til sit Prestegjeld.
En af hans Døtre var Stammoder ttl Familien
Colbjirnsen.
Stub, Kristian Gottlieb Kratzenstein, dansk
Maler, f. 1783, d. 1819, studerede Malerkunsten dels
hjemme, dels i ??blandet, og blev 1814 Medlem
af KjMenhllvns Kunstakademi. Af hans Arbeider
tan navnes „Hother, der besøges af tre
Skovnymfer“. Som Portrætmaler nød han adskillig
Anseelse.
Stubbekjøbing, By paa Falster i Danmark,
med ca. 2000 Indb. og Udførsel af Korn.
Student eller Studiosus, en som dyrker
Videnskaberne ved et Universitet; en akademisk
Borger.
Studer, Bernhard, schweizisk Fysiker og Geo
log, f. 1794, studerede i Göttingen og blev 1825
Professor i Bern. Han har skrevet et betydeligt
Antal omfattende geologiske og fysiske Verker,
deriblandt „Geologie der Schweiz“, „Lehrbuch
der physikalischen Geographie“, „Index der
Petrographie und Stratigraphie der Schweiz“ og
„Geschichte der physischen Geographie der Schweiz“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
