Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sugeaarer, d. s. s. Lymfekar (s. d.) - Sugekrebse - Sugemund eller Sugesnabel - Sugepumpe, se Pumpe - Suger (Abbed) - Sugeskaale - Suggerere. — Suggestivspørgsmaal - Sugillation. — Sugillere - Suhl - Suhm, Peter Fredrik - Suidas - Suite. — À la suite - Sujet - Suk - Sukker. — Druesukker. — Frugtsukker. — Rørsukker. — Melkesukker. — Sukkerrøret. — Raasukker eller Puddersukker. — Sukkertoppe. — Raffinade. — Melis. — Kandissukker - Sukkerløn, se Løn - Sukkersyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sugenllrcr
Sugeaarer, d. s. s. Lymfekar (s. d.).
Sugekrebse, Orden af Krebsdyrene,
indbefatter Fiskelus og Lernæer (s. d. Art.).
Sugemund eller Sugesnabel kaldes hos
visse Leddyr Munden, naar den er saaledes
indrettet, at Dyret suger Føden i sig. Hertil hører
Fluerne og Myggene m. fl.
Sugepumpe, se Pumpe.
Suger (udt. Sysje), fransk Abbed, f. 1081,
d. 1151, var Ludvig den sjettes Raadgiver og
under Ludvig den syvendes Korstog Frankriges
egentlige Styrer. Hans Skrifter har betydeligt
historisk Værd.
Sugeskaale, hos enkelte Dyr, f. Ex. Igler
og Blækspruter, runde Fordybninger med en
fremspringende Kant, der sætter dem istand til at suge
sig fast ved forskjellige Gjenstande.
Suggerere, indskyde, tilhviske; formaa eller
forlede til. — Suggestivspørgsmaal, i
Retssproget underfundige Spørgsmaal, saadanne, som
i sig selv indeholder Svaret eller giver Vink om,
hvorledes der bør svares.
Sugillation, underløbet Blod, blaa Plet efter
Slag. — Sugillere, banke en brun og blaa.
Suhl, By i Preussen paa Sydsiden af
Thüringerwald, med 10,500 Indb. og vigtige
Jern- og Staalverker. Her var tidligere Tysklands
betydeligste Vaabenfabrik.
Suhm, Peter Fredrik, danst Historiker, f. 1728,
d. 1798, studerede først Retsvidenskab, men blev
siden 1747 Hofjunker. Han dyrkede ved Siden af
med Iver det historiske Studium, og da han 1751
blev gift med en Datter af den rige Kjøbmand
Angell i Trondhjem, bosatte han sig for en Tid
i sin Hustrus Fødeby, hvor han sammen med
Gerh. Schøning fortsatte Granskningen af
Nordens Historie; 1765 vendte han tilbage til
Kjøbenhavn og paabegyndte 1782 Udgivelsen af sin
„Historie af Danmark“, der gjorde hans Navn
berømt baade blandt Samtid og Efterslægt. Af
dette omfangsrige Verk (14 Kvartbind) var kun
Halvdelen eller 7 Bind udkomne, da Døden
bortren ham; de øvrige 7 Bind, hvortil han
havde Manuskriptet færdigt, udkom senere.
Uagtet dette storartet anlagte Verk, hvortil kun faa
Literaturer eier Sidestykke, lider af mange og
tildels meget væsentlige Mangler, er det dog en
uundværlig Kildesamling for enhver følgende
Historiegransker og er blevet citeret og nyttet af alle,
der har beskjeftiget sig med disse Studier, som
en paalidelig Autoritet. I 1787 blev Suhm
kongelig Historiograf. Sin Formue anvendte han
til at samle et Bibliothek paa over 100,000
Bind, til hvilket enhver havde Adgang. To Aar
før sin Død overlod han det til det kongelige
Bibliothek mod en billig Livrente.
Suidas, græsk Lærd i det 10de eller 11te Aarh.
e. Kr., er Forfatter af et græsk Lexikon med
Ordforklaringer og en Række værdifulde historiske
Notiser.
Suite, Følge, Række; Fortsættelse, Samling;
Tjenerskab, Familie, Følgeskab. I Militærsproget
betyder: à la suite, at en Officér fortiden er
tjenstfri, udenfor Numer.
Sujet (udt. Sysjæ), Gjenstand, Stof, Emne
til et Foredrag, et skriftligt Arbeide eller et
Maleri osv.
Suk, en langsom, dyb Indaanding, efterfulgt
af en i Regelen kortere dyb Udaanding, fremkaldes
gjerne ved sørgelige eller smertelige Erindringer.
Sukker, oprindelig det søde Stof, som
udvindes af Sukkerrøret, fenere en Fællesbenævnelse
for endel sødtsmagende Substanser af
overensstemmende kemisk Sammensætning. Sukkerarterne
bestaar af Kulstof, Vandstof og Surstof og hører
til de saakaldte Kulhydrctter. De forekommer ifar
i Plllnteriget, fjeldnere i Dyreriget. —
Druesukker (Glukose eller Dextrose) findes i mllnge
sidtsmagende Frugter, ligesaa i Honning, oftest
fammen med Frugtsukker (Lævulose); disse
Sutterarter har Sammwnsætningen C6 H12 O6.
Rørsukker er vort almindelige Sukker af
Sukkerrøret eller af Runkelroer; det er ligesom
Melkesukker sammensat C12 H22 O11. — Druesukkeret kan
direkte gaa i Gjæring (alkoholisk Gjæring),
Rørsukkeret saavelsom de øvrige Kulhydrater først efter
ved Behandling med tynde Syrer eller paa anden
Maade at være overført (inverteret) til Druesukker.
— Rørsukkeret fremstilles af Sukkerøret eller
af Runkelroer; førstnævnte Plante (saccharum
officinarum), en af de vigtigste af Græsfamilien,
stammer oprindelig fra Asien, men er nu udbredt
over en stor Del af den varme Zone; dets Saft
indeholder 18—20 Procent Sukker. Rørene
knuses mellem riflede Valser, og den udpressede Saft
tilsættes lidt Kalk; derpaa ophedes Væsken [[** sic, ellers Vædske **]] og
inddampes, indtil den ved Afkjøling begynder at
krystallisere; efterat Sirupen (Melassen) er hældt
fuldstændigt fra, bliver det udskilte Raasukker eller
Puddersukker raffineret ved en Fremgangsmaade, der
itte er meget forskjellig fra den, som benyttes ved
Sukkertilvirkningen af Runkelroerne, hvilke nu
dyrkes over hele Mellemeuropa. Efterat Roerne
er opskaarne bliver Saften udftresset og opkogt
med Kalk; den overflydende Kalt udfaldes igjen
ved Tilleduing as Kulsyre. OplMningen affarues
og renses ved at filtreres gjennem Benlul. hvor
paa den inddampes i lustfortyndet Rum, i saakaldte
Vlltuum-Apparater. indtil den ved Aftjiling stivner
til en krystallinsk Masse; Saften heldes da ud i
koniske lernformer med et Hul i Bunden, for at
Sirupen kan rende ud; efterat det udskilte Sukker
er behandlet med en ren Sukkeropløsning for at
fortrænge Melassen, bliver de i Formerne
stivnede Sukkertoppe tørrede og afdreiede. Det
fineste paa denne Maade erholdte Sulker kaldes
Raffinade, de simplere Sorter Melis.
Kandissukker er frit udviklede Sukkerkrystaller, der er
afsatte paa Traade, som er trukne gjennem
Krystallisationskarrene. — Sukkertilvirkningen er i den
sidste Tid stegen i en overordentlig Grad, og
Produktionen for hele Jordens vedkommende
udgjorde 1880 henved 3½ Mill. Tons (3,500 Mill.
kg.). I Norge indførtes 1884 henved 13 Mill.
kg., og det aarlige Forbrug sammesteds er anslaaet
til henved 6 kg. pr. Individ. Det meste Sukker
konsumeres i England, hvor Forbruget anslaaes
til 25—30 kg. aarlig for hvert Menneske.
Sukkerløn, se Løn.
Sukkersyge (Diabetes mellitus), en
haardnakket Sygdom, hvis Særkjende er, at Urinen,
som sædvanlig udtømmes i stor Mængde,
indeholder Druesukker. Sygdommen medfører ofte Hunger
og Tørst, især naar en stor Mængde Sukker gaar
over i Urinen og Vandtabet er betydeligt; paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
