Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkersyge - Sukkertoppen - Sukkertræharpix. — Hedvigia balsamifera - Sukkurs - Suldal. — Suldalslaagen - Sule, se Havsule - Suleiman Pascha - Sulen, indre og ytre, i tidligere Tider Solundareyar - Sulfat. — Sulfate. — Sulfit. — Sulfide - Sulina - Sulioter - Sulitjelma - Sulke - Sulla. — Lucius Cornelius Felix Sulla - Sully, Maximilian de Béthune, Hertug af - Sulpicius. — Servius Sulpicius Galba. — Gaius Sulpicius. — Servius Sulpicius Rufus - Sult, Følelsen af Trang til Næring, se Appetit. - Sultan. — Sultanat - Sultanhøne - Suluøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Suttertoppen
Grund af denne Sutterudflillelfe unddrages Or
ganismen Ncrringsstof, som flulde komme Legemet
tilgode. Man skjelner mellem de mere lette
Former, hvor Sukkeret tun kommer tilsyne i
Urinen, naar Fiden indeholder en vis Mangde
Kulhydrctter (Sutter, Stivelse), og de ondartede
<grave) Former, hvor Urinen ogsaa indeholder Sut
ter, om Raringen faagodtsom tun bestaar af Fedt og
Mggehvidestoffer; de lette Former gaar faduanlig
over i de ondartede, der i et større Antal
Tilfælde er at betragte som Sygdommens andet,
mere fremrykkede Stadium. Ved de lette Former
kan Patienten befinde sig nogenlunde vel endog i
mange Aar, naar Diæten reguleres; ved de
ondartede Former indtræder Afmagring og dybere
Ernæringsforstyrrelser (som Lungetæring), der i
Regelen temmelig hurtig ender med Døden.
Sukkertoppen, en dansk Koloni i Grønland.
Sukkertræharpix, en aromatisk Harpix, forn
udvindes af et i Vestindien og Brasilien voxende
Træ (Hedvigia balsamifera), og som anvendes i
Medicinen og til Røgelse.
Sukkurs, Hjelp, Bistand, Undsætning,
Hjelpetropper.
Suldal, Prestegjeld i Ryfylke, Stavanger Amt.
Suldalslaagen, Elv i Stavanger Amt, løber
ud fra Suldalsvandet og falder i Hylsfjord;
Længde 70 km.
Sule, se Havsule.
Suleiman Pascha, tyrkisk General, f. 1858,
gik som ung ind paa en Militærstole og blev 1861
Sekondløitnant i Arméen. Han avancerede
hurtig og blev 1875 Ferik (Divisionsgeneral). Næste
Aar kommanderede han et Korps i den serbiske
Krig og bidrog i væsentlig Grad til Serbernes
Nederlag ved Alexinats. Ved Udbruddet af den
russisk-tyrkiske Krig 1877 erholdt han Overbefalingen
i Herzegovina, fik senere Kommandoen over det
Korps, som skulde stanse General Gurko i hans
Fremrykning gjennem Schipkapasset (s. d.) og
leverede denne en Række haardnakkede Slag. Han
fik derpaa Overkommandoen over Donauarméen,
men var uheldig, blev 16de og 17de Jan. 1878
totalt slagen ved Filippopel og blev derfor fængslet
og dømt til 15 Aars Fæstningsstraf samt berøvet
alle sine Værdigheder.
Sulen, indre og ytre, to større Øer
udenfor Sognefjorden i Nordre Bergenhus Amt. De
kaldtes i tidligere Tider Solundareyar.
Sulfat, i Tekniken svovlsurt Natron; Sulfate,
i Kemien svovlsurt Salt. — Sulfit, svovlsyrligt
Salt. — Sulfide, Svovlforbindelser.
Sulina, den midterste af Donauflodens
Mundinger.
Sulioter, en tidligere græsk-albanesisk
Folkestamme i det tyrkiske Vilajet Janina, hvis
Forfædre i det 17de Aarh. unddrog sig Tyrkernes
Udsugelser ved at flygte til Sulis vanskeligt
tilgjængelige Bjergegne i Nærheden af det Ioniske
Hav. Ali Pascha (s. d.) tvang dem 1803 efter en
14aarig Kamp til at flygte til de Ioniske Øer,
men 1820 kaldte han dem tilbage for at faa Hjelp
af dem mod Tyrkerne. Efter Alis Fald overgav
de 1882 det faste Suli til disse og en Del af dem
bragtes til Kefalonia. Siden 1821 tog de hæderlig
Del i den græske Frihedskamp.
Sulitjelma, Fjeldstrækning i Sverige, paa
Grændsen mellem Saltens Fogderi og Luleå og
Piteå Lapmarker, med flere særskilte Fjeldtoppe,
hvoraf den høieste naar til 1882 m.
Sulke, den sidste Fylkeskonge paa Rogaland,
faldt i Slaget i Hafsfjord.
Sulla, en romersk Patricierfamilie, som i
Republikens første Aarhundreder førte Tilnavnet
Rufinus. Den mest navnkundige af Slægten er
Lucius Cornelius Felix Sulla, f. 138, d. 78
f. Kr. Som Kvæstor under Marius udmarkede
han sig i Krigen mod Jugurtha, var 104—01
Legat i Gallien og deltog i Kampene mod
Cimbrerne og Teutonerne. Aar 93 blev han Prætor
i Rom, Aaret efter Proprætor i Kilikien, 88
Konsul og tilendebragte som saadan den første
mithridatiske Krig (se Mithridates). Efter at
have befeiret og fortrængt Marius (s. d.), herskede
han omtrent enevældig i Rom og omdannede
Forfatningen efter eget Forgodtbefindende, famt
fôr frem med stor Strenghed mod Marius’s
Tilhængere. 79 nedlagde han Diktaturet og døde
Aaret efter paa sit Landgods.
Sully (udt. Sylji), Maximilian de Béthune,
Baron af Rosny, Hertug af, berømt fransk
Statsmand, f. 1560, d. 1641, kom som Barn til
Dronningen af Navaras Hof, hvor han sammen med
hendes Søn, den senere Henrik den fjerde,
opdroges i den protestantiske Religion. Han var denne
Konges Vaabenfælle under Borgerkrigene og senere
bans Minister og udmarkede Raadgiver. I
Spidfen for Finanferue bragte han Orden i disfe,
faa at Statsgjelden blev betalt og endog en
stirre kontant Beholdning bragt tilveie, naglet ad
skillige trykkende Skatter eftergaves. Han rensede
Landet for de Røverbander, der siden Borgerkrigene
havde plaget det, lod betydelige Befæstningsarbeider
udføre og bidrog i det hele overordentlig til
Frankriges Fremgang og Magt under Henrik den
fjerde. Da Kongen 1610 myrdedes, trak han sig
tilbage fra det offentlige Liv.
Sulpicius, Navnet paa en romersk
Patricierslægt. Servius Sulpicius Galba var 151
f. Kr. romersk Prætor og led som saadan et
Nederlag i et Tog mod Lusitanierne. Næste Aar lod
han paa en skjændig Maade flere tusen Lusitaniere
lokke til sig og nedhugge. Af Familiens øvrige
Medlemmer kan nævnes Astronomen Gaius, som
166 f. Kr. var Konsul, samt den fremragende
Taler og Retslarde Servius Sulpicius
Rufus, d. 43 f. Kr.
Sult, Følelsen af Trang til Næring, se
Appetit.
Sultan (Magthaver, Herre), i de muhamedanske
Stater den scedvanlige Titel paa Landets Fyrste.
— Sultanat, en Sultans Værdighed.
Sultanhøne (Porphyrio), Fugl af
Vandhønsenes Familie, forekommer i de varme Lande. Den
har grøn og blaa Fjerklædning med metalagtig
Glans, kort, tykt Næb, kort Hals og lange Ben
og Tæer med krumme Klør.
Suluøerne, en Række smaa, bjergfulde og
frugtbare Øer i det ostindiske Arkipel, mellem
Filippinerne og Borneo, under 5—6° n. Br. De
er over 150 i Tallet, har tilsammen et
Fladeindhold as ca. 2,600 km.² og en Folkemængde af
200.000 af malaiisk Herkomst. Øerne styres af
en Sultan, som residerer paa Sulu, den største
af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>