Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven (danske Konger). — Sven Tveskjæg. — Sven Estridssøn. — Sven Grathe - Sven (dansk Prins) - Sven Aagessøn - Svendborg. — Svendborg Amt - Svendsen, Johan Severin - Sven Haakonssøn (Jarl) - Svenska Akademien, se Akademi - Svenske, Fugl af Finkeslægten, se Finke - Svenske Kirke - Svensk Sprog og Literatur, se Skandinaviske Sprog og Literaturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sven
Fatter Prins Valdemar (den senere Valdemar
den store), i Begyndelsen var den seirende. Keiser
Fredrik Barbarossa tvang dem imidlertid til at
indgllll Forlig, men da Sven brM Forliget, stilte
Valdemar sig fra ham, og dermed var det forbi med
hans Lykte. 1157 tom et nyt Forlig istand, hvorved
det bestemtes, at Sven stulde beholde Skaane og
Bornholm, Knut Verne og Valdemar Jylland,
alle tre med Kongenavn. Men den rcrntefulde
Sven besluttede at rydde de andre afveien ved
Snigmord og overfaldt dem under et Gjestebud.
Knut drcrbtes, men Valdemar undlom faaret og
rustede sig sammen med sin Ven og Fortrolige
Biskop Absalon til llt t??ge Hevn over Forr??deren.
Pllll Gratheheden i Narheden af Viborg blev
Sven aldeles flagen ug drcrbtes Paa Flugten.
Sven, en dansk Prins, antagelig en Brodersøn
af Erik eiegod, gik efter Sagnet 1097 med en
dansk Hær til det hellige Land for at deltage i det
første Korstog, men blev om Natten overfalden
af Tyrkerne i en Skov og nedsablet tilligemed
alle sine Ledsagere, ca. 1500 i Tallet.
Sven Aagessøn, dansk Historiker i Slutningen
af det 12te Aarh., var af fornem Slagt. Han
strev den første fammenhcengende Danmarks Hi
storie, fom gaar fra Kong Skjold til Knut den fjette.
Svendborg, By vaa den danske V Fyen, med
8,500 Indb. og betydelig UdfMsel af Korn. —
Svendborg Amt omfatter det sydlige Fyen
samt Verne Taasinge, Langeland, Ærø m. fl.
Svendsen, Johan Severin, fremragende norfl
Musiker og Komponist, f. i Kristiania 1840 og SM
af en forhenvcrrende Militcrrmusiker, git i en
Alder af 15 Aar ind i Norske lagerkorps i Kri
stiania, og ansattes efter fit Vnfle i Militcrr
musiten, medens han i sit Hjem Mede sig i Violin
spil, hvori han fit Undervisning af Faderen og
Fr. Ursin. Senere blev han Medlem af Kristiania
Theaters Orkester. Allerede som llaarig Gut
havde han begyndt at skrive Kompositioner for
Violin, hvad Faderen var imod; fenere studerede
han fremragende Komponister og medvirkede ved
OpfMelsen af forstjellige Konserter. 1863 drog
han udenlands som tonserterende Violinspiller,
fMst til Sverige og derpaa til Nordtystland, men
kom itte langere end til Lybet, fM hans knappe
Pengebeholdning var sluppen op. Den dervcrrende
norfl-svensse Konsul tog sig af ham og formanede
Kong Karl den femtende til af sin private Kasse
at tilstllll den lovende unge Kunstner et aarligt
Stipendium, hvorved han blev sat istand ttl at
opholde sig som Elev ved Konservatoriet i Leipzig
med det Formaal at uddanne sig videre i Violin
fpil. Et nervift Tilfalde nMte ham imidlertid
til at opgive denne Plan, og han begyndte der
efter at studere Komposition. I Leipzig forblev
han i 3½ Aar og strev der sine to firste stirre
Arbeider, nemlig en Kvartet og en Oktet for
Strygeinftrumenter. Efter en Reife til Fcrrierne
og Island tog han et kort Ophold i Hjemmet,
hvor han gav et Par Konferter med egne Kom
positioner, og gik derpaa atter til Leipzig og der
fra til Paris, hvor han blev et Par Aar. 1872
befigte han New-York og tog fenere Ophold i
Kristiania, hvor han afvexlende med Edv. Grieg
ledede Musilforeningens Konferter. Her boede
han indtil 1883, da han modtog Kaldelfe til Kji
benhavn som Kapelmester ved det kgl. Theater,
hvilken Stilling han fremdeles (Marts 1886) indehar.
— Af Svendfens større Kompositioner kan nævnes:
1 Kvartet, 1 Kvintet og 1 Oktet for
Strygeinstrumenter. Af Orkestertompositioner: 2 Symfonier
i B og D, „Symfonisk Indledning til Sigurd
Slembe“, Orkesterfantasien „Romeo og Julie“,
Legenden „Zorahaydé“. „4 norske Rapsodier“ samt
en Violin- og en Violoncelkonsert m. v.
Sven Haakonssøn, norsk Jarl, en Søn af
Haakon Hladejarl, deltog i Slaget i Hjirnngavaag,
forlod ved Faderens Drab Norge og tog Ophold
i Sverige. Efter Slaget ved Svoldr fit Sven
den Del af Norge, forn ved Delingen, tilfllldt
den fvenste Konge Olof Slottonung, med hvem
Sven var besvogret. Da Olav den hellige blev
antagen til Konge i Nurge, lyttedes det ham 1016
at overvinde Sven i Sjistaget ved NeSje. Denne
drog da til Sverige og dMe s. A. paa et Tog til
Gardarike.
Svenska Akademien, se Akademi.
Svenske, Fugl af Finkeslægten, se Finke.
Svenske Kirke, Den svenske Kirke bekjender
sig til den evangelifl-lutherste Religion, der ino
firtes under Gustav Vasa og Karl den niende.
Den er Statens offentlig anertjendte Religion,
og Kongen, Stcttsraaderne og de fleste Embeds
mcrnd er forpligtede til at beljende sig til den.
Kongen er Kirkens iverste Styrer, og blandt Re
gjerings-Departementerne er der et for Kirke- og
Undervisningsvcrfenet (Ecklesiastik-Departementet).
Et Kirtemide, forn sammentræder mindst hvert
femte Aar og bestaar as 60 Medlemmer, nemlig 30
geistlige, hvoriblandt Bislofterne, fire theologiste
Larere fra Universiteterne famt 30 valgte Lagmcrnd,
behandler de kirkelige Sager, som tilstilles det af
Kongen eller forestaaes af et af dets Medlemmer.
Erkebispen af Upfala firer Forfadet paa Kirlemi-??
derne, forn i visfe Anliggender har Veto mod Konge
og Rigsday. Menighedernes indre kirkelige Anlig
gender afgiires for en stor Del af Presten i For
ening med Sogneraadet, forn bestaar af Sognets
Grundeiere, famt llf et af dette valgt Kirkeraad
paa 4—5 Medlemmer. Erkebispen har iøvrigt
ingen Forrettigheder fremfor de andre Biskoper,
med Undtagelse af, at han indvier disfe. I hvert
Stift er der et Konsistorium eller Domkapitel, som
udgjM Stiftets administrative Myndighed i kirke
lige Anliggender, og bestaar i Regelen af Biflopen,
Domprovsten og 4—6 Lektorer ved Stiftsstadens
Skoler. Ved Bispevalgene afgiver Medlemmerne
af Stiftets Konsistorium og dets Geistlige hver
en Stemmeseddel paa tre Personer, og Kongen
udncrvner derpaa en af de tre, forn har faaet de
fleste Stemmer. Prestetaldene er tildels store,
hvorved der til at bistaa Sognepresten (Kyrto
herden) ansattes Komministre (faste Kapellaner)
eller fterfonelle Kapellaner. Kaldsretten tilkommer
dels Kongen (regale), dels Konsistoriet (konsistorielle)
og dels Privatmand (patronale Pastorater). For
at faa Anscrttelfe forn Sogneprest udenfor det
Stift, hvori Anfigeren er fMt, maa haves
kongelig Tilladelse dertil. Den fvenste Lithurgi
har tre Peritoprcetter, faa at de famme Prcrditen
texter itte benyttes oftere end hvert tredie Aar.
Forsagelsen og Korsets Betegnelse ved Dcmben er
llfstaffede.
Svensk Sprog og Literatur, se Skandinaviske
Sprog og Literaturer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
