Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svensksund - Svensk Kunst - Sverdrup, Georg. — Jakob Sverdrup - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svenfifund
Svensksund, en Vig paa Nordsiden as den
Finske Bugt, historisk bekjendt llf de to blodige
Sjistllg, som her har staaet mellem Svenflerne
og Russerne, firste Gang 24de Aug. 1789, da den
fvenste StjargaardSflllllde blev stallet af en flerdob
belt startere russisk Flaade efter 12 Timers Kamp.
I det andet Slag, 9de Juli 1790, tilfilede Skjcer
aaardsfllllldeu Russerne et alvorligt Nederlag,
hvorved deres Tab var 50 Skibe og 12,000 Mand
DMe, Saarede og Fangne.
Svensk Kunst. Den svenste Bygningskunst
viser Arbeider, som gaar op til de firste Aarhun
breder efter Kristendommens IndfMelse; Rundkirker
fom Solna, Skörstorp, Munsö o. fl. fynes at
vare de aldste, men romanske Langkirker, dels
beroende i istre Sverige paa tyst, i det vestre,
som det synes, paa engelfl Indflydelfe, findes
spredte over det sydlige Sverige, som Stara Dom
kirke og Warnhems Klosterkirte i Vestergötland,
Kirkerne i Sigtuna, og fremfor alt (den danske)
Domkirke i Lund, der fynes paavirtet af de rhinfle
Kirker. Ganske eiendommelige er de ölandske
„Kløvsadelkirker“ med to Taarne, et i Vst og et i Best.
Fra den gotiske Periode markes isar stere Kirker
i Wisby, Domkirken i Linköping (en faakaldt Hal
tirte) og fremfor alt Upfala Domkirke, udfirt i
de tyste Vfterfjiprovinsers Manér, fljMt af en
fransk Bygmefter Etienne de Bonneuil (1278).
Billedhugger- og Malerkunsten i Sveriges Middel
alder er udeluttende kirkelig og falder i meget
fammen med de i Tiden tilfvarende Skoler i
andre Lande. Talrige Vægmalerier, f. Ex. i Råda
Kirke, i Vrigstad Kirke o. n. a., taler dog om be
gavede Kunstnere og en frist og kraftig, ofte origi
nal Opfcttning, ligefom Alterstabet i Fröstuna
o. fl. a., forn fynes at vare indenlandst Arbeide.
Under Renaissancen gjorde Arkitekturen den
europaiste Bevagelse med i de Slotte og andre
Bugninger, som Gustav Wafa opfMte. Erik den
fjortende var en kunstforstandig Mand og felv
Maler. I det 17de Aarh.s Slutning begyndte
en ny Æra gjennem flere indkaldte og
nationaliserede Mestere. Allerede Kristina havde indkaldt
Sebastien Bourbon o. a., men Opsvinget stete
dog first ved Maleren Klöcker von Ehrenstrahl
og Artitetterne Nicodemus Tesfin den aldre
og den yngre (d. 1728), hvilke byggede Stock
holms Slot. De i det 18de Aarhundrede ind
kaldte Billedhuggere Bouchardon og l’Archeveque
har famme Betydning som hine, nemlig at ud
danne indfidte fvenste Kunstnere. Saaledes op
staar i forrige Aarh. en Billedhugger forn J. T.
Sergel, Arkitekter forn Hårleman og Adelcranz,
Mlllere forn Pllfch, Breda og navnlig Roslin, Hall
Lafrensen, der i ??blandet, ligefom Sergel, staffede
sig et europcrist Navn. Autodidakten Per Hörberg,
Bonden fra Småland, maa ogsaa navnes. Med
den synkende Kunst i Overgangstiden til vort
Aarhundrede fank ogfaa den svenste Kunst, men
h??vede sig igjen i Aarhundredets 2det og 3die
Decennier i Billedhuggere som Fogelberg og
Byström, i Malere som Landskabsmaleren
Fahlcranz, Genremalerne Lauräus (finsk) og Mörner,
samt Historiemaleren Sandberg, medens Byg
ningskunsten lange stagnerede. I vor Tid har
den svenste Arkitektur at opvise dygtige Arbeider
af Scholander (d. 1881) og Zettervall, medens i
Billedhuggerkunsten Qvarnström (d. 1867), Molin
Sverdrup
(d. 1873), Kjellberg (d. 1885) og Börjesson, som
har udfirt Holbergftcttuen i Bergen, har fortsat
Sergels Kunst. Det nyere svenste Maleri har
varet influeret dels fra Düsseldorf (Duncker
[d. 1866], Nordenberg, Fagerlin), dels fra Paris
(Höckert [d. 1866], Wahlberg, Malmström), endelig
fra München gjennem Boklund (d. 1880),; [[** tegn sic **]] G. von
Rosen er isar paavirtet af Belgieren Leys. Under
Indflydelfe fra flere Sider staar Malere forn
Edvard Bergh (d. 1880), Amelie Lindegren og
Winge, der fammen med Malmström har behandlet
historiske Emner fra det gamle Norden. Egron
Lundgrens (d. 1875) Akvareller er verdensberimte.
I den nyeste Tid figer de fvenste Kunstnere nar
mest sin Udvikling i Paris (Hagborg, Salmson)
eller i München (Kronberg, Hellqvist). Kobber??
stikkere som Floding (18de Aarh.) og Ruben (d.
1875), Medllljirer som Lnndgreu og Lea Ahlborn
fuldender Rakken af Sveriges Kunstnere.
Sverdrup, Georg, norst Statsmand og
Videnskabsmand, f. i Nærø den 25de April 1772,
d. 1850, blev 1789 Student fra Trondhjems
Stole. Efter at have t??get Embedsexamen og
gjort en Udenlandsreise, blev han 1799 udnavnt
ttl Overtarer i Historie og Geografi ved Kristiania
Latinskole og 1803 i samme Fag ved den larde
Stole i Kjibenhavn; 1805 blev han Profesfor i
Grcrst Ued det dervcrrende Universitet, og, efterat
Norge havde faaet sit eget Universitet i Kristiania,
1813 forflyttet dertil forn Profesfor i det navnte
Fag. 1831 overtog han den filofofiste Lcerestol sam
mesteds. Han deltog i Midet hos Prins Kristian
Fredrik den 16de Februar 1814, hvor han kraftig
og bestemt udtalte sig mod Prinsens og de fleste
andre Tilstedevcrrendes Mening om, at Prinsen
var arveberettiget til Norges Trone (se 2det Bd.,
S. 655, 2den Sp.). Han valgtes fra Kristiania
til Rigsforfamlingen paa Eidsvold og var en
af dens mest indflydelsesrige Medlemmer samt
Forsamlingens Prcrsident i Slutningen af dens
Samvar. 1814, 1818 og 1824 var han
Storthingsmand fra Kristiania og udøvede som
saadan betydelig Indflydelse. Hans Virksomhed som
Universitetslcrrer havde Betydning for det ny
oprettede Universitet. — Jakob Sverdrup,
foregaaendes Broder, f. 1775, d. 1841, studerede
i Kjøbenhavn og var i flere Aar Lærer ved det
Schouboeske Institut sammesteds. 1806 blev han
Overlærer ved Kongsberg Skole og 1812 Bestyrer
af Jarlsberg Hovedgaard, hvor han grundlagde et
Agerdyrkningsseminarium. Han indlagde sig
væsentlige Fortjenester ved sine fortrinlige Land
brugsstrifter, hvoriblandt kan nævnes: „Det første,
en Landmand behøver at vide“, „Magasin for
Landmanden“ (7 Bind), „Lærebog i den norske
Landhusholdning“ og „Kemi for Landmænd“.
Sverdrup, Johan, norst Politiker og
Statsmand, f. 30te Juli 1816 paa Jarlsberg
Hovedgaard ved Tønsberg, hvor Faderen,
ovennævnte Jakob Sverdrup, da var
Brugsfuldmægtig. I sin Ungdom undervistes han
fordetmeste privat og gik en kort Tid paa Kristiania
Latinskole; 1833 tog han Examen Artium og
1841 juridisk Embedsexamen med bedste Karakter,
hvorpaa han en Tid fungerede som edsvoren
Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Øvre
Thelemarken. 1844 bosatte han sig i Laurvig, hvor
han virkede som Fuldmægtig for et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
