Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige - Næringsveie - Inddeling - Undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige
kun en forholdsvis ubetydelig Del af Landet er
opt yrket, er i Malmöhus Län nasten tre
Fjerdedele af Jordoverfladen bragt under Plogen. —
Kvægavlen drives langtfra med den Iver som
Agerbruget og Sverige maa derfor indfMe en
betydelig Del Fedevarer, Uld og Huder. 1882
fandtes i Sverige 470,000 Heste, 2,257,000 Stkr.
voxent Hornkvæg, 1,491,000 Faar og Gjeder og
431,000 Svin. — De svenske Skove indtager
nasten Halvdelen af Landets Areal og bestaar for
nemmelig af Fure og Gran, forMrigt af forstjel
lige LMtraer; i det sydlige Sverige for endel af
Eg og Big. De er tildels rige paa Vildt, og
af stine Dyr forekommer iscer BjMn og Elg;
derhos Rav, Gaupe, Macn, Hare m. fl. De
fadvllnlige SkovhMsarter (Tiur, Anrfugl, Rype
ofv.) forekommer ligeledes i ikke ??betydelig Mangde.
Tralast er en af Sveriges vigtigste UdfMfels
artiNer og foregaar fornemmelig fra Landets
nordlige Del. 1884 afstibedes 3,200,000 Planter
og Bord, 1883 579,000 m.² Tømmer og Bjelker,
40 Millioner Tøndestav, isar af Eg og Big, osv.
Desuden anvendes betydelige Masfer Trcrvirte til
Kul- og Tjarebrcendig, hvorved Skovene mange
steds er aftagne paa Grund af uskjønsom Hugst. —
Bergverksdriften er ogfaa af ftor Betydning og
beskjeftiger henved 30,000 Perfoner; den omfatter
fornemmelig Jern, Kobber, SM og Zink. Paa
Jernmalm er Sverige ifar rigt, og Produktionen
af dette Metlll vil fcmdfynligviS stige i betydelig
Grad, naar Ofoten-Luleå-Banen bliver fcrrdig ug
Adgangen til de storartede Gellivara-Malmleier
derved lettes. 1883 udvandtes 20½ Mill. Cent
ner Jernerts, 17,600 Centner Garkobber, 4,000
Skaalpund Sølv, 1,067,000 Centner Zinkerts
og 7,305,000 Kubikfod Stenkul. Det fvenste
Jern hirer til de bedste lernsorter og er derfor
meget søgt paa Verdensmarkedet. — Industrien
har i den sidste Tid taget betydeligt Opsving, og
Værdien af den svenske Fabrikvirksomhed anslo
ges 1883 til over 191 Mill. Kr. Fabrikernes
Antal var s. A. 2,938, med 69,200 Arbeidere,
hvoraf 18,000 Kvinder. De vigtigste Anlcrg var:
233 StMerier og mekaniske Verksteder, 27 Bom
ulds- og 66 Uldgarnsspinderier, 27 Vcrverier, 112
Tobalsfllbriter, 129 Vl- og Porterbryggerier, 663
Lcrderfabriter, 46 met. Snedterfabriter, 10 Sutter
raffinllderier og 68 kemiss-tekniske Fabriker. Hus
fliden er paa fiere Steder i Landet af stor Be
tydning. — Handelen og Skibsfarten er
særdeles livlig, og den aarlige Omsætning løber
op til mellem 300 og 400 Mill. Kr. Den svenske
Handelsflaade talte 1883 4,075 Fartøier paa tils.
519.640 Tons, hvoraf 838 Dampstibe paa tilf.
28,721 Hestekrafter. Toldintraderne udgjorde 1884
henved 34 Mill. Kr. Til Lettelfe af Kommunika
ttonsvafenet er bygget stere storartede Kanalanlæg
mellem de store og mange mindre Indsjier famt
mellem disfe og Havet. Den betydeligste er
Götakanalen (s. d.). Siden 1856 er Landets
Jernbanenet betydelig udvidet; de vigtigste
Statsbaner er: Vestre Stambane mellem Stockholm
og Göteborg (aabnet 1856—62), 456 km. lang,
Søndre Stambane mellem Falköping og Malmö,
(1856—64), 380 km., Nordvestre Stambane
mellem Laxa og Rigsgrændsen (1865—71), 210 km.,
Östre Stambane mellem Katrineholm og Nässjö
(1866—74), 216 km., Nordre Stambane mellem
Sverige
Stockholm og Ånge (1866—81), 484 km., Banen
mellem Torpshammar og Rigsgrændsen(1879—82),
306 km., Stambanen Bräcke—Sollefteå (1883),
67 km. Den hele Længde af Statens Jernbaner
udgjorde 1883 2,299 km. og af de private Baner,
som er forbundne med Statens, og hvis Antal
var 70, 4,086 km. Af disse kan nævnes Banen
fra Sundswall til Torpshammar (1874), 62 km.,
Bergslagsbanen mellem Falun og Göteborg
(1875—79), 486 km., Banen mellem Upsala og Gefle
(1874), 132 km.,
Stockholm—Vesterås—Bergslagens-, Sala—Tillberga og Norbergs-Banerne
(1875—76), 242 km.,
Oxelösund—Flen—Vestmanlands-Banen (1876—77), 156 km.,
Norsholm—Vestervick—Hultsfred-Banen (1878—79), 184
km., Nässjö—Oskarshamn-Banen (1873—74),
149 km., Banen mellem Halmstad og Nässjö
(1877—82), 196 km., samt den mellem Karlskrona
og Vexiö (1874), 114 km. Under Bygning er
bl. a. en Jernbane fra Luleå i Norrland til
Rigsgrændsen (hvorfra den føres videre til Ofoten i
Norge). Telegraflinierne havde 1883 en Langde
af 800 fvenste Mil eller 8,552 km. — Tidligere
var Sverige delt i tre Hoveddele: Göta Rike,
den sydligste Del, med Landskaberne Östergötland,
Småland, Öland, Gotland, Blekinge, Skåne,
Halland, Vestergötland [[** sic komma mgl? **]] Bohuslän og Dalsland; Svea
Rike, i Midten, deltes i Landskaberne
Södermanland, Uppland, Vestmanland, Nerike,
Vermland og Dalarne; Norrland med Landskaberne
Gestrikland, Helsingland, Medelpad, Ångermanland. [[** sic punktum? (korrekt komma) sjk kilde **]]
Herjedalen, Jemtland, Vesterbotten og Lapland. I
administrativ Henseende deles det nu i filgende 24
Län: Malmöhus, Kristianstad, Blekinge,
Kronoberg, Jönköping, Kalmar, Östergötland, Gotland,
Halland, Göteborg og Bohus, Elfsborg,
Skaraborg, Södermanland, Stockholm, Upsala,
Vestmanland, Örebro, Vermland, Kopparberg, Gefleborg,
Vesternorrland, Jemtland, Vesterbotten og
Norrbotten. Ethvert af disfe Län styres af en Lands
hMding, og Landet har tilsammen 117 Fogderier.
Den iverste Domstol er Hiiefteret, der har sit Scrde
i Stockholm; under denne staar tre Overdomstole,
nemlig Svea Hofret i Stockholm, Göta Hofret i
Jönköping og Skåne og Blekinge Hofret i
Kristianstad. Underdomstolenes Antal er 109. I
geistlig Henseende er Landet inddelt i 12
Bispedømmer, der foruden Erkestiftet Upsala er:
Linköping, Stara, Strengnäs, Vesterås, Vexiö, Lund,
Göteborg, Kalmar, Karlstad, Hernösand og Visby.
Bispedømmerne har i det hele 180 Provstier og
1341 Sognekald. Den evangelisk-lutherske Kirke
er Statens offentlige Religion; dog hersker der
Religionsfrihed, men andre Kirkesamfund har kun
yderst faa Bekjendere i Sverige. Folkeundervis
ningen staar paa et forholdsvis HM Standpunkt,
og Svenfierne regnes blandt de mere fremskredne
Kulturfolk. For den videnstabelige Uddannelfe er
der oprettet to Universiteter (i Upsala og Lund);
desuden havdes 1882 af hiiere Lærdskoler 32 og
af lavere do. 64, endvidere i 1883 12
Skolelærerseminarier, 9,781 Almueskoler, hvoraf 6,435
Fastskoler og 3,346 Omgangsskoler; deraf var igjen
990 mindre og 4,635 Smaaskoler, af hvilke
henholdsvis 557 og 2,584 var Fastskoler. Af høiere
Folkeskoler havdes 13. Antallet af Folkeskolelærere
var s. A. 5,150 og af Lærerinder 6,599. Noget
over syv hundre tusen Børn fik Undervisning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
