Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan - Sverige - Geografi - Befolkning - Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige
Sagførerfirma i Kristiania, og senere, 1851, selv lifte
Bestalling som Sagfirer. Kort i Forveien var han
bleven valgt til Storthingsmand fra Laurvig,
hvilken Vy han reprcrfenterede paa Storhingene
1851, 54 og 57. Da Storthinget sidftncrvnte Aar
valgte ham til Medlem af Hypothelbanlens Direl
tion, styltede han ttl Kristiania og tog Bolig i
Aler. 1859 midte han paa Storthinget som Re
prcrsentllnt fra Akershus Amt og gjenvalgtes siden
sindig der, indtil sin Indtradelse i Regjeringen
1884. I en Ratte af Aar var han Formant?? i
forstjellige Komiteer, deriblandt Militærkomitéen.
1862 valgtes han til Prcrsident i Odelsthinget
og fungerede forn faadan til 1871, hvilket Aar han
valgtes til Prasident i det famlede Storthing.
1860 blev han valgt til Stcttsrevisor, og inde
havde denne Post til 1881, da han efter eget
Vnste fratraadte Stillingen. Efterat Venstre i
Storthinget 1880 havde negtet Gage til to HM
steretsassessorer, besatte Partiet 1883 Lagthinget
saaledes, at da Odelsthinget besluttede Rigs
retstiltale mod det Selmerfle Ministerium, havde
dettes Modstcmdere overveiende Majoritet i Rigs
retten (se under Norge, 2det Bd., S. 661). I
den af Odelsthinget valgte Aktionskomité var
Sverdrup Formand. Rigsrettens Dom lid paa
Embedsfortllbelse, og da Ministeriet 1884 forn Filge
deraf fratraadte. og det efterfilgende Schweigaardfle
kun blev af kort Varighed, udncrvntes Sverdrup til
Statsminister og Chef for den nye Regjering. —
Det v??rede itte lange, fMend Sverdrup vakte Op
mcerkfomhed inden Storthinget, idet han kastede
sig ind i Debatten angaaende de mest forstjellige
Sager, og med en hidtil ukjendt Slagfcerdighed
og Dristighet?? forfegtede sine Anskuelser. Ide 33
Aar, han var Medlem af Storthinget, forfulgte
han konfelvent sit Maal: at udvide Storthingets
Magt med en tilfvarende Svattelse af Regjerin
gens, hvilket efter hans Opfatning var Indbegrebet
af Selvstyre. Han bragte det efter flere Aars
ihcrrdige Strcrben ttl at ssabe et Parti, vcrsentlig
bestaaende af Reprasentcmter af GaardbrugerNas
sen, der i alle Sager, hvor det gjaldt hint Maal,
stod Paa hans Side. Dette Sverdrupste Parti
eller Venstre blev ftedfe startere, indtil det fra 1871
dannede et aldeles overveiende Flertal, der stod
fast sammen og afgjorde enhver Sag af stMre
Betydning overensstemmende med det stiltiende
Program. Om hans store Dygtighed som De
battM i Storthinget og parlamentarisk Leder er
der kun én Mening. Derimod er der meget for
stjellige Meninger om hans Dygtighed forn Stats
mand og om hvorvidt hans Politik vil vife sig
gavnlig for Fcedrelllndet. Herom er det endnu
for tidlig at dimme. Hvad der med Sikkerhed
tan siges er, at han har varet den mcrgtigste
Mand i Norge siden Karl Johans Dage.
Sverige, Kongerige i det nordlige Europa,
indtager den Mige Del af den skandinaviske HalM.
Det grcendser i Nord til Norge og Finland, i Vst
til Finland, den Botniste Bugt og Vsterfjien, i
Syd til Vsterfjien og Vrefund, i Vest til Kat
tegat, Skllgerllt og Norge og stratter sig fra 55°
20′ 18″ til 69° 3′ 21″ n. Br. Stirrelsen er
442,126 km.² og Foltemangden (1883) 4,603,000.
Landet har en langstrakt Form, hvis Brede varierer
mellem 300 og 400 km., og er opfyldt af talrige
Bjergljader, hvoraf dog ingen har nogen betydelig
Høide; over 60 Procent af dets Fladeindhold ligger
lavere end 250 m. over Havet. De høieste
Fjeldtoppe er Sulitjelma, Syltoppene og Åreskutan (s. d.
Art.). Kysten er uden stirre Fjorde og fordetmeste
omgiven af en utallig Mængde Smaaøer, Holmer
og Skjær, der vistnok vanskeliggjør
Indenskjærsfarten, men Paa den anden Side danner en Ratte
forttinlige Havne. Af større Øer findes kun to,
Gotland og Öland, som begge ligger i Østersjøen.
Af Indsjøer har Sverige en talrig Mængde,
og over 36,000 km.² optages af dem, hvorhos
flere er af betydelig Udstrækning; de største er
Venern, Vettern, Mälaren,
Hjelmaren, Siljan og Storsjön samt de betydelige
Udvidelser, som de laplandsse Basdrag tildels dan
ner. Den nordlige Del af Landet danner et fvagt
skraanende Afhæld fra den norske Grcrndse ned
mod den Botnifie Bugt, gjennemflaaret af tildels
betydelige Elve. Paa den iverste Del af fit LM
begrcrndfes de i Regelen af parallelt med dem li
dende Fjeld- og Aasrygge, forn efterhaanden taber
sig mod Vst. I Landets midtre Del tager Elve
lMene og Aaskjcrderne en mere fydlig Retning;
de sidste bliver langere Syd lavere og lllvere og
gaar Paa Sydsiden af det IndsjMomplex, forn
dannes,.af de fire firste ovenncrvnte Ferffvandssjier,
over i Östergötlands og Skånes Sletter. De bety
deligste Elve fra Nord til Syd er: Torneå, som
for en Del danner Grændsen mod Finland, Luleå,
der i sit ivre LM udgjir en langstrakt Indfji,
Piteå, Umeå, Ångermannaelven,
Indalselven, sp>Ljusnan</sp>, Ljungan, Dalelven og
Götaelven. De fleste af disse Elve er uagtet
sin StMrelfe itte feilbare paa Grund af sine tal
rige Fossefald; en Undtagelse herfra danner bl. a.
Ångermanelven og Götaelven, hvilken sidste ved
Trollhättakanalen (s. d.) er gjort farbar for
Skibe op til Venern. Fra denne Sjø gaar
Götakanalen (s. d.) gjennem Vettern til Østersjøen. —
Klimatet er omtrent forn i Norge, dog i Regelen noget
koldere om Vinteren og varmere om Sommeren,
fornemmelig langs Kysten af den Botniste Bugt,
forn i Regelen er islagt om Vinteren; i det fyd
vestlige Sverige derimod er Vinteren fordetmeste
fngtig og mild. — Befolkningen tilhMer paa faa
Undtllgelfer nar den germanist-standinavifle Folke
stamme; as andre i Sverige boende Folkeslag tan
navnes Finner (15,000), Lapper (7.000) og Jøder
(2,000). Svenskerne er slanke og kraftige af
Legemsbygning med ædel Ansigtsdannelse og
Holdning. Af Sveriges famlede Folkemcrngde kommer
omtrent en Syvendedel Paa Byerne, hvoraf de
fleste er smaa; af Rigets 90 Byer har saaledes kun
4 (Stockholm, Göteborg, Malmö og Norrköping)
over 20,000 Indb. Foruden selve Kjøbstæderne
findes endel Byer uden særskilt Jurisdiktion
(Köpingar). — Befolkningens Hovednaringsveie er Ager
brug, Kvcrgavl, Skovdrift, Bergverksdrift, Industri,
Handel og Skibsfart. Uagtet Landets nordlige
Beliggenhed avles der mere Kor?? end til
Behovet, saa at der aarlig udføres en ikke ubetydelig
Del. I 1883 beløb Udførselen sig til henved 33
Millioner Kroner. De almindeligst dyrkede
Kornsorter er Havre, Byg, Rug og Hvede. Desuden
dyrkes Poteter overalt, og Linavlen er heller ikke
ubetydelig. Korndyrkningen staar forresten paa
et høit Standpunkt i det sydlige og nordlige Sve
rige; medens i Norrbottens og BesterbottenS Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
