Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige - Historie - Gustav den tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige
Konge famt lod vælge en ny. Men Sveriges
Fiender var for mange, og Karls Klogflab var
langtfra saa stor som hans Tapperhed. Efterat
han havde lidt et fuldstcrndigt Nederlag ved
Pultava 1709, forenede Danmark sig paany med
Sveriges Fiender (den store nordiske Krig). Da
Karl faldt ved Fredrikshald 1718, var Sveriges
Hjelpekilder ganske udtømte. Hans Søster og
Efterfølgerske Ulrika Eleonora gav Landet en ny
Forfatning, hvorved den væsentligste Magt kom i
Stændernes Hænder, hvilke bl. a. fit Ret til at
vælge Rigsraadet, fik lovgivende Myndighed samt
Magt til at begynde Krig og stutte Fred. Der
ved var Sverige gaaet over fra at vare et
uindskrænket til et indskrænket Monarki. Krigen
med Rusland blev fortsat, uagtet man hverken
havde nogen Hær eller Midler dertil, og de svenske
Landskaber herjedes skaanselløst af Russerne, som
endog trangte frem til Stockholms Omegn; fam
tidig havde man Ufred med Danmark, England,
Hannover, Preussen og Polen. 1719 og 20 kom
Fred istand, first med England og Hannover;
til det sidste afstodes Bremen og Verden; med
Preussen opnaaede Sverige Fred ved at overlade
det Stettin og en Del af Forpommern. Da
Ulrikas Mand Fredrik af Hessen 1720 valgtes
til svensk Konge, sluttedes Fred med Danmark,
og Aaret efter med Rusland, som beholdt hele
Lifland, Estland, Ingermanland og det Mige
Karelen. Rigsraadet med Grev Arvid Horn i
Spidsen tog sig nu med Iver af Landets Optomst.
Den fvenste Fabrikdrift grundedes, Lovene for
bedredes og Handelen lettedes ved flere hensigts
mcrSsige Bestemmelser. Krigspartiet („Hattene“) fit
imidlertid efterhaanden Overtaget over Fredspartiet
(„Mössorna“), og stolende paa Frankriges Hjelp
erklærede Sverige Rusland Krig, uagtet det langt
fra var forberedt paa en saadan. Følgen blev, at
Svensserne blev slagne og maatte rømme hele
Finland. Ved Freden 1730 blev Adolf Fredrik
af Holsten-Gottorp valgt til Tronfølger,
væsentlig ved russisk Paavirkning, idet Rusland tilbød
sig at tilbagegive det meste af Finland, hvis
man undlod at vælge den dansle Prins Fredrik,
som havde et stort Parti for sig. Det laa nemlig
i den russiske Politiks Interesse at forhindre
en ny Union mellem de nordifle Riger. Han
blev Konge 1751. Den fuage Konge magtede
intet ligeoverfor Adelen og Rigsraadet, idet det
sidste 1755 vedtog, at han uvcrgerlig flulde rette
sig efter Rcmdets Flertal, samt bestemte, at en
af Raadet udfcrrdiget Beslutning stulde have
Lovskraft enten Kongen samtyttede i den eller
itte. Et Forfig fra Kongens Side Paa at til
vende sig stine Magt mislyktedes. Men ved
sin Deltagelfe i den Preussifle Syvaarstrig gjorde
Hattepartiet sig upopulcrrt. Ved Adolf Fredriks
Did 1771 besteg hans Søn Gustav den
tredie Sveriges Trone. Det var en
begavet, dristig Yngling, som strax indsaa, at
Kongemagten maatte faa større Indflydelse paa
Statsstyrelsen, hvis noget skulde kunne udrettes for
Landets Optomst. Magten i Rigsraadet var nu
i Handerne paa „Mössorna“, der kun dansede
efter Ruslands Pibe. Gustav gjorde imidlertid
gode Miner til slet Spil og førte derved
Rigsraadet bag Lyset, saa at han, da han havde vundet
Gardens Officérer, pludselig kunde fængsle hele
Sverige
Raadet. Borgerskabet i Stockholm støttede
Kongen, og kort efter fremlagde han for Stænderne
Udkast til en ny Regjeringsform (1772), som strax
blev antagen, og som lagde den udMende Magt i
Kongens Hcrnder. Gustav benyttede sin Magt
med Klogflab og Maadehold og indftrte flere
gavnlige Reformer i LandSstyrelsen. Isar ophjalft
han Handelen bl. a. ved den med Rusland og
Danmark 1780 sluttede vcrbnede Neutralitet samt
sirgede for Kunstens og Videnflabernes Trivfel.
Hans Ødselhed og Pragtsyge bragte ham
imidlertid i Miskredit og havde skadelig Indflydelse paa
Landets Finansvæsen. En Krig med Rusland
blev uden videre Følger med Undtagelse af, at
Gustav under denne fik Anledning til endnu mere
at udvide Kongemagten. Da han 1792 afgit ved
Døden som Følge af Kaptein Anckarströms
Snigmordsforsøg, arvede hans Søn Gustav den
fjerde Adolf Tronen, under hvis Mindreaarighed
hans Farbroder. Hertug Karl af Södermanland,
styrede Riget. Gustav blev myndig 1796 og gav
snart Beviser paa sin Udygtighed som
Landsstyrer. Han kastede sig ind i en haabløs Krig
med Napoleon den første, og for at reise Penge
til denne, solgte han Bismar ttl Mecklenburg.
Den franske Marskal Bernadotte besatte
svensk Pommern, Rusland benyttede sig af
Leiligheden til at falde ind i Finland, og samtidig
fik Sverige Krig med Danmark og Preussen.
Hans Egensind og planløse Færd gjorde, at hans
Tropper stadig kom tilkort ligeoverfor Fienden.
Finland gik tabt, Svenskerne blev flere Gange
slagne af ben norske Statholder Kristian
August, og Landet truedes med at blive oversvømmet
af russiske Tropper. I denne Nød greb man
til at afsætte Gustav, hvorefter Hertugen af
Södermanland valgtes til Konge under Navn af
Karl den trettende (1809). Der sluttedes nu
Fred med Rusland, som beholdt hele Finland. Da
Karl var barnløs, valgtes Kristian August til Tron
følger, og han modtog Valget efterat Fred var
sluttet med Danmark. Men 1810 døde Prinsen
pludselig, og Svenskerne valgte nu Bernadotte,
som adopteredes af Karl under Navnet Karl
Johan. Herved kom Sverige fnart i et spendt
Forhold til Frankrige og sluttede sig derfor til
Rusland, idet Keiser Alexander gav Karl Johan
Løfte om Norge, ifald han vilde være behjelpelig
med at knække Napoleons Magt. Karl Johan
drog 1813 til Tyskland med en Hær, fik
Kommandoen over den saakaldte Nordarmé og slog
Franskmændene ved Grossbeeren og Dennewitz samt
deltog i Kjcrmftestaget ved Leipzig (Ottbr. 1813),
hvorved Napoleons Magt for bestandig blev knækket.
Den svenske Hær vendte sig derpaa mod Danmark
og tvang dets Konge i Freden i Kiel (Jan. 1814)
til at afstaa Norge. Da Nordmændene ikke vilde
indgaa herpaa, rykkede svenske Armeer ind i Norge,
og efter en kort Kamp kom et Forlig istand,
hvorved Sverige og Norge forenedes under en
Konge. Iforveien havde Sverige afstaaet
Forpommern til Danmark. Karl den trettende døde
1818, og derved kom Huset Bernadotte paa den
svenste Trone. Under Karl Johans 26aarige
Regjering gjorde Sveriges Udvikling raske
Fremskridt i enhver Retning. Kommunikationsvæsenet
lettedes ved Fuldførelse af Götakanalen, som
forbinder Kattegat med Østersjøen, samt ved Anlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
