Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydenham. — Krystalpalads - Sydenham, Thomas - Syderøerne, tidligere det norske Navn paa Hebriderne (s. d.) - Sydhavet, d. s. s. Stillehavet (s. d.) - Sydishavet, se Ishav - Sydkarolina - Sydkorset - Sydlys, se Nordlys - Sydney, urigtig Sidney - Sydow, Thodor Emil von - Sydpol, se Poler - Sydpolarlandene - Syd-Shetland - Sydvaranger - Syenit - Syfax - Syfilis eller venerisk Syge. — Den „inducerede“ Schanker. — den „sekundære“ Syfilis. — tertiære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sydenham
Verdens største Samlinger for Kunst, Videnskab,
Industri og Kulturhistorie.
Sydenham (udt. Sidnhæm), Thomas, berømt
engelfl Lage, f. 1624, d. 1689, studerede Medicin
i Oxford og nedsatte sig derefter som Lage i
London. Han var den fMste, som paaviste de
lllute Sygdommes epidemiske Optrcrden, og firte
derved Lagevidenstaben et stort Stridt fremad.
Syderøerne, tidligere det norske Navn paa
Hebriderne (s. d.).
Sydhavet, d. s. s. Stillehavet (s. d.).
Sydishavet, se Ishav.
Sydkarolina, en af de Forenede Stater i
Nordamerika, omgives af Atlanterhavet og
Staterne Nordkarolina og Georgia. Størrelsen er
88,056 km.² og Indbyggerantallet 997,000, hvoraf
nasten Halvdelen Farvede. I den nordvestlige
Del er Landet bjergfuldt, da det gjennemskjæres
af Alleghanykjædens Udløbere. Østefter sænker
Terrænet sig og gaar ved Kysten over i et fladt,
sandet Lavland, som paa sine Steder er opfyldt
af Sumpe. Floderne har ikke nogen betydelig
StMrelfe; de vigtigste er Savannah, som dan
ner Statens Nordgrcrndse, Edisto Santee og
Great Pedee. De er imidlertid seilbare paa
længere Strækninger og saaledes af stor
Betydning for Samfærdselen. Næringsveiene er
Landbrug og Bergverksdrift; den sidste omfatter især
Udvinding af Guld samt Bly og Jern.
Landbrugsprodukterne er hovedsagelig Mais og de
almindelige Kornsorter samt Ris og Bomuld. Industri
og Handel er livlig, og Hovedartiklerne for
Udførsel er Trælast, Ris og Bomuld. Den
vigtigste Handelsstad er Charleston. Til Kongressen
sender Staten 2 Senatorer og 5 Repræsentanter.
Hovedstad Kolumbia, med 10,000 Indb. —
Indtil 1729 var Sydkarolina, Nordkarolina og
Tennessee én Stat, men førstnævnte opnaaede da,
tildels paa Grund af den stærke Indvandring, en
selvstændig Stilling i Unionen. Dens lovgivende
Forsamling holdt ved flere Leiligheder stærkt paa
de enkelte Staters størst mulige Selvstændighed,
og SydtarolinllS Udtrcrden af Unionen 1860 gav
Stidet til den amerikanske Borgerkrig. Den gjorde
haardnakket Modstand, og efter Freden var den i
3 Aar styret af en militær Myndighed, indtil den
gil ind paa Slaveriets Ophcrvelfe.
Sydkorset, Stjernebillede paa den fydlige
Himmelkugle, har sit Navn af fire i Korsform
staaende klare Stjerner.
Sydlys, se Nordlys.
Sydney, urigtig Sidney (udt. Sidni),
Hovedstad i den engelske Koloni Nysydwales i
Australien, ved Bugten Port-Jackson paa det australske
Fastlands Østkyst, har 190,000 Indb. Dens nyere
Dele er prægtigt bebyggede, og som Handelsstad
er den en af de betydeligste paa den sydlige
Halvkugle. De vigtigste Udførselsartikler er Guld, Korn,
Kvæg, Uld, Stenkul, Talg og Fedevarer. Byen
anlagdes 1788 af Englænderne.
Sydow, Theodor Emil von, tysk Geograf,
f. 1812, d. 1873, blev 1830 Løitnant i den
preussiske Armé og 1833 Larer ved den attende Divi
fions Krigsskole. 1867 overtog han Ledelsen as
den geografist-statistifle Afdeling af Generalstaben.
Hans geografiske Karter er fortrinlige Arbeider,
som overalt har vundet fortjent Anerkjendelse.
Sydpol, se Poler.
Sydpolarlandene kaldes med et fælles Navn
de Lande, som ligger søndenfor den sydlige
Polarkreds. Deres Udstrcrkning og Forhold er langt
mindre kjendte end Nordpolarlandenes, da Kulden,
forn er endnu startere der end under famme Brede??
grader nordenfor ZEtvator, vansteliggjir Under??
sigelsen. Man ved imidlertid, at der findes Land
ftrcrtninger i Sydishavet, og enkelte Punkter er
blevne beseilede og kartlagte. Af disse kan navnes
Alexandersøen og Petersøen paa 70° s. Br.
omtr. ret i Syd for Ildlandet; disse opdagedes
1820 af en russisk Expedition under Bellingshausen.
Endvidere Grahams Land og Biscoeøerne
syd for Kap Horn (opdaget 1831 af Englænderen
Biscoe), Adelielandet, Viktorialandet m. fl.
Endel Videnskabsmænd helder til den Anskuelse
at der i den Isørken, som omgiver Sydpolen
befinder sig et større Fastland. En Mærkelighed
ved Sydpolarlandene er den, at ved den 55de
Bredegrad, altsaa den samme Brede, som
tilsvarer det nordlige England og Østersjøens
Sydkyst, ophirer al menneskelig Beboelse, uagtet de
Existensmidler, som de nordlige Polarlande har
at byde, ogsaa forekommer i Sydishavet. Om
Sommeren gaar der fra dette en stærk Strøm mod
Nord, hvilken fører med sig store Ismasser, som
tildels endog kan nærme sig Afrikas Sydspids.
Syd-Shetland, Øgruppe i Atlanterhavet, syd
for Kap Horn, mellem 61° og 63° f. Br. famt
40° og 44° v. L. Øerne er af vulkansk
Oprindelse og paa Grund af sin sydlige Beliggenhed
fordetmeste ufrugtbare. De største af dem er
Clarence, Cornwallis, Elephant, Bridgman, Nelson
m. fl. Ved Øerne er der en Mængde større
Havpattedyr og Fugle, og paa en af dem findes flere
varme Kilder.
Sydvaranger, Prestegjeld i Finmarkens Amt,
ved den russiske Grændse.
Syenit, en haard, kornet Bjergart, der nærmest
er beslægtet med Granit og bestaar af Hornblende,
Feldspat og tildels Kvarts og Glimmer. Den er
temmelig haard, samt modtagelig for Politur,
hvorfor den anvendes paa samme Maade som
Graniten. Den vakreste Syenit findes ved Syene
i Øvreægypten (deraf Navnet); forøvrigt
forekommer den fleresteds i Tyskland, Sverige,
Grønland m. fl. I Norge findes Syenit ved Laurvig
og Fredriksværn og flere Steder.
Syfax, Konge i det vestlige Numidien, var i
den anden puniske Krig Kartagernes Allierede.
Han blev slagen og fanget af Massinissa og døde
som Fange i Rom.
Syfilis eller venerisk Syge (Lues), en
kronisk Hudsygdom, som opstaar ved at et eget
Giftstof indføres i Blodet og efterhaanden angriber
alle Legemets indre og ydre Organer. I Regelen
overføres Smitten ved det naturlige Samleie,
men det kan ogsaa ske paa andre Maader, dog
maa Giftstoffet komme i direkte Berøring med et
af de hudløse Steder; paa hel Hud er det
virkningsløst. Sygdommen optræder paa forskjellige
Maader og har saa at sige flere Udviklingstrin.
Dens første Tegn er den saakaldte „inducerede“
(haarde, syfilitiske) Schanker, et Saar af egen
Beskaffenhed paa det smittede Sted, ledsaget af
Ophovnen af de nærmest liggende Lymfekjertler;
dette Saar, hvis Bund i Regelen er haard og
fortykket, maa adskilles fra den „bløde“ Schanker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
