Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syfilis eller venerisk Syge. — Den „inducerede“ Schanker. — den „sekundære“ Syfilis. — tertiære - Sygdom. — Sygdomslære, se Pathologi - Sygehus - Sygnafylke, det ældre Navn paa Sogn (s. d.) - Sykofant - Sylblad - Sylfer. — Sylfider - Syllogisme. — Syllogistiske Figurer - Sylt eller Sild - Syltoppene - Sylvester (Paver). — Sylvester den første, den hellige. — Sylvester den anden. — Sylvester den tredie - Sylvia (Planetoïde) - Sylvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sygdom
som ogsaa er Følge af Smitte, men sædvanlig
allerede markes nogle Dage efter Samleiet, og
nasten aldrig har faakaldet sekundar Syfilis til
Filge. Den haarde Schanker derimod iagttages
ofte fMst 3—5 Uger efter Smitten og ftaafilges
efter nogle Ugers eller Macmeders Forlib af den
„sekundære“ Syfilis, der giver sig tilkjende ved
Hududslet (Syfilider), Ophovnen af Lymfekjertlerne
paa forstjellige Steder af Legemet, Smerter i
Halsen og Viet som Filge as Betcrndelse, osv.
Hvis det ille lyttes at helbrede Sygdommen paa
dette Stadium, gaar den omsider over til det
tertiære. Under dette faar Patienten Smerter
i og Fortyttelse af Benene som Filge af Be
tcrndelse; vcrmmelige Saar opstaar paa forstjellige
Steder, isar paa Slimhinderne, samt Betcrndelse
i flere af de indre Organer. Paa dette Stadium
kan Sygdommen endog medføre Døden. Foruden
at udbredes ved Smitte kan den ogsaa arves i
nedadstigende Linie. — Naar den syfilitiske
Sygdom opstod, ved mnn ikke; en større Udbredelse
fik den først i Slutningen af det 15de Aarh.
under den franske Konge Karl den ottendes
Beleiring af Neapel, idet den anrettede store Ulykker
blandt Franskmændene. I den sidste Tid har
fiere fremragende Videnstabsmcrnd, i Norge Pro
fesfor Carl Vilhelm Boeck (f. d.), indlagt sig
Fortjenester ved sine Forfininger over denne Syg
doms Aarsllger og Natur. — Flere
Sygdomsformer, navnlig i Norge Radesygen og i Holsten
Marsksygen, er i det væsentlige tertiær Syfilis.
Sygdom, en Forstyrrelse i den normale
Tilstand, foraarsaget ved Forandringer i Organismen.
Sygdomslære, se Pathologi.
Sygehus, et for offentlig eller privat Regning
indrettet Hus til Modtagelse, Behandling og
Forpleining af Syge. Hyppigst indlægges de Patienter,
som enten paa Grund af smitsom Sygdom eller
af andre Aarfager bM forflyttes fra Hjemmet. I
Norge haves en hel Del kommunale Sygehufe
faavel i Byerne forn paa Landet; ved flere af dem
er ansett en farstilt Lage, forn linnes af Kom
munen. Smlgn. Hospital.
Sygnafylke, det ældre Navn paa Sogn (s. d.)
Sykofant (gr.), oprindelig en Lurer, Angiver,
betegnede i Athen dem, som var ansatte til at
paase, at Forbudet mod Udførsel af Figen fra
Attika blev overholdt; en Øretuder, Bagtaler;
Lovtrækker, Skarnsmenneske.
Sylblad (Sabularia aquatica), Plante af de
Korsblomstredes Familie, med indtil 2 Tommer
høi Stilk, hvide, klasestillede Blomster og
sylformede Rodblade. Den voxer ved Vandbredder.
Sylfer, ifølge Paracelsisterne (se Paracelsus)
Luftens Elementæraander, som staar midt imellem
immaterielle og materielle Væsener; Sylfider,
de kvindelige Luftaander.
Syllogisme, en efter Logitens Regler formet
Slutning. Der er i Almindelighed to forudfatte
Domme eller Udsagn (Forudsætninger,
Præmisser) hvoraf en tredie
(Slutningssætningen, Konklusionen eller Conclusum) udledes.
Dette sker derved, at den sidstes Subjekt
(Underbegrebet, terminus minor) forbindes med et
Prædikat (Overbegreb, terminus major) paa Grund
af, at begge i Prcemisferne fees forbundne med
en Fcellesbestemmelse (Middelbegreb, terminus
medius). Den ene Præmisse indeholder nemlig
Sylvin
Middelbegrebets Forbindelse med Overbegrebet og
kaldes derfor Oversætning, den anden det
fnmme Middelbegrebs Forbindelse med Under
begrebet og heder Undersætning. F. Ex. alle
Mennesker er bestemte til Frihed, Negrene er
Mennesker; altsaa er Negrene bestemte til Frihed.
Her er „bestemte til Frihed“ Overbegrebet, Men
nester Middelbegrebet og Negrene Underbegrebet.
Det ses let, sit det blandt andet kommer vcrsentlig
an paa, llt det i begge Prcrmisfer forekommende
Middelord virkelig er et og famme Begreb og
itte blot et Ord, forn tages i forskjellig Betydning,
hvorved en skuffende Sofisme opstaar. —
Syllogistiske Figurer er forstjellige Former af
Slutningen, forn beror paa Middelbegrebets for
stjellige Stilling i Prcemisferne. Aristoteles, der
fMst har udviklet Slutningens Theori
(Syllogistik), har fundet tre faadanne Figurer: den
første, hvor Middelbegrebet er Subjekt i
Oversætningen og Prædikat i Undersætningen (M er P,
S er M, altfaa S er P), den anden, hvor
Middelbegrebet er Prædikat i begge Præmisser (P er
M, S er M, altsaa S er P), den tredie, hvor
Middelbegrebet er Subjekt i begge Præmisser
(S er P, S er M, altsaa S er P). Hertil er senere
fiiet en fjerde, fom er den omvendte af den firste.
I den Hegelske Logik er Ordenen mellem anden
og tredie Figur ombyttet. Kun den firste Figur
bringer et sikkert almindeligt bekræftende Resultat;
i anden og tredie Figur kan man med Sikkerhed
kun komme til en benegtende eller særstilt
(partikulær) Slutning, iøvrigt kun til stine eller min
dre Sandsynlighed (Analogi og Induktion).
Bed Siden af den her betragtede Syllogisme,
der narmest er kategorisk, udgaaende fra
kategoriske, ɔ: bestemt og ubetinget udsigende
Forudsætninger, har man ogsaa den hypothetiske og
den disjunktive Syllogisme, hvor Oversat
ningen er en hypothetist (betinget) eller disjunktiv
(mellem to Modsætninger aaben staaende) Dom.
For disse Syllogismer er nogle særskilte Regler.
Sylt eller Sild, Ø ved Slesvigs Vestkyst,
110 km.² stor, med 3,000 Indb., der fornemmelig
ernærer sig som Fiskere og Sjømænd.
Syltoppene, Fjeldparti i Jemtland i Sverige,
ved Grændsen mod Strinde og Selbo Fogderi i
SMdre Trondhjems Amt, 1,800—1,850 m. høie.
Her var det, at den svenske Armé under General
Armfelt paa sit Tilbagetog fra Norge 1718
overfaldtes af et rasende Uveir, hvorved en Del af
Hæren, omtr. 600 Mand, tilsatte Livet.
Sylvester, Navn paa tre Paver. Sylvester
den første, den hellige, var Pave 314—35; hans
Minde feires i den tatholfle Kirke Nytaarsaften.
Han omvendte Konstantin den store. — Sylvester
den anden (Pave 999—1003) var fMt i fattige
Kaar, men erhvervede sig ved sin store Lcrrdom
almindelig Anseelse, snn nt hnn blev Larer, first
for Keifer Otto den andens Sin og senere for
den franske Kronprins Robert, Hugo Capets SM.
Derefter var han en Tid Erkebiskop i Rheims,
senere i Ravenna. — Sylvester den tredie
valgtes til Modpave mod Benedikt den niende,
men afsattes faa Maaneder efter sit Valg og
regnes ikke med blandt Paverne.
Sylvia, en af Planetoïderne.
Sylvin, naturligt Chlorkalium, udvindes især
i store Mængder i Galizien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
