Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syrakus, nu Sirakus (s. [ogsaa] d.) - Syr-Darja, se Sir-Darja - Syre (Planteslægt) - Syrer (Vandstofforbindelser) - Syresalt, se Oxalsyre - Syrien (nu Soristan) - Syrin - Syrinx - Syriske Kirke - Syriske Kristne - Syrisk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syr-Darjll
fra Korinth. Den fvcmg sig fnart op ttl betydelig
Magt og Rigdom og havde egne Konger. Ind
byrdes Stridigheder fvcettede den imidlertid, og da
den i den anden puniske Krig tog Parti for Kar
thagerne, blev den 212 f. Kr. erobret af den ro
merske Feltherne Claudius MarcelluS, hvorefter
den stedse gil mere og mere tilbage. Se Stratus.
Syr-Darja, se Sir-Darja.
Syre (Rumex), Planteslagt af de
Tofrøbladedes Orden, med 3—6bladet Blomsterdække og
fladtrykke eller trekantede Frugter. I Norge fore
kommer flere Arter.
Syrer, i Kemien Vandstofforbindelser, forn
enten er flydende, luftformige eller faste, tildels
krystallinske. De har alle en sur Smag og danner
sammen med Alkalier, Jordarter og Metaller de
faakaldte Salte (s. d.). Herhen hirer Svovlfyre,
Fosforsyre, Kiselsyre (se Silicium).
Syresalt, se Oxalsyre.
Syrien (nu Soristan), tyrkisk Provins i Asien
lllngs Middelhavets Vftlyft, begrcrndses af dette
og det petrcriste Arabien (Palaftina), den fyriss
llrllbifie Vrlen famt Lilleasien. Stinelsen er ca.
171,000 km.² og Folkemangden llnflciaes til 2¼
Mill. Landet er for en stor Del Hiiland, med
tildels betydelige Bjergtoppe; fra Syd mod Nord
stratter sig to særskilte Fjeldsystemer parallelt, nem
lig Libanons og Antilibanons Fjeldkjcrder. Mellem
disse findes en dyb Sænkning, det saakaldte
Cølesyrien (Hulsyrien). Klimatet er hedt og Jord
bunden fordetmeste frugtbar, saa at de almindelige
Sydfrugter trives overalt; dog hersker der ofte
Mangel paa Regn. De mod Arabien grandfende
Dele er imidlertid fordetmeste golde og ufrugtbare.
Den stMste Del af Befolkningen bekjender sig til
den muhllmedllnfle Religion, dog findes der et ilke
??betydeligt Antal Kristne (Grcrkere, Armeniere,
Maroniter osv.). Landets naturlige Hjelvetilder
er paa Grund af den flette Styrelse og Befolk
ningens TilbMlighed for Nomadelivet lidet kjendte
og udnyttede. Det arabiske Sprog er Hoved
sproget, da det Synste nasten aldeles er fortrcrngt.
Hovednceringsveiene er Landbrug og Handel famt
nogen Industri; Bomulds- og Vindyrtningen er
ogfaa af Betydning, ligesaa Silkeavlen. De
vigtigste Byer er Aleppo, Damaskus og Beirut, hvis
Handel fornemmelig omfatter Silke, Bomuld,
Uld, Tobal og Sesam. — Historie. Syrien
kaldtes paa Semitifl Arllm, efter hvilket de aldste
kjendte, femitiste Indbyggere kaldtes Aramcrer. De
hllvde tidlig tilegnet sig en ille liden Kultur, og
allerede pall Abrahams Tid (ca. 2000 f. Kr.)
omtales de som boende i Byer; af disse nævnes
allerede i den graa Oldtid Damaskus (s. d.) og
Baalbek (Heliopolis [s. d.]). Med sine Naboer Jøderne
laa Syrerne ofte i Strid, og Kong David erob
rede det meste af deres Land. Men tort efter rev
de sig lis igjen og firte nu idelige Krige med
liderne, indtil den assyriste Konge Tiglath Pilesar
740 f. Kr. gjorde Landet til en asfyrifl Provins,
hvorved det fil Navnet Syrien. 606 indlemmedes
det i Babylonien, 538 i Persien og blev ved dette
Riges Fald 333 en Del af Alexander den stores
vidtliftige Monarki. En Tid efter Alexanders Did
blev Syrien Hovedfadet for Seleulidernes (f. Seleu
los) store Rige, men deres Herredimme omstyr
tedes 83 af Kong Tigranes af Armenien, forn 64
maatte afstaa Landet til Rom. Nu blev det en
Synst Sprog og Literatur
romerfl Provins indtil ca. 260 e. Kr., da
Odenathus og Zenobia oprettede et selvstændigt
Rige. Men 273 blev Romerne paany Herrer i
Syrien, som ved Rigets Deling lom til at tilhMe
bet istromerfle Rige. Perserne og senere Araberne
sigte at gjire sig ttl Herre over Landet, og de
sidste erobrede det 636, idet Omaijaderne (s. d.)
valgte Damaskus til stu ResidenSftad. Senere
gjorde Seldschulerne sig ttl Herrer i Syrien, og
under Korstogene var Landet en kort Tid i Kors
farernes Homder, indtil det kristne Herredimme i
Lilleasien omstyrtedes af Tyrkerne. 1517 under
lagde Sultan Selim den firste sig Landet og gjorde
det til en tyrlifl Provins, hvad det fenere med
faa Afbrydelfer har varet. De Kristnes Villaar
har i Syrien som overalt, hvor den fanatiske
Muhamedanisme er den raadende Magt, varet
haarde. Vistnok har de europceiste Magter tvunget
Tyrkerne til at vise Tolerance ligeoverfor Ander-
ledestroende, men de har ille kunnet forhindre, at
der af og til har opstaaet blodige Religionsfor
filgelser. En faadan udbrM 1860 og kostede flere
tusen Kristne Livet, og Myrderierne var vistnok
blevne meget stirre, dersom ikke den ædle
Abd-el-Kader havde anvendt hele sin Indfiydelse for at
stanse Blodsudgydelsen. 1861 ansattes en kristen
GuvernM paa Libanon.
Syrin (Syringa vulgaris), Busk af
Oliefamilien, med hjerteformede, helrandede Blade, pyra
mideformet Top og talrige, starltlugtende Blomster,
hvis Farve enten er hvid eller violet. Den her
navnte og flere andre Arter dyrkes i Haverne paa
Grund af sit vakre Blomsterflor og sin behagelige
Lugt.
Syrinx, i den graste Mythologi en arkadisk
Nymfe, der forfulgt af Pan forvandledes til Siv.
Af dette dannede Pan sig en FlMe, forn han gav
Navnet Syrinx.
Syriske Kirke. Syrien var det første Land,
hvor Kristendommen prædikedes udenfor Palastina,
og i det 2det, 3die og 4de Aarh. e. Kr. bestod her
en blomstrende kristen Kirke, ligesom ogsaa forstjel
lige Videnflaber dyrledes. Men fra det ste Aarh.
indsneg sig Vrangtare i Kirken, og dermed begyndte
dens Forfald. De kristne Menigheder fpaltedes
i stere fra hverandre afvigende Troessamfund, der
indbyrdes medarbeidede hverandre, og da Landet
kom under Muhamedanernes Herredimme, hendMe
Kristentroen mere og mere. De kristne Samfund,
forn fortiden findes i Syrien, er dels Jakobiter,
dels Nestorianere og dels Maroniter (s. d. Art.).
Syriske Kristne, Fællesnavn for de kristne
Troessamfund i Orienten, indbefatter Maroniterne
paa Libanon, Jakobiterne i Mesopotamien, de faa
kaldte Thomaskristne i Indien m. fl.
Syrisk Sprog og Literatur. Det syriske
eller aramæiske Sprog er en Gren af den semitiske
Sprogstamme. Dets Blomstringstid falder i det
firste Aartusen efter Kristus, da det taltes over
nasten hele Lilleasien. Nu er det omtrent for
svundet som Talesprog, idet det er blevet fortrængt
af det Arabiske; kun paa et Par Steder i
Kurdistan lever Syrisken endnu som Talesprog under
Navn af Ny-Syrisk. — Af den ældste syriske
Literatur er kun en ubetydelig Del bleven
opbevaret til vor Tid. Allerede i de første Aarh.
e. Kr. udviklede der sig i Syrien en righoldig
Literatur, fordetmeste af religiøst Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
