Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syrisk Sprog og Literatur - Syrjæner - Syrmien - Syrte, store og lille eller Gabesbugten - Syrus, Publius - Sysran - Syssel. — Sysselmand - System. — Systematisk. — Systematologi - Systole - Syv, Peder Pedersen - Syvaarskrig, den nordiske - Syvaarskrig, den preussiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syrjeeuer
(Bibeloversættelser, Dogmatik osv.); fenere begyndte
Filosofien at havde sin Plads, ligefom Over
fattelfer af fremmede Klassikere blev mere og
mere udbredte. Den berimteste synste Larer og
Theolog i det 4de Aarh. var Efrem Syrus. I
det Bde og 9de Aarh. var det isar Nestorianerne,
som lagde sig efter de boglige Videnstaber. og en
synst Stole, der isar befattede sig med Natur
videnfiaberne, blev dannet i Harrcm. Af theologiste
Larde i den Tid tan navnes Mofes Bartifo og
Johannes Bar-Susan. Men fra det 10de Aarh.
begyndte det at gaa tilbage med den fyrifle Lite
ratur, ligefom Sproget mere og mere fortrcrngteS
af Arabisk. — I Rom, London, Paris og Berlin
opbevares fortiden mere eller mindre rige Samlin
ger af den fyrifle Literatur, deriblandt mange
aldre Haandstrifter. I den fenere Tid er der
ogsaa udgivet en Del Prøver af Ny-Syrisk.
Syrjæner, tidligere et meget udbredt finst
Folkeslag i det Mige Rusland og i Sibirien, er
nu fordetmeste gaaet op i de omboende Folte
ftammer.
Syrmien, tidligere et selvstændigt Hertugdømme
i Slavonien, udgiorde HalMen mellem Donau,
Drau og Sau.
Syrte, store og lille, to af Middelhavet
dannede Bugter paa Afrikas Nordlyst. Store
Syrte begrændseS af Tripolis og Barka; Lille
Syrte eller Gabesbugten ligger i det vestlige
Tripolis.
Syrus, Publius, romersk Mimedigter paa Kristi
Tid, af hvis Digte fenere er bleven gjort et rigt
Udvalg af moralske Sentenser.
Sysran, By i det russiske Guvernement
Simbirsk, ved Volgafloden, med 20,000 Indb. og livlig
Handel, især med Kvæg.
Syssel, tidligere i Danmark Navnet paa en
Distriktsinddeling, der omtrent svarede til Fylke
i de to andre skandinaviske Lande. Den bestod
indtil Begyndelsen af det 13de Aarh., da den efter
haanden Mistes as andre Betegnelser. Omtrent
fllmtidig eller noget tidligere indfMles SySfelind
delingen i Norge (maaste af Kong Sverre), og ved
Islands Forening med Norge ogfaa der. Til at
forvalte hvert Syssel udncrvntes en Sysselmand,
forn paa Kongens Vegne havde at styre Distriktet,
oppeb??re de kongelige Indtcegter osv. Derved
ophirte i Norge Aarmandsvcrrdigheden. Paa Is
land har Navnet vedligeholdt sig til vore Dage,
faaledes at SySfelinddelingen narmest fvarer ttl
det norste Hened.
System, et velordnet, hensigtsmassig sammen
fat Hele (f. Ex. Verdenssystem, Solsystem, Planet
system); Lærebygning; Foreftillingsmaade;
planmæssig, efter visfe Grundfcrtninger ordnet
Fremgangsmaade. — Systematisk, regelmæssig,
sammenhængende, et efter videnskabelige
Grundsætninger ordnet Hele. — Systematologi, Lære
om videnskabelig Ordning.
Systole, kort Udtale af en lang Stavelse; i
Fysiologien Hjertets Sammentrækning.
Syv, Peder Pedersen, dansk Geistlig, f. 1631,
d. 1702, har indlagt sig megen Fortjeneste forn
Samler af de dcmste Ordfprog. Ogfaa forn Old
grllnster og Sprogmcmd erhvervede han sig et an
fet Navn. Han var den firste, forn strev en danst
Sproglare paa Danst. Men hans vigtigste lite
rare Gjerning var Udgivelfen af de danske (deri-
blandt ogsaa endel norske) Kjamfteviser. Anders
Sørenssøn Vedel havde 1591 udgivet den firste
Samling af flllldanne under Titelen „Et hundrede
danske Viser“. Det var en ny Udgave heraf, forn
Peder Syv 1695 udgav, sammen med „Et andet
hundrede Viser“, som han selv havde samlet. Hans
Verk blev ei alene af stor literar Betydning, det
blev ogfaa i egentligste Forstand en Follebog baade
i Danmark og i Norge, hvor det endnu paa mange
Kanter er vel kjendt under Navn af „Kjæmpeboka“.
Syvaarskrig, den nordiske, kaldes den
Krig, forn 1563—70 firtes mellem Fredrik den
anden af Dllnmarl-Norge og Erik den fjortende
llf Sverige. Ophavet ttl denne blodige og Me
taggende Krig, forn firtes med stor Grusomhet,
fra begge Sider, og som vistnok lagde Grunden
til det senere Ncttionalhad mellem Nordmand og
Svensker, var bl. a. den, at Fredrik lod tre Kroner
optage i sit Vaaben, hvilket Eril ansaa for en
Krcrntelse mod Sverige og en Antydning af, at de
danske Konger gjorde Arvefordringer gjeldende mod
Sverige. Men den egentlige Aarsag var nok den,
at de to Fyrster Mstede at prMe Krafter med
hinanden. De Danske var uheldige tilsjis, uagtet
de havde saa dygtige SjMelte som Peder Skram,
Herluf Trolle og Otto Rud; tillands gik det dem
derimod heldigere. Daniel Rantzau flog 1565 en
overlegen fvenfl Har paa Falkenberg Hede i Hal
land og trcrngte to Aar efter ind i Ostergötland, [[** det står O-? sjk kilde **]]
hvor han ligeledes stog Svensserne og Melagde
Byerne Jönköping, Söderköping og Linköping.
En fvenfl Har under Claude Collart bemcrgtigede
sig de norste Landskaber Jemtland og Herjedalen
og drog derpaa mod Trondhjem, hvor det nord
lige Norge hyldede Erit som Konge. Lensherren
i Bergen, Erik Rosenkrantz, sendte imidlertid Erik
Munk mod Svensserne; han stog dem og fangede
Collart paa Stenvilsholm. I det sydlige Norge
drog ligeledes en svensk Har ind og betegnede
overalt sin Vei med Mord og Brand. Saaledes
idelagdes Hamar Domkirke samt Oslo, men da
Eril Munt kom Akershus Fceftning til Undsat
ning, maatte Svensserne med stort Tab tralle
sig tilbage. FMend de forlod Norge, afbrandte
de ogsaa Sarpsborg og plyndrede de Bygder,
hvorigjennem deres Vei gil, paa det grusomste.
Erik var imidlertid bleven afsat i Sverige, og
under hans Broder og Efterfølger Johan kom
Fred istand, hvorved alt i det væsentlige blev
som det var før Krigen.
Syvaarskrig, den preussiske, er det
almindelige Navn paa den Krig, som Kong Fredrik
den anden af Preussen 1756—63 førte med
Østerrige og dets Allierede: Rusland, Frankrige,
Sverige og Sachsen. Paa Preussens Side stod kun
England og et Par tyske Smaastater. Aarsagen
til denne blodige Krig var, at Fredrik nogle Aar
før, medens Østerrige var indviklet i den østerrigske
Arvefølgekrig, passede sit Snit til at nøde
Keiserinde Maria Theresia til at afstaa hele Schlesien.
Hun indgik derfor Forbund med de ovennævnte
Stater, hvis Regenter dels havde personlige
Fornærmelser at hevne, dels ønskede sat en Grændse
for det fremadstræbende Preussens Magt. Men
Fredrik fik Nys om hvad der var igjære og
besluttede at komme sine Fiender i Forkjøbet. Med
en Hær kastede han sig Sommeren 1756 ind i
Sachsen, besatte Landet og indesluttede dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
