Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Szemere, Bartholomæus - Szigeth - Szigligeti, Josef - Szilagy - Szolnok - Sæbe - Sæbespiritus - Sæbesyderlud - Sæbeurt - Sæby - Sædebenet, se Bækken - Sædemaaned - Sædskifte, se Vexelbrug u. Art. Jorddyrkning - Säfsjö - Sæheim (nu Jarlsberg) - Sæhrimner - Sækdyr, se Kappe - Säkerhetsakten - Sækkepibe - Sælhund eller Kobbe. — Stenkobben eller den spettede Sæl. — Ringsælen. — Grønlandssælen. — Haverten. — Graasælen. — Klapmydsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Szigeth
Dødsstraffen (1842), hvilket PriSbelMnedes af det un
garfie Akademi. 1848 blev han IndenrigSminifter
og Aaret efter Firsteminister og styrede som saa
dan i radikal Aand. Da den ungarske Opstand
var bleven undertrykt, flygtede han til Paris,
men vendte 1865 hjem igjen; kort efter blev han
vanvittig.
Szigeth, By i det ungarske Komitat
Marmaros, med 9,000 Indb.
Szigligeti, Josef, ungarfl Digter, f. 1814,
d. 1878, uddannede sig first som IngeniM, men
ophirte med at studere, for udeluttende at befljef??
tige sig med literare Syster. Hcm har strevet
et betydeligt Antal dramatiske Arbeider, as hvilte
kan nævnes: „Rozsa“, „Eandor szinészek“, „Zách
unokai“, „Vazul“, „Al Endre“, „IV István“ m. fl.
Szilagy, Komitat i Siebenbürgen, 3,671 km.²
stort, med 195,000 Indb., der for en stor Del
erncrrer sig ved Bindyrtning.
Szolnok, By i Ungarn, ved Floden Theisi, [[** -ss? -sz her? **]]
med 16,000 Indb. og Handel med Frugt, Salt
og Trævarer.
Sæbe (lat. Sapo), et Alkalisalt af Fedtsyrerne,
som dannes naar Fedtarterne koges med Alkalier,
hvorved Glycerinen bliver fri (Forsæbning). Efter
Fedtarternes Natur kan man skjelne mellem Talg-,
Tran-, Kokosolie-, Palmeolie- o. fl. Sæber; efter
Alkaliets Natur mellem Kalisæber, som er bløde
(Grønsæbe) og Natronsæber, forn er faste og haarde.
Vellugtende Sæber erholdes ved Tilsætning af
ætheriske Olier eller andre Lugtestoffer. —
Sæbefabrikationen er en meget gammel Opsindelse,
og Brugen af Sabe omtales allerede af Efaias
og den grafte Larde Plinius. For Tiden drives
Scrbetilvirtningen overalt, hvor Tilgangen paa
Rllllstofferne er let; i Rusland fabrikeres faaledes
aarlig uhyre Masfer af Sabe. Ogfaa i Norge
haves Scrbesyderier, men de kan langtfra tilfreds
stille Landets Behov, hvorfor der aarlig indfMes
ca. 200,000 kg. af denne Vare (i 1885 268,000 kg.).
Sæbespiritus, en lysegul Vædske, som
tilberedes af hvid Sæbe og Spiritus med Tilsætning
af Kamfer osv. Den benyttes i Medicinen som
Indgnidningsmiddel.
Sæbesyderlud, en Opløsning af Natronhydrat
eller Kalihydrat, benyttes ved Scrbefabnkationen.
Den tilberedes ved Kogning af Trcrllste med Vand
og Kall, hvorpaa Blandingen udludes, eller ogsaa
ved at loge lulsure Allalier med, Vand og Kalk.
Sæbeurt (Saponaria officinalis), en i
Syd- og Mellem-Europa vildtvoxende Plante, hvis Rod
anvendes som Sæbe til Vask af Tøier, der taber
Farven ved at vasses med almindelig Sabe. I
Norge findes den forn Prydplante dyrtet hist og
her indtil Trondhjem.
Sæby, By i det nordlige Jylland, ved Kattegat,
med 1400 Indb.
Sædebenet, se Bækken.
Sædemaaned, det norske og danske Navn paa
Oktober.
Sædskifte, se Vexelbrug u. Art. Jorddyrkning.
Säfsjö, en sanatorist Kurcmftalt i Sverige.
6 Mil nordenfor Jönköping, ligger 250 m. over
Havet i en skovrig Egn. Den søges hyppig af
saadanne, som lider af kroniske Brystsygdomme eller
Hjertefeil.
Sæheim (nu Jarlsberg), Gaard ved Tønsberg,
var tidligere de vestfoldske Kongers Hovedsæde.
Her boede ogsaa efter Rigets Deling af Harald
haarfagre hans Søn Bjørn Farmand.
Sæhrimner, i den nordiske Gudelære en Galt,
som hver Dag anrettes for Einherjerne, men som
om Aftenen igjen er lige hel.
Sækdyr, se Kappe.
Säkerhetsakten, ogsaa kaldet
„Förenings- och Säkerhets-Akten“ et Tillæg til den svenske
Forfatning, givet 1789 af Gustav den tredie, og
hvorved Kongemagten blev betydelig udvidet. Den
bestod indtil 1809.
Sækkepibe, et tidligere meget benyttet
Blæseinstrument, som nu for en stor Del er gaaet af
Brug. Det bestaar af en Lædersæk, i hvis ene
Ende der er anbragt et Rir, hvorigjennem den
Spillende blafer Luft ind i Salten; i den anden
Ende er to FliiterM, et med og et uden Tone
hnller. Ved at presfe Sallen med Armen, tvin
ger man Luften ud i FlMeriret, forn da frem
bringer Tonerne.
Sælhund eller Kobbe (Phoca), Dyreslægt
af de svømmende Rovdyr, med langt, trindt
Legeme, rundt Hoved og korte Lemmer, som er
dannede til Svømmeredskaber. Haarklædningen er
tæt og kort. De forekommer i alle Have og i
størst Mængde i de kolde, ja endog i de store
Indsjøer i Asien og Østeuropa. Deres fornemste
Føde er Fisk, som de paa Grund af sin store
Hurtighed i Vandet har let for at fange. Paa
Landet opholder de sig kun, naar de skal hvile, og
fjerner sig ikke mere fra Vandet, end at de ved
nogle Tag kan naa det igjen. Paa de Steder
ved Kysten, hvor der er Tidvande, lægger de sig
gjerne ved Flodtid saaledes op paa et Skjær
eller en Sten, at de bliver paa det Tørre, naar
Ebben indtræder. Sælene er kloge, forsigtige
Dyr, som snart mærker naar de bliver efterstræbte.
Hvor de findes i større Antal, er Jagten paa dem
en indbringende Forretning, da saavel Huden som
Spekket, et tykt Fedtlag, som ligger under Huden,
er kurante Handelsartikler. Beboerne af de
nordlige Lande spiser baade Spekket og Kjødet, og for
flere Polarfolk, f. Ex. Grønlænderne og Eskimoerne,
er Sælhunden, hvad Rensdyret er for Lapperne.
De almindeligst forekommende Arter er:
Stenkobben eller den spettede Sæl (Phoca vitulina),
som er almindelig ved Norges Kyster;
Ringsælen (P. annellata), hos hvem Haarenes mørke
Pletter er omgivne med en lysere Ring;
Grønlandssælen (P. grønlandica), som holder sig
ved og paa Drivisen mellem Spitsbergen og
Amerika, og som hvert Aar fældes i tusenvis af
Fangstskibe fra Norge, England og Amerika;
Haverten (P. barbata), den største af de
egentlige Sæler, kan opnaa en Længde af 3 m.
Den træffes af og til paa de yderste Skjær ved
Norges Kyst, men er forøvrigt et Polardyr;
Graasælen, som især fanges i Østersjøen.
Endelig maa nævnes Klapmydsen, som næsten
naar Havertens Størrelse. Hannerne af denne
Sælhundart har paa Snuden en løs Hud, som de
kan oppuste til en Blære. Sælhunden dræbes helst
med Rifle, tildels fanges den i Garn; under de
store Sælfangster i Ishavet møder Fangstmændene
frem nogen Tid efterat Sælen har faaet Unger,
og disse, som da i uhyre Flokke kan bedække Isen,
slaaes ihjel med Køller. Grønlænderne pleier i
Regelen at harpunere den voxne Sælhund. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
