Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sælhund eller Kobbe. — Stenkobben eller den spettede Sæl. — Ringsælen. — Grønlandssælen. — Haverten. — Graasælen. — Klapmydsen - Sæmund Jonssøn i Odda - Sæmund Sigfussøn med Tilnavnet frode - Særeie - Särö - Sætersdalen - Sätherberg, Karl Herman - Sætning. — Sætningsbygning, se Syntax - Sätra - Sættedommer, se Dom - Sætter (Træstang) - Søabbor, Søanemone osv., se under Sjø - Söderhamn - Söderköping - Söderman, Johan August - Södermanland. — Södermanlands Län - Södermark, Olof Johan. — Per Johan Södermark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Soemnnd lonsssn
Salhundens Spæk brændes Tran, og dens Skind,
som er meget starlt og seigt, anvendes bl. a. til
Kuffertbetral, Huer, Tornyftre, Dallener osv.
Fra Norge udfires aarlig fra 50,000 til 100,000
Stkr. Scrlhundstind (i 1884 ca. 110,000). — Flere
Salhundarter er imidlertid paa Grund af uforstan
dig Fangst meget formindstede i Antal, faa at Jagten
paa dem langtfra lMner sig faa godt forn fir.
Sæmund Jonssøn i Odda, en af de mcrg
tigfte Islcrndere i Slutningen af det 12te og
Begyndelfen af det 13de Aarh., var en SM af
Jon Loftssøn (s. d.).
Sæmund Sigfussøn med Tilnavnet frode
(d. e. lærde) en af Islands lærdeste Mænd og
navnkundigste Oldgranskere, f. 1056, d. 1133,
nedstammede fra Oddaverjernes Æt (s. d.), reiste i sin
Ungdom udenlands og studerede i Tyskland og
Frankrige. 1076 vendte han tilbage og bosatte
sig paa sin Gaard Odda, hvor han for en stor
Del anvendte sin Tid til videnstabelige Syster.
Desuden beskjeftigede han sig meget med Historie
forskning og Tidsregning, ligesom han har For
tjeneste af den aldre islandske Lovgivning. Han
fik ogsaa Ry som Troldmllnd. I det 17de Aarh.
tillagde man ham Forfatterssabet eller Samlingen
af de ældgamle Digte om Guder og Heroer, forn
kaldtes „den ældre Edda“ eller efter ham
„Sæmunds Edda“.
Særeie mellem Ægtefæller finder efter norsk
Ret lun undtagelfesuis Sted (jfr. Art. Formues
fallesskab under Formue samt Sameie). Det
kan enten være delvist eller fuldstændigt; i første
Fald findes der ved Siden af det Særeie, den
ene eller begge Ægtefæller har, en Formuesmasse,
som er begges Sameie. Særeiet stiftes enten
ved Trediemands Bestemmelse (f. Ex. et
Testament, hvorved der efterlades den ene noget til
Særeie) eller ved Parternes Aftale før eller under
Ægtestabet. En Betingelse for Gyldigheden af
en saadan Aftale er det naturligvis, at hvis der
af den ene Forlovedes Bo eller Ægtefællernes
Fællesbo skal udskilles noget som Særeie for den
anden Part, saa maa det overdragende Bo ikke
formindskes videre, end at den paahvilende Gjeld
fremdeles fuldtud kan dækkes af det. Forøvrigt
er Betingelserne for Særeies Stiftelse efter norsk
Ret noget omtvistede. Navnlig er Meningerne
delte om, hvorvidt Aftalen trænger Stadfæstelse
(Konfirmation) af Kongen. Naar der er stiftet et
Særeie for Hustruen, har Manden, hvis intet andet
er aftalt, som hendes Værge (jfr. Art. Ægteskab)
Bestyrelsen af det; men det kan ogsaa aftales, at
Hustruen selv skal raade derover sammen med en
Tilsynsværge. Der har forøvrigt nu i en
Aarrække været arbeidet paa Forandringer i
Lovbestemmelserne om Ægtefællers Formuesforhold.
Navnlig har der længe foreligget Forslag om
bestemtere Regler for Stiftelse af Særeie og en
lettet Adgang dertil. Der har ogsaa været
fremsat Forslag om, at Særeie skulde være Regelen
for Formuesforholdets Ordning. Men dette
Forslag, hvorover der har været indhentet Udtalelser
fra Landets Kommunebestyrelser, har kun faaet
meget liden Tilslutning blandt disse, og der er
derfor al Rimelighed for, at om der kommer en
Reform, saa vil denne fastholde
Formuesfællesskabet som Regel.
Särö, Sjøbad i det sydlige Sverige, 24 km.
syd for Göteborg, paa den indre Side af Øen af
famme Navn. Paa Grund af Vandets store Salt
gehalt er Badet livlig befigt om Sommeren.
Sætersdalen, et stort Dalføre i den nordre
Del af Nedenæs Amt, gaar fra Nord mod Syd
i en Længde af 8 norske Mil og udgjør et
Sorenskriveri og et Fogderi.
Sätherberg, Karl Herman, svensk Lyriker, f.
1812, studerede Medicin og gik som Marinelæge
med paa et Togt til Middelhavet 1844—45. To
Aar senere oprettede han det
gymnastisk-orthopædiske Institut i Stockholm, hvis Forstander han
blev. Hans lyriske Arbeider røber megen Smag
og poetisk Begavelse, fremfor alt en varm
Naturfølelse; blandt dem kan nævnes: „Toner ur
naturen“, „Blommorna vid vägen“, „Sånger från
södern“, samt i ubunden Form
„Utflygter på hafvet“.
Sætning, i Grammatiken et Subjekts
Forbindelse med et Prædikat tilligemed alle til dens
nærmere Bestemmelse tjenende Ord. —
Sætningsbygning, se Syntax.
Sätra, en jernholdig Sundhedsbrønd i
Nærheden af Sala i Sverige [[** sic, komma mgl? sjk kilde **]]
Sættedommer, se Dom.
Sætter, i Artillerisproget en Træstang med
en Kolbe paa den ene Ende, benyttes til at føre
Ladningen ind i Kanonerne.
Søabbor, Søanemone osv., se under Sjø.
Söderhamn, By i den svenske Provins
Helsingland, ved den Botniske Bugt, nogle Mil
nordenfor Gefle, med 6,500 Indb. Byen er et
vigtigt Udførselssted for Trælast.
Söderköping, By i Östergötland i Sverige,
ca. 5 km. ovenfor Götakanalens Udløb i
Østersjøen, med 2,500 Indb. og Udførsel af Korn og
Trælast samt stærkt besøgte Bade.
Söderman, Johan August, svensk Komponist,
f. 1832, d. 1876, vakte tidlig Opmærksomhed ved
sin usædvanlige Begavelse for Musik og blev i
en Alder af ca. 20 Aar Sanglærer og Orkester
anfører ved Stjernströms Theater. Som saadan
skrev han Musiken til en Mængde Vaudeviller og
Skuespil, samt komponerede Operetten „Hin
Ondes första lärospån“. 1857—58 studerede han
i Leipzig under Richter og Hauptmann, blev 1860
Kormester og 1862 2den Kapelmester ved den
kgl. Opera i Stockholm og 1865 Medlem af det
musikalske Akademi. Han har komponent et
betydeligt Antal Kantater, Ballader, Sangmelodier
osv., hvilke alle udmærker sig ved Friskhed og
Originalitet. Blandt hans større Kompositioner
kan foruden ovennævnte Operette fremhæves
Musiken til „Bröllopet på Ulfåsa“, „Jomfrun af
Orleans“ og til Ibsens „Per Gynt“ samt en
„Missa solemnis“.
Södermanland, tidligere svensk Provins,
udgjør nu Södermanlands Län samt endel af
Stockholms Län. Landet er meget frugtbart og hyppig
gjennemskaaret af Elve og Indsjøer samt rigt
paa Metaller, især Jern. — Södermanlands Län
er 6,813 km.² stort og har 145,000 Indb.; det
tilhører i kirkelig Henseende Strengnäs Stift.
Södermark, Olof Johan, svensk Maler, f. 1790,
d. 1848, traadte som ung ind i Arméen, deltog
i Krigen i Norge 1813—14 og avancerede 1816
til Major. Hans Anlæg for Tegning gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
