Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sølve Klove - Sølverglød ell. Glætte - Sölvesborg - Sølvfasan, se Fasan - Sølvgamma - Sølvkveite, se Baandfisk - Sølvoxyd - Sølvpoppel, se Poppel - Sømmering, Samuel Thomas von - Søndag - Søndagsbogstav - Søndeled - Sønderborg - Sønderjylland, d. s. s. Slesvig (s. d.) - Søndfjord (Sorenskriveri). — Sønd- og Nordfjord (Fogderi) (se Bergens Stift) - Søndhordland (Sorenskriveri; Fogderi) (se Bergens Stift) - Søndmøre, Søndre og Nordre (Sorenskriverier). — Søndmøre (Fogderi) (s. Romsdals Amt) - Søndre Bergenhus Amt (se Bergens Stift) - Sørensen, Karl Fredrik - Sørensen, Peder (Petrtus Severini) - Sørenssen, Christian. — Søren Anton Vilhelm Sørenssen - Sørfjord - Sørum - Sørv - Sørøen - Søskende, Den frie Aands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sslverglsd
Sjøslaget ved Solskel Aar 864. Han undkom fra
Slaget og drog siden om som Viking, idet han
ofte med væbnet Haand hjemsøgte Norge. Under
et af disse Herjetog overfaldt og dræbte han
Haralds ældste Søn Guthorm, som efter sin
Morbroders Død var Befalingsmand i Viken.
Sølverglød ell. Glætte er Blyoxyd, som
vindes ved Smeltning af sølvholdigt Bly under
Luftens Adgang; det benyttes i Malerfarver.
Sölvesborg, By i Blekinge i Sydsverige, ved
en Bugt af Østersjøen, med 1600 Indb. og
Handel med Trælast.
Sølvfasan, se Fasan.
Sølvgamma (Plusia Gamma), Insekt af
Natsommerfuglenes Familie, har graa eller sorte,
marmorerede Forvinger, paa hvilke der findes et
sølvhvidt γ (Gamma), af hvilket Insektet har faaet
sit Navn. Dets grønne, gulstribede Larve ernærer
sig af forskjellige Urter.
Sølvkveite, se Baandfisk.
Sølvoxyd erholdes som et brunsort
Bundfald ved at dekomponere salpetersurt Sølv med
Kalilud.
Sølvpoppel, se Poppel.
Sømmering, [[** sic, ikke -ö- **]] Samuel Thomas von, tysk
Anatom og Fysiolog, f. 1755, d. 1830, studerede i
Göttingen og blev 1784 Professor i Anatomi
ved Universitetet i Mainz. Han udgav et stort
Antal anatomiske Skrifter, der stempler ham som
en af de grundigste Forskere paa dette Felt,
deriblandt „Vom Hirn und Ruckenmark“ og „Vom
Bau des menschlichen Körpers“.
Søndag, den første Dag i Ugen, var hos de
ældste hedenske Kulturfolk helliget Solen. I den
kristne Kirke helligholdes den som Kristi
Opstandelsesdag.
Søndagsbogstav. I Tidsregningen betegner
man Dagene i Aaret med de 7 første Bogstaver
i Alfabetet, saaledes at 1ste, 8de, 15de, 22de
Januar faar A, 2den, 9de, 16de B osv. Derved
faar hver Ugedag hele Aaret igjennem et og samme
Bogstav. Er nu 1ste Januar Søndag, bliver
Søndagsbogstavet A; er den f. Ex. derimod
Onsdag, vil Søndag først indtræffe 5te Januar, hvis
Bogstav er E; følgelig bliver dette
Søndagsbogstavet. I Skudaar rykker Søndagsbogstavet et
Bogstav tilbage efter 25de Februar, saaledes, at
hvis det fra Aarets Begyndelse var E, vil det efter
nævnte Dato blive D; var det 1ste Januar A,
vil det 25de Februar blive G. Under almindelige
Aar rykker Søndagsbogstavet et Bogstav tilbage
fra et Aar til det følgende, hvilket kommer af, at
et Aar er 1 Dag over 52 Uger, saa at naar
det ene Aar begynder med Mandag, vil det
næste begynde med Tirsdag; Skudaar har 2
Dage over 52 Uger.
Søndeled, Prestegjeld i Nedenæs Amt, bestaar
af Sognene Indre og Ytre Søndeled.
Sønderborg, befæstet By paa den
nordslesvigske Ø Als, med 6000 Indb., tilhørte indtil
1864 Danmark. Under Krigen s. A.
bombarderedes den skrækkeligt af Preusserne.
Sønderjylland, d. s. s. Slesvig (s. d.).
Søndfjord, Sorenskriveri i Nordre Bergenhus
Amt; Sønd- og Nordfjord, Fogderi i samme
Amt (se Bergens Stift).
Søndhordland, Sorenskriveri i Søndre
Bergenhus Amt; Fogderi i samme Amt (se Bergens
Stift).
Søndmøre, Søndre og Nordre, to
Sorenskriverier i Romsdals Amt; Søndmøre,
Fogderi i samme Amt (s. d.).
Søndre Bergenhus Amt (se Bergens Stift).
Sørensen, Karl Fredrik, dansk Marinemaler,
f. 1818, d. 1879, studerede en Tid under Eckersberg
og foretog senere endel Sjøreiser for sin
Uddannelses Skyld. Han har malet et stort Antal
Sjøstykker, hvoraf særlig maa fremhæves: „Udsigt
over Kattegat“ og „Fra Jyllands Vestkyst“.
Sørensen, Peder (Petrus Severini), berømt
danst Lage i Slutningen af det 16de Aarh., f. 1542,
d. 1602, studerede udenlands og erhvervede sig
megen Anseelse ved sin Lærdom og Dygtighed
som Læge. 1570 blev han kongelig dansk Livlæge
og indehavde denne Stilling i 30 Aar.
Sørenssen, Christian, norsk Geistlig, f. 1765,
d. 1845, studerede Theologi i Kjøbenhavn, blev
1791 Aftensangsprest paa Strømsø (Drammen),
1798 Sogneprest i Risør, 1805 Stiftsprovst i
Kristianssand og 1811 Biskop sammesteds; 1823
forflyttedes han i samme Egenskab til Akershus.
Han var Medlem af det overordentlige Storthing i
1814. Sørenssen var en begavet og anset Geistlig,
som med Iver virkede i sit Kald. Flere af hans
Taler er blevne opbevarede i Trykken. Han døde
i sin Vogn paa en Embedsreise i Smaalenene. —
Søren Anton Vilhelm Sørenssen,
foregaaendes Søn, norsk Statsmand, f. 1793, d. af
Kolera 1853, blev 1816 juridisk Kandidat og var
en Tid Fuldmægtig i Statssekretariatet. 1822
blev han Høiesteretsadvokat og var som saadan
Odelsthingets Aktor i Rigsretssagerne 1827 og
1836. 1830—45 mødte han paa alle Storthing
som Repræsentant fra Kristiania og var ligefra
1830 en af Storthingets Præsidenter. 1848
udnævntes han til Statsraad.
Sørfjord, en 42 km. lang Arm af
Hardangerfjorden, gaar fra den indre Ende af Fjorden mod
Syd til Odde og er paa begge Sider omgiven af
høie og steile Fjelde.
Sørum, Prestegjeld paa Nedre Romerike,
Akershus Amt, bestaar af Sognene Sørum og Frogner.
Sørv (Leuciscus erythrophtalmus), Fisk af
Karpefamilien, bliver indtil 30 cm. lang og har
høi, messingglinsende Krop, er mørkebrun paa
Ryggen og har røde Finner. Den lever i dyndet
Ferskvand og forekommer bl. a. St. i det sydlige
Norge. Kjødet har lidet Værd som Næringsmiddel.
Sørøen, Finmarkens Amts største Ø, strækker
sig fra Altenfjordens Indløb til Kvalø og adskilles
fra den indenfor liggende Ø Seiland ved
Sørøsundet. Den er overalt indskaaren af talrige
Fjorder og Bugter, som danner en Mængde fortrinlige
Havne. Paa dens Yderside findes adskillige meget
søgte Fiskevær.
Søskende, Den frie Aands, en Sekt,
som i det 14de Aarh. opstod i Tyskland, og som
bl. a. lærte, at enhver, som omvendte sig, derved
blev syndefri og ikke mere kunde falde; selv om
han gjorde sig skyldig i de lastværdigste Ting,
var det alligevel ikke Synd. Sekten forkastede
Sakramenterne, Læren om Himmel og Helvede
samt om Ægteskabets Ukrænkelighed. Deres
religiøse Sammenkomster udartede derfor snart til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
