Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Södermark, Olof Johan. — Per Johan Södermark - Södertelge - Sødgræs - Sødring, Julie Weber - Sødrod, Søte eller Skjærsøte - Sogne - Søile - Søile, Voltas, se Volta, Alessandro - Søkkvabekk - Søl (Tareplante) - Sølenfjeld. — Sølentinden. — Sølensjøen - Söltl, Johann Michael von - Sølv - Sølvasal ell. Asal, en Art Rogn (s. d.) - Sølvchlorid, Chlorsølv eller Hornsølv - Sølve Klove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sodertelge
imidlertid, at han besluttede udelukkende at ofre
sig for Malerkunsten. Efter at have studeret en
Tid udenlands, nedsatte han sig i Stockholm, hvor
han vandt et anset Navn som Genre- og
Portrætmaler. I det sidste Fag har hans Søn Per
Johan Södermark, f. 1822, ogsaa
udmærket sig.
Södertelge, gammel By i Södermanland i
Sverige, med 3,100 Indb. og betydelig Skibsfart.
Byen har starlt besigte Vandkur- og Badeanstalter.
Sødgræs (Glyceria), Plante af Græsfamilien,
med lange Smaaax og hule Yderagner. Nogle
Arter forekommer i Norge, helst ved Vand og paa
fugtige Steder.
Sødring, Julie Weber, anset dansk
Skuespillerinde, f. 1823, var en Datter af Skuespilleren
Rosenkilde (s. d.). Uagtet sin Ungdom optraadte hun
med afgjort Held i ældre komiske Roller (f. Ex.
som Holbergs Magdelone og Gedske). Paa de
alvorlige Omraader feirede hun imidlertid sine
skjønneste Triumfer og erhvervede sig snart
Anseelse som en af den danske Scenes mest
fremragende Kunstnere. Det vakte derfor almindelig
Beklagelse, da hun 1876 paa Grund af svækket
Helbred blev nødt til at forlade Scenen.
Sødrod, Søte eller Skjærsøte (Gentiana
purpurea), en fleraarig Plante, som er
vildtvoxende i Fjeldegnene i de vestlige Dele af Norge
til Støren i Søndre Trondhjems Amt. Roden,
som har en ren og stærk bitter Smag, bruges
som en meget virksom Medicin.
Sogne, Prestegjeld i Lister og Mandals Amt,
bestaar af Sognene Søgne og Grevstad. —
Søgneelven, i Prestegjeldet af samme Navn, udspringer
i Øvrebø Prestegjeld, gaar mod Syd og falder i
Havet strax vestenfor Kristianssand; Længde 34 km.
Søile, i Arkitekturen rund Stamme, som bærer
det overliggende Bygningsverk. Den hviler paa et
Fodstykke, som kaldes Basis, fortsætter fra dette i
et rundt Skaft, den egentlige Søile, og ender
øverst i en Forsiring, det saakaldte Kapitæl.
Kunsten at anvende Søiler i Bygverker var allerede
kjendt i Oldtiden og anvendtes især i Grækenland.
Den oldgræske Arkitektur har tre forskjellige
Søilesystemer: den doriske, den ioniske og den korinthiske;
senere kom hertil to nye Systemer, nemlig den
toskanske og den romerske Søile.
Søile, Voltas, se Volta, Alessandro.
Søkkvabekk, i den nordiske Gudelære
Gudinden Sagas Bolig.
Søl (Rhodymenia palmata), en til Rødalgerne
hørende Tareplante, som er meget almindelig
langs Kysten lige til Vstfinmarken. I Skotland,
Irland og paa Island bruges den til
Menneskeføde. Se forøvr. Alger.
Sølenfjeld, et mægtigt Fjeldparti i
Østerdalen, mellem Rendalen og Famundsjøen; den
høieste Top, Sølentinden, er 1,790 m. høi. —
Sølensjøen, Indsjø paa Nordostsiden af nævnte
Fjeld, 22 km. stor, har Afløb til Klarelven.
Söltl, Johann Michael von, tysk Historiker,
f. 1797, studerede i Regensburg, München og
Landshut og blev 1849 Profesfor i Historie i
Munchen. Han har udgivet et betydeligt Antal
historiske Skrifter, deriblandt „Cajus Julius Cæsar“,
„Geschichte der Deutschen“, „Der Religionskrieg
in Deutschland“ og „Das deutsche Volk und Reich
in seiner fortschreitende Entwickelung“.
Sølv (Argentum), forekommer dels i ren
Tilstand (gedigent), dels forertset i Malme. I
gedigen Tilstand findes det fornemmelig paa Gange,
hvor det tildels forekommer i større Klumper paa
indtil 350 kg., dels som Korn, Blade, Traade,
tykke Snore osv. Det gedigne Sølv er aldrig
ganske rent, ofte guldholdigt. Rent Sølv har en
Tæthed = 10.5; det smelter ved 1000° C. De
vigtigste Sølvertser er Sølvglans, som kan inde
holde indtil 86 Procent Sølv (Resten Svovl),
Pyargyrit (58—59 Procent Sølv), Proustit
(65 Procent), Stefanit (68 Procent), Polybasit
(64—72 Procent), Hvidgyldigerts (30—32
Procent), Fahlerts (til 21 Procent), Strohmeyerit
(53 Procent), Embolit (67 Procent), Bromit
(57 Procent), Jodit (46 Procent). De sidstnævnte
Malme forekommer især i Mexiko og Chili.
Ogsaa af Blyglans udvindes en betydelig Mængde
Sølv, skjønt Sølvgehalten i denne sjelden overgaar
⅓ Procent og ofte er meget mindre.
Hovedlandene for Sølvproduktionen er Mexiko, Nevada,
Peru, Chili, Bolivia, Spanien, Østerrige, Sachsen,
Rusland, Preussen, England og Norge. Sølvet
udvindes paa forskjellig Maade efter Beskaffenheden
af de Malme, hvori det forekommer. Fattigere
Malme smeltes enten under Tilsætning af Bly,
eller man amalgamerer Sølvet ved Hjelp af
Kviksølv. Det rene Sølv har en smuk hvid Farve,
er glinsende og lader sig let polere; det giver
en smuk Klang og er meget strækbart, saa at
nogle faa Gram kan udtrækkes til en Traad af
flere Meters Længde. Det opløses af Salpetersyre
og danner da salpetersur Sølvoxyd
(Helvedessten) samt af Svovlsyre, hvormed det danner
svovlsurt Sølvoxyd. Det angribes ikke af
Luft eller Vand, men naar det udsættes for
svovlvandstofholdige Dampe eller kommer i Berøring
med svovlvandstofholdige Legemer (f. Ex. Æg),
anløber det og overtrækkes med en sortbrun Hinde.
— Til teknisk Brug er rent Sølv for blødt, og
anvendes i denne Tilstand fordetmeste kun i
Kemien; for at faa det haardere, legerer man det
med andre Metaller, især med Kobber. Denne
Legering er den almindeligste og benyttes til
Skillemynt, Husgeraad og Forsølvning.
Sølvgehalten eller Lødigheden er forskjellig, efter den
Brug, man agter at gjøre deraf; den fineste
Legering bestaar af 14 Dele Sølv og 2 Dele Kobber
(14lødigt Sølv). I den senere Tid har man
begyndt at angive Sølvgehalten i Tusendele.
Jordens hele Sølvproduktion beløber sig til
mellem 5 og 6 Millioner Pund aarlig og er stadig
i Tiltagende. Det meste heraf leverer de Forenede
Stater, hvis Sølvproduktion 1879 havde en Værdi
af 157 Millioner Kr.; dernæst kommer Mexiko
(114 Mill. Kr.), Bolivia, Peru og Chili (tils. 56
Mill.), Tyskland (28 Mill.) og Østerrige-Ungarn
(8 Mill.). Det norske Sølvverk paa Kongsberg
leverer i de senere Aar ca. 7,000 kg. aarlig til
en Værdi af ca. 900,000 Kr. (s. Kongsb. Sølvverk).
Sølvasal ell. Asal, en Art Rogn (s. d.).
Sølvchlorid, Chlorsølv eller Hornsølv
forekommer sjelden i naturlig Tilstand. Det
fremstilles ved at fælde et Sølvsalt med Saltsyre, og
anvendes i Kemien samt til Farvning af Perlemor.
Sølve Klove, paa Harald haarfagres Tid
en Kongesøn fra Nordmøre, som sammen med
sin Fader Hunthjov kjæmpede mod Harald i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
