Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Teknik - Tektonik - Telamon - Telefon - Telefos - Telega - Telegraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af saadanne tekniske Skoler haves i Norge
flere, af hvilke den tekniske Læreanstalt i
Trondhjem meddeler den videstgaaende Undervisning.
Se forøvr. Art. Polyteknik.
Tektonik, Kunsten at arbeide i Træ, især
Billedskjærerkunst; ogsaa den Kunst at forsyne
Metalarbeider med Billeder.
Telamon, græsk Sagnhelt, var en Søn af
Æakos og herskede som Konge paa Salamis. Han
deltog i Argonautertoget samt i Herakles’s Feide
med Laomedon. Hans Søn Ajax var en af de
fornemste græske Helte i Trojanerkrigen.
Telefon, et i den nyere Tid opfundet Apparat
til Lydens Forplantelse eller til mundtlig
Meddelelse paa længere Afstande. Dette sker ved Hjelp
af en elektrisk Strøm, og Apparatet bestaar i det
væsentlige af en Staalmagnet, hvis Poler er
omgivne med Induktionsruller, foran hvilke der
findes en Metalmembran, som af Lydbølgerne
sættes i Svingninger. Disse Svingninger
forplanter sig og føres videre gjennem
Induktionstraadene og Ledningstraaden. Ved dennes anden
Ende er anbragt et Hørerør, der staar i
Forbindelse med en lignende Membran som den paa det
Sted, hvorfra Lydbølgerne udgik; denne gjør
nøiagtig de samme Svingninger, som Membranen
paa Afsendelsesstedet, og gjengiver saaledes de
samme Lyd, som bragte denne til at svinge. Ved
at forbinde en Mikrofon (s. d.) med Telefonen,
kan Lyden forstærkes og derved høres paa længere
Afstande. – Telefonen er nu indført i de fleste større
Byer over hele den civiliserede Verden, og paa
sine Steder staar endog enkelte Byer i
Telefonforbindelse med Nabobyerne. I Kristiania
dannedes det første Telefonselskab 1881; senere opstod
et nyt Selskab ved Siden af, men disse to
Selskaber er nu (1886) smeltede sammen til ét.
Antallet af dets Abonnenter eller de, som har faaet
Telefonledning til sine Kontorer eller Hjem, er
for Tiden ca. 1400.
Telefos, ifølge den græske Sagnhistorie Søn
af Herakles og Konge i Mysien, blev i en Kamp
saaret af Akhilles. Hans Saar vilde ikke gro, og
ved at raadspørge Oraklet fik han til Svar, at
kun Rusten af Akhilles’s Lanse kunde helbrede ham.
Han drog da til Troja og formaaede Akhilles til
at opfylde hans Ønske. I Arkadien dyrkedes han
som Heros.
Telega, enslags russisk Kjøretøi.
Telegraf, den elektromagnetiske Indretning til
hurtig Meddelelse af Efterretninger paa længere
Afstande ved den elektriske Strøms
magnetiserende Virkning. Man taler ogsaa om akustiske
og optiske Telegrafer; ved de første menes
Signalpiber, saaledes som de anvendes paa
Dampskibe og Lokomotiver, Taagehorn eller
Klokkesignaler, hos hvilke alle Lyden er det meddelende
Element. De optiske Telegrafer er saadanne
Indretninger, hvorved Meddelelsen sker gjennem Synet,
som Lanterner, Flag, Stænger med visse Signaler
osv. De er vistnok de ældste telegrafiske
Indretninger i Verden, og den norske Konge Haakon
Adelstensfostres Varder kan vel henregnes til denne
Klasse. Det var dog først 1790, at det lykkedes
Franskmanden Chappe at give disse Indretninger
en mere praktisk Form. Stationerne var ikke
længere fjernede fra hverandre, end at man ved
Hjelp af Kikkert kunde se de Tegn, som gjordes
paa den nærmeste Station; disse Tegn, som havde
en forud aftalt Betydning, sendtes da videre af
Iagttageren, som lod dem gjentage for den
følgende Station. Men denne Slags Telegraf havde
flere Ufuldkommenheder og var bl. a. i taaget Veir
aldeles ubrugelig, hvorfor den nu fuldstændig har
maattet vige Pladsen for den elektro-magnetiske
Telegraf. Dennes Anvendelse grunder sig paa
den uhyre Hurtighed, hvormed en elektrisk Strøm
kan forplante sig gjennem et ledende Legeme, og
paa denne Strøms magnetiserende Kraft.
Strømmen udgaar fra et galvanisk Batteri (se
Galvanisme) og overføres gjennem en Metaltraad til
den Station, man ønsker at korrespondere med.
Ledningstraaden maa være isoleret, d. v. s. den maa
ikke komme i Berøring med ledende Legemer (Jord,
Vand m. fl.), da Strømmen derved vilde svækkes.
Derfor pleier man ved overjordiske Ledninger eller
Luftledninger at hænge Telegraftraaden paa høie,
fritstaaende Stolper og fæste den til Hatte af
Glas eller Porcellæn; ved underjordiske eller
undersjøiske Ledninger omgives Traaden af et ikke
ledende Hylster af Guttaperka. Ved hver Station
føres en Metaltraad fra Apparatet ned i Jorden
og forbindes der med en Metalplade; derved ledes
Strømmen gjennem Jordmassen tilbage til
Metalpladen ved den Station, hvorfra den udgik. –
Det første ordentlige Forsøg med den
elektromagnetiske Telegraf gjordes 1833 af Tyskerne
Gauss og Weber, som anlagde en Telegraflinie
mellem det astronomiske Observatorium og det fysiske
Kabinet i Göttingen. De af dem konstruerede
Telegrafapparater var imidlertid i flere Henseender
ufuldkomne, og først da Wheatstone og Cooke
1836 opfandt sin Naaletelegraf, fik Telegrafen en
større praktisk Anvendelse. Naaletelegrafernes Tegn
dannes derved, at en Magnetnaal ved Strømmens
Indvirkning bringes til at slaa ud til den ene eller
den anden Side; Kombinationen af disse Udslag
danner Bogstaver. Et nyt Fremskrid, var det, da
Amerikaneren Morse (s. d.) opfandt sit Apparat,
som nu har fundet almindelig Anvendelse. Det af
ham konstruerede Apparat har en Elektromagnet,
som ved at sættes i Forbindelse med den elektriske
Strøm bliver magnetisk og derved tiltrækker det
saakaldte Anker; dette befinder sig paa den ene
Ende af en Hævstang, hvis anden Ende er
forsynet med en Staalstift. Ved at Ankeret trækkes
ned af Elektromagneten, trykkes Stiften ind i en
Papirstrimmel, som stadig er i Bevægelse og føres
frem af et Uhrverk. Afbrydes Strømmen strax
efter et øieblikkeligt Tryk, vil der efter Stiften
kun blive staaende en Prik paa Papirstrimmelen;
varer Strømmen lidt, fremkommer en Streg. Af
disse to Tegn, nemlig Prikker og Streger, anbragte
i forskjellige indbyrdes Stillinger til hverandre,
er det telegrafiske Alfabet sammensat. Ved de
saakaldte Visertelegrafer bestaar
Meddelelsesapparatet af en Skive, paa hvilken Alfabetet er
optegnet. Under Telegraferingen bevæger en Viser
sig rundt foran Skiven og stanser lidt foran det
Bogstav, den telegraferende Afsender vil meddele.
Disse Bogstaver nedskriver Modtageren og sætter
dem sammen til Ord. – Telegrafen er nu som
Meddelelsesmiddel tagen i Brug overalt, hvor
Civilisationen er rukket frem. De Forenede
Staters Telegrafnet er baade med Hensyn til Liniernes
og Traadenes Langde det betydeligste i Verden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
