Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Telegraf - Telemak - Telemeter - Teleologi - Telesio, Bernardino - Teleskop, se Kikkert - Telg - Tell, Vilhelm - Tellefsen, Thomas Ackland - Teller, Vilhelm Abraham - Tellez, Gabriel - Tellier, Michael le - Tellkampf, Johann Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter kommer Rusland, Frankrige, Tyskland,
England, britisk Indien, Italien og Østerrige.
Norge havde ved Udgangen af 1884 et
Telegrafnet af 8,959 km. Længde, med 16,036 km. Traad,
iberegnet Jernbanernes Telegrafer. Det samlede
Antal Stationer ved Statstelegrafens Linier var
140, fordelte paa 11 Inspektørdistrikter, og et fast
Personale af 334. Den norske Statstelegraf
bestyres af en særskilt Direktør. Dets samlede
Indtægter for Budgetaaret 1884–85 androg til
924,670 Kr., Udgifterne til 1,028,172 Kr.
Telemak, gr. Telemakhos, Søn af
Odysseus og Penelope, drog i sin Faders Fravær i
den trojanske Krig ud for at opsøge ham. Paa
denne Reise ledsagedes han af Athene. Fénélon
har paa en mesterlig Maade behandlet Sagnet i
sin „Les aventures de Télémaque“.
Telemeter, Instrument til at maale Afstande.
Teleologi, Øiemedslære, Lære om Tingenes
Øiemed og Hensigtsmæssigheden af Verdens
Indretning.
Telesio, Bernardino, italiensk Filosof, f. 1508,
d. 1588, udgav et omfangsrigt Verk, „De natura
rerum juxta propria principia“, i hvilket han
opstillede en realistisk Naturfilosofi og blandt andet
lærte, at alle Fænoméner skyldtes Varmens og
Kuldens Indflydelse paa Materien. Solen og
Stjernerne, lærte han, var dannede ved Varmens
Indvirkning, og Sjelen var ligeledes en af
Varmen frembragt Aande. Den katholske Kirke
fordømte hans Lære og forbød Læsningen af hans
Skrifter.
Teleskop, se Kikkert.
Telg (Polystichum), Plante af Bregnefamilien,
med runde Sporehuse og finnet, to-, tredobbelt
Løv; den voxer helst paa skyggefulde Steder og
bliver omkring 1 m. høi. I Norge forekommer
tre Arter: Ormetelg, Braadtelg og
Bergtelg.
Tell, Vilhelm, schweizisk Sagnhelt, berettes at
have været en Forpagter fra Kanton Uri. Den
østerrigske Landfoged Gessler lod ophænge en Hat
paa Torvet i Altdorf og befalede enhver at hilse
paa denne Hat, men Tell vægrede sig og blev
derfor ført for Gessler, der dømte ham til som
øvet Bueskytte at skyde et Æble bort fra sin
Søns Hoved. Han udførte dette Vovestykke, men
da han samtidig tilstod, at en Pil, han endnu
havde i Beltet, var bestemt for Landfogden, ifald
han havde dræbt sin Søn, blev han fængslet og
ført over Vierwaldstättersjøen. Underveis rømte
han og skjød Gessler ihjel. De senere
Undersøgelser har imidlertid godtgjort, at Beretningen om
Tell er et vandrende Sagn (det samme som i
Danmark fortaltes om Palnatoke, i Norge om
Hemingen osv.), som først sent og vilkaarligt er
indlemmet i Schweiz’s Historie.
Tellefsen, Thomas Ackland, norsk Komponist,
f. 1823 i Trondhjem, d. 1874. I Trondhjem fik
han Undervisning i Musik af O. A. Lindeman
og gik 1823 til Paris, hvor han var Elev af
Kalkbrenner, senere af Chopin, under hvem han
flere Aar studerede. Under Besøg i Norge gav
han 1846 Konserter i Trondhjem og Kristiania,
1855 i Upsala og paa det kgl. Theater i
Stockholm. Efter 1846 at være vendt tilbage til Paris
fik han paa Chopins Anbefaling Adgang til Fyrst
Czartoryskis og flere andre polske Emigranters
Familier, hos hvilke han blev antaget som
Informator. 1850 gav han sin første Konsert i Paris,
hvor han, med Undtagelse af enkelte kortere
Ophold i Hjemmet, stadig boede til sin Død.
Tellefsen skrev henved 50 Musikstykker, mest
Kompositioner for Piano. Sin største Styrke som Pianist
havde han i Foredraget af Chopins Verker. —
Hans Hustru Severine Tellefsen, f. Bye,
optraadte som Sangerinde paa flere Steder i Norge.
Teller, Vilhelm Abraham, tysk Theolog og en
af Rationalismens Forkjæmpere, f. 1734, d. 1804,
blev 1762 Professor i Theologi i Helmstedt og 1767
Overkonsistorialraad, Provst og første Prest ved
Petrikirken i Berlin. I denne Stilling udfoldede
han en betydelig Virksomhed baade som
Prædikant og Forfatter. Af hans Skrifter kan nævnes:
“Lehrbuch des christl. Glaubens“, „Wörterbuch des
Neuen Testaments“ og „Die Religion der
Vollkommenern“.
Tellez (udt. Teljes), Gabriel, bekjendt under
Pseudonymet Tirso di Molina, en af de
berømteste spanske dramatiske Digtere, f. 1585 (efter
andre ca. 1570), d. 1648 som Prior i Klostret
i Soria. 1613 indtraadte han i den geistlige
Stand. Han kan som Digter nærmest regnes til
Lope de Vegas Skole, idet han slog ind paa den
af denne udpegede nationale Retning; næst efter
Lope og Calderon kan han betragtes som
Spaniens største Dramatiker. Han udmærker sig
mindre ved en omhyggelig lagt Plan og Intrige
end ved livfulde Situationer, en pragtfuld
Billedrigdom, en fin Karakteristik og en munter
Vittighed. Erotiken danner Midtpunktet i hele
hans Forfatterskab, men er opfattet væsentlig fra
den sanselige Side, og hans Stilling til Moralen
er derfor ikke altid den ærbødigste. Hans
„Comedias de capa y espada“ hører endnu til den
spanske Scenes første Repertoire; som en af de
mest karakteristiske kan nævnes „Don Gil de las
calzas verdes“ (oversat til Dansk af A. Richter
under Titelen „Don Gil den grønne“). Mest
bekjendt er dog Telles bleven som den første, der
bearbeidede Don-Juansagnet i sin „El burlador
de Sevilla ó el cevridodo de piedra“, der
gjennem en italiensk Bearbeidelse blev Mønstret for
Molières „Don Juan ou le festin de pierre“
og senere har tjent til Kilde for forskjellige
Bearbeidelser. Foruden sine dramatiske Arbeider
udgav Digteren under Titelen „Los cigarrales de
Toledo“ en Samling Noveller, Digte og
Afhandlinger.
Tellier (udt. Tellie), Michael le, fransk Jesuit,
f. 1643, d. 1719, førte med megen Dygtighed,
men ogsaa med Rænker og Kneb en forbitret
Kamp mod Jansenisterne og blev derfor høit anset
blandt sine Troesbrødre, saa at han valgtes til
Provincial. 1709 blev han Ludvig den fjortendes
Skriftefader og udøvede som saadan en høist
skadelig Indflydelse paa den af Alder aandssvækkede
Konge. Efter Kongens Død blev han forvist af
Erkebispen af Paris.
Tellkampf, Johann Ludvig, tysk
Nationaløkonom, f. 1808, d. 1876, studerede i Göttingen
og opholdt sig derefter en Tid i Amerika, hvor
han blev Professor ved Union College i Staten
New-York. 1846 overtog han et Professorat i
Breslau, valgtes 1855 ind i det preussiske
Herrehus og 1871 til Medlem af den tyske Rigsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
