Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tellkampf, Johann Ludvig - Tellur - Tellurisk. — Tellurium - Telt - Temes - Temesvar - Temme, Jodocus Donatus Hubertus - Tempel. — Salomos Tempel. — Serubabels Tempel. — Herodes’s Tempel - Tempelherrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tellur
Af hans ypperlige statsikonomiste Skrifter tan
navnes: „Beiträge zur Nationalökonomie und
Handelspolitik“, „Die Principien des Geld- und
Bankwesens“, „Ueber Arbeiterverhältnisse und
Erwerbsgenossenschäften in England und
Nordamerika“ og „Essays on law reform commercial
policy, banks, penitentiaries, etc.“.
Tellur (Te), et sjeldent forekommende Metal,
som dels findes gedigent, ifar i Virginien, dels
i Forbindelse med Guld, Sølv, Kobber, Selen
osv. Det er sølvhvidt af Farve, stærkt
metalglinsende, krystallinsk og meget skjørt, saa det nasten
ikke lader sig strakte. Det smelter ved svag
Rødglødhede og brænder i Luften med blaaagtig
Flamme, hvorved det forvandles til
Tellursyrling. Det opdagedes 1783, men har endnu ikke
fundet nogen teknisk Anvendelse.
Tellurisk, jordisk, udgaaende fra eller tilhi
rende Jorden. — Tellurium, en mekanisk Ind
retning, forn tjener til at cmflueliggjire Jordens
Bevagelse omkring Solen.
Telt, en Hytte af Lærred eller Vadmel,
benyttes forn Bolig af mange Nomadefolk, faafom
Lapper. Ogsaa i Militcrrvcrsenet benyttes Telte,
fornemmelig ved Leirfamlinger.
Temes, 1) Biflod til Donau, udspringer nær den
banatiske Militærgrændse, løber mod Sydvest og
senere mod Nord gjennem det sydMlige Ungarn
og falder i Donau ved Pancfova. Dens Langde
er 430 km. 2) Komitat i Ungarn, 7,136 km.²
stort, med 412,000 Indb.
Temesvar, stærkt befæstet By i Ungarn og
Hovedstad i Komitatet Temes, ligger ved
Begakanalen og har 33,000 Indb. Byen er tildels
smukt bebygget og er Scrde for en grcrfl og en
romerfl Biskop. Handelen og Industrien er livlig ;
den sidste omfatter isar TobM TMr, Lader, Sabe
og Litirer. — Temesvar er en crldgammel By.
1242 saldt den i Tatarernes Vold og blev idelagt
af dem, men vel et halvt hundre Aar fenere var
den opblomftret igjen og havde et betydeligt Ind
byggernntnl. I Tyrlerlrigene spillede den en frem
ragende Rolle, og 1443 blev den befastet af Huny
dad. 1552 indtoges den efter et heltemodigt Forsvar
af Tyrkerne, i hvis Besiddelfe den vnr, indtil Prins
Eugen 1716 gjenerobrede den. 1781 erklcrredes
den for kongelig Fristat.
Temme, Jodocus Donatus Hubertus, tysk
Retslærd og Forfatter, f. 1798, studerede
Retsvidenskab i Münster og Göttingen og indehavde
derpaa forstjellige Dommerembeder. Han valgtes
til Medlem af den preussiste Nationalforsamling
og blev som saadan Venstres Firer. I denne
Stilling paadrog han sig en Anllllge for HM
forrcrderi, men ungtet hnn frifnndtes, blev hnn
dog llfstediget som Embedsmand, indtil hcm 1852
lnldtes til Zürich for at overtllge et Profesforctt.
Han har udgivet et stort Antal juridiske Skrifter,
hvoriblandt kan navnes hans LareMger i den
preussiste Civilret og Strafferet famt i den fchweizifle
Strafferet. DeSuden er han Forfatter af en Del
Fortcrllinger og Noveller, som udkom under
Pseudonymet H. Stahl, samt Udgiver og Medudgiver
af en Række Sagnsamlinger fra forskjellige tyske
Landskaber, fra Westfalen, Preussen, Lithauen,
Altmark og Pommern.
Tempel, af det latinske Templum, hos
Romerne oprindelig et helligt, afgrcrndset Rum,
indviet Gudsdyrkelsen, senere en til dette Brug op
firt Bygning. Ordet bruges nu fornemmelig om
de jidiste og hedenske Gudshuse, da det i Kristen
heden er aflist af Ordet Kirke og hos Muhame
danerne heder Moské. Af de hedenske Templer i
Oldtiden udmarker ifar de grcrsse og romerske sig
ved Pragt og arkitektonisk SkjMhed. og af disse
var igjen Templet i Efefus farlig berimt og be
tragtedes som et af den gamle Verdens fyv Under
verker. De jødiske Templer er tre i Tallet:
Salomos Tempel, som er opkaldt efter den
navnkundige jødiste Konge, var opfMt paa Moria
Bjerg i Jerusalem og var ligeledes et af
Oldtidens stjMneste og mest storartede Kunstverker.
Det idelagdes 588 f. Kr., og i dets Sted
paabegyndtes ca. halv hundre Aar senere det saakaldte
Serubabels Tempel paa samme Plads, hvilket
imidlertid stod langt tilbage for sin Forgjcrnger i
Pragt og arkitektonisk Kunst. Da Herodes den
store blev Jødernes Konge, omhyggede han Tem
plet, der nu fik Navn af Herodes’s Tempel.
Dette stal med Hensyn til Pragt og SkjMhed
have varet noget af det mest fuldendte, menne
skelig Knnst og Snille har frembragt. Men faa
Aar efter dets Fuldfirelse blev det i Bund og
Grund idelagt, da Romerne under Titus indtog
lerufalem. Keifer Julian den frafaldne lod, for
at gjire Kristi Spaadom tilskamme („Der skal
ikke lades Sten paa Sten tilbage“), Templets
Gjenopbyggelse paabegyndt. Men da de
nødvendige Forarbeider var udførte, opstod der en
Naturrevolution, som dræbte en stor Del af Arbeiderne
og skræmte de andre, saa at de skyndsomst tog
Flugten. — I de skandinaviske Lande kaldtes de
før Kristendommens Indførelse benyttede
Gudetempler Hov (s. d.).
Tempelherrer, Medlemmerne af en geistlig
Ridderorden, som opstod paa Korstogenes Tid.
Ordenen stiftedes 1118 af ni franske Riddere, og
dens Formaal var at beskytte de til Jerusalem
dragende Pilegrime mod Saracenerne. Kong
Balduin den anden af Jerusalem modtog med Glæde
deres Tilbud og overlod dem en Del af sit Palads,
forn sagdes at vare opfirt paa det Sted, hvor
Salomos Tempel havde staaet, og laa tæt ved den
hellige Gravs Kirke. Efter denne sin første Bolig
kaldte Ordensmedlemmerne sig Templer. 10
Aar efter Ordenens Stiftelse blev den stadfastet as
Paven. Ordenen opnaaede i Begyndelsen almin
delig Tilslutning, idet Fyrster og Riddersmcrnd
overalt i Europa enten meldte sig ind i den eller
skjænkede den rige Gaver. Dens Medlemmer
aflagde ogfaa glimrende Prøver paa Tapperhed
ligeoverfor Kristenhedens Fiender, og dette gav
den en ydre Glans, som gjorde, at de kristne
Adelsmænd satte en stor Ære i at optages i
den. Dens Anliggender styredes af
Generalkapitlet, som var den høieste Instans; dette bestod
af de høieste Embedsmænd inden Ordenen og
de mest ansete Riddere. I dens Spidse stod
en Stormester, valgt af Generalkapitlet. Ordenen
havde ogsaa et betydeligt Antal uadelige
Medlemmer, som dels var Stridsmænd, dels
udgjorde de saakaldte Haandverkerbrødre. De store
Rigdomme, som Ordenen i en Fart erhvervede sig,
blev imidlertid Aarsagen til dens Forfald; med
Rigdommen fulgte Yppighed og Vellevnet, og
den strenge Tugt, hvorunder Medlemmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
