Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theofrastos - Theognis - Theokrati - Theokrit - Theologi - Theomaki - Theomani. — Thepmanti - Theopompos - Theorbe - Theorem - Theori. — Theoretisk. — Theori og Praxis - Theosof. — Theosofi - Therafim - Theramenes - Therapeuter (Sekt) - Therapi - Therese af Jesu - Theresienstadt - Theresiopol, ogsaa kaldet Maria-Theresiopel eller Theresienstadt - Theriak. — Theriakologi - Thermer - Thermidor - Thermobarometer - Thermoelektricitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thcognis
især Dialektik, Metafysik, Moral og Fysik.
Desuden har han skrevet en Planternes Naturhistorie,
den bedste fra Oldtiden, som kjendes.
Theognis, berømt græsk Elegiker i det 6te
Aarh. f. Kr., var fra Megara, men maatte paa
Grund af sine politiske Anskuelser for det meste
opholde sig i Theben. Af hans Digte er
væsentlig kun Brudstytker opbevarede. hvilke i Regelen
er af politisk eller moralsk Indhold.
Theokrati, Gudsherredømme; den
Regjeringsform, hvori Gud betragtes som Statens egentlige
Regent, medens Prestestanden repræsenterer ham.
Den mest berømte theokratiske Statsform er den,
som Moses lod indføre blandt Jøderne.
Theokrit, berømt græsk bukolisk Digter, levede
i det 3die Aarh. f. Kr., studerede i Alexandrien
og erhvervede sig stor Gunst hos Kong Ptolemæus
Filadelfus. Senere levede han i Syrakus, hvor
han stod i Venflabsforhold til Kong Hieron den
anden. Han er Grundlcrggeren af den idylliske
Hyrdedigtning, og man kjender af ham 31 stirre
Digte samt nogle Epigrammer.
Theologi (gr., Gudskundskab), var hos
Grækerne Læren om Guderne og deres Forhold til
Verden, i den første kristne Tid dels Guds
Aabenbaring om sig selv, dels Kundskaben om ham, i
det 4de Aarh. særlig Læren om Kristi Guddom.
Først i Middelalderen (se Abailard) blev
Benævnelsen Theologi, ligesom nu, brugt om kristelig
Religionsvidenskab overhoved. Den inddeles
sædvanlig i den exegetiske, historiske (Kirkehistorie),
systematiske (Dogmatik, Ethik eller Moral) og
praktiske Theologi (Homiletik, Kateketik,
Sjelepleie osv.). Den bibelske Theologi er den
systematiske Fremstilling af det historisk fundne bibelske
Læreindhold, den kirkelig-konfessionelle er
særeget bunden til Bekjendelsesskrifterne. Efter
Stillingen til de religionsfilosofiske Forudsætninger
skjelner man mellem rationalistisk og
supranaturalistisk Theologi, hvoraf den første med
formentlig Fornuften som Norm siger at bort
forklare eller indskrænke det overnaturlige, den
sidste vasentlig fremhæver Aabenbaringens
overnaturlige Indhold.
Theomaki, Gudefeide, Gudekamp; ogsaa Kamp
mod den guddommelige Villie eller mod Naturens
Orden.
Theomani, religiøst Vanvid. — Theomanti,
Spaadom, Forudsigelse af tilkommende Ting ved
guddommelig Indflydelse.
Theopompos, græsk Historiker i det 4de Aarh.
f. Kr., var fra Khios, men da Faderen blev
landsforvist, kom han til Athen, hvor han fik en
omhyggelig Uddannelse. Hans historiske Hovedverker
er „Hellenika“ i 12 Bøger, hvilken er en
Fortsættelse af Thukydides’s Historie, samt „Philippika“,
som udgjør 58 Bøger og omfatter de græske
Staters Historie.
Theorbe (it. Tiorba), en Basluth, som kun
adskiller sig fra den almindelige Luth ved en meget
lang Hals og dybere stemte Strenge; den er for
længe siden gaaet af Brug.
Theorem, en ved Betragtning og Undersøgelse
opfunden Læresætning eller Grundsætning; en
Læresætning, som kræver Bevis.
Theori, Forstandsbeskuelse, aandig Betragtning;
Erkjendelse af en Videnskabs Grundsætninger; en
Læres videnskabelige Fremstilling. Se forøvr.
Praxis. — Theoretisk, betragtende; kun viden
stabelig. — Theori og Praxis, Lære og
Anvendelsen af det lærte.
Theosof, en, som er kyndig i guddommelige
Ting; Sværmer, Aandeseer. — Theosofi, en
forment eller foregiven Omgang med Gud og
Aandeverdenen; Sværmen.
Therafim, jødiske Husguder paa Patriarkernes
Tid.
Theramenes, græsk Feltherre og Demagog,
levede i Athen paa den Tid, da den peloponnesiske
Krig førtes, og udmærkede sig i denne. Senere
blev han en af de saakaldte 30 Tyranner, som
styrede Athen, men da han kom i Strid med
Kritias, blev han 403 f. Kr. dømt til at tømme
Giftbægeret.
Therapeuter (d. e. Tjenere), en med
Essæerne beslægtet jødisk Sekt, som bestod indtil det
4de Aarh. e. Kr. De førte enslags Munkeliv og
iagttog en streng, asketisk Vandel; deres Hjem var
især ved Sjøen Mareotis ved Alexandria.
Therapi, Læren om Sygdommenes Behandling.
Therese af Jesu, spansk Forfatterinde af
adelig Slagt, f. 1515, d. 1582, blev 20 Aar
gammel Nonne i Karmeliterindernes Orden og
reformerede som saadan Ordenen ved at
gjenindføre de tidligere strenge Klosterregler. Hun
efterlod sig fem literære Verker, som alle udmærker
sig ved et særdeles klangfuldt og skjønt Sprog og
er udkomne i flere Oplag og Oversættelser. 1621
blev hun kanoniseret.
Theresienstadt, Fæstning i Bøhmen, ved
Floden Eger, er Bøhmens Hovedvaabenplads og har
en Leir, som rummer 16,000 Mand.
Theresiopol, ogsaa kaldet
Maria-Theresiopel eller Theresienstadt, en kongelig Fristad i
Ungarn, paa Sletten mellem Donau og Theiss [[** vel -ss som tysk navn, ikke sz? **]],
med 57,000 Indb. Den har flere anselige
Bygninger, hvoriblandt kan nævnes Kirken St.
Theresia, den græske Kirke og det katholske Gymnasium.
Industrien omfatter især Lader, Skotøi,
Linnedvæveri og Farveri, og Handelen er livlig med
Tobak, Frugt og andre Landbrugsprodukter.
Theriak, tidligere en berømt og meget
benyttet Modgift mod giftige Dyrs Bid, benyttedes
ogsaa som enslags Universalmiddel i de forskjelligste
Sygdomstilfælde. Det var en latvargeagtig
Blanding, som ialfald i Italien en Tid tillavedes
under Øvrighedens Kontrol og var sammensat af
60—70 vegetabilske og animalske Ingredienser,
hvoriblandt Kjød af Hugorme, Opium, Kanel osv.
Opfindelsen tilskrives Andromakus, Keiser Neros
Livlæge. — Theriakologi, Læren om dyriske
Gifter og om Modgifters Tilberedning.
Thermer, varme Kilder; hos Romerne
pragtfulde Badeanstalter.
Thermidor (Varmemaaned), i den franske
Republiks Kalender Aarets 11te Maaned,
omfattede Tidsrummet 19de Juli—18de August. Det
var 9de Thermidor i Aaret 2 (27de Juli 1794), at
Robespierre og med ham Terrorismen styrtedes.
Thermobarometer, et Instrument til at
bestemme saavel Luftens som Vandets Varmegrad
og Tryk.
Thermoelektricitet, den Elektricitet, som
fremkommer ved Varmens Indvirkning paa
sammenloddede Stave af to forskjellige Metaller (helst
Wismut og Antimon). Deslige Forbindelser —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
