Norsk Haandlexikon / S-Ø / 260 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thermoelektricitet - Thermometer - Thermometrograf - Thermopylæ - Thersander - Thersites - Thesaurus - Theseus - Thesis eller These - Thesmoforier - Thespis - Thespiæ - Thesprotia - Thessalien. — Thessalerne - Thessalonike, oprindelig Thermæ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thermometer

d. e. thermoeleltriske Elementer og thermoelektriske
Søiler — benyttes med Fordel til at maale den
straalende Varmes større eller mindre Intensitet.

Thermometer, Varmemaaler, tjener til at
maale Temperaturen eller Varmegraden ved at
iagttage den Udvidelse, som et bestemt Legeme
undergaar ved Opvarmning, eller omvendt den
Rumformindflelse, som det lider ved Aftjiling.
Det bestaar i Regelen af et fint GlasrM fom i
den ene Ende er udblcrst til en kugleformig eller
cylindrifl Beholder, der tilligemed en Del af
Riret er fyldt med en eller anden Vcrdsse, scrd
vcmlig Kvitsilv. Riret, som forivrigt maa vare
lufttomt og overalt lufttcrt luttet, er inddelt i
lige store Dele mellem (og tildels udenfor) de
to saakaldte Fundamentalpunkter, nemlig
Vandets Frysepunkt og Vandets Kogepunkt,
d. e. de to Punkter paa Røret, hvortil
Kviksølvstrengen naar, idet Instrumentet anbringes
henholdsvis i smeltende Is eller i kogende Vand
(under et Lufttryt af 760 mm.). Afstanden
mellem disse Fundamentalpunkter kan deles i et
vilkaarligt Antal lige store Dele, som kaldes Grader,
hvorved fremkommer forskjellige
Thermometerskalaer. Af saadanne har Reaumurs, Celsius’s
og Fahrenheits vundet udbredt Anvendelse.
Frysepunktet er saavel hos Reaumur som hos Celsius
betegnet med Nul (0), Kogepunktet derimod hos
den første med 80, hos den anden med 100, med
andre Ord: Reaumur inddeler Afstanden mellem
Fundamentalpunkterne i 80, Celsius i 100 lige
Dele eller Grader. Følgelig svarer 4 Grader paa
Reaumurs Skala (4° R.) til 5 Grader paa
Celsius’s Skala (5° C.). Graderne under
Frysepunktet betegnes som negative eller Kuldegrader.
Fahrenheit (F.) betegner Frysepunktet med + 32
og Kogepunktet med 212, deler altsaa Afstandene
mellem Fundamentalpunkterne i 180 Dele eller
Grader. Det Antal Grader, sum hos F., C. og R.
svarer til en vis bestemt Temperaturforandring,
vil ifølge det anførte forholde sig til hinanden
som 9 ∶ 5 ∶ 4, [[** NB Unicode ratio **]] saaledes som ogsaa fremgaar af
nedenstaaende Tabel:

Reaumur (R.)	Celsius (C.)	Fahrenheit (F.)
−32	−40	−40
−28	−35	−31
−24	−30	−22
−20	−25	−13
−16	−20	− 4
−12	−15	+ 5
− 8	−10	+14
− 4	− 5	+23
0	0	+32
+ 4	+ 5	+ 41
+ 8	+10	+50
+12	+15	+59
+ 16	+20	+68
+20	+25	+77
+24	+30	+86
+28	+ 35	+ 95
+32	+ 40	+104
+36	+ 45	+113
+40	+ 50	+122
+ 44	+ 55	+ 131
+48	+ 60	+140
+ 52	+ 65	+149
+56	+ 70	+ 158
+ 60	+ 75	+167
+64	+ 80	+ 176
+68	+ 85	+185
+72	+ 90	+194
+ 76	+ 95	+203
+80	+100	+212

Naar der er Tale om at maale Temperaturer,
som ligger lavere end Kvilsilvets Fryfepunkt, be
nyttes oftere Thermometre, fyldte med Spiritus.
Til videnssabeligt Brug benyttes ogsaa Thermo
metre, fyldte med Luft; saadanne Luftthermometre
har imidlertid en ganske anden Indretning end
det ovenfor omtalte Kviksilvthermometer. Til
videnstabelige Maalinger anvender man nu
saagodtsom udelukkende den 100gradede eller den
Celsiusske Skala, som ogsaa forøvrigt udentvivl lidt
efter lidt vil fortrænge de to andre.

Thermometrograf, et Instrument, som selv
optegner Varmegraden med visse Mellemrum.

Thermopylæ (gr.: den hede Port) et Bjergpas
i Thessalien, historisk bekjendt ved den
heltemodige Kamp, som Kong Leonidas af Sparta (s. d.)
480 f. Kr. her førte mod den persiske Overmagt,
og i hvilken Kongen og hans lille Helkeskare alle
fandt Døden.

Thersander, en af Epigonerne (s. d.), blev
Konge af Theben og dræbtes i Mysien af Telefos
paa Toget mod Troja.

Thersites, hos Homer en hæslig, feig og
ondskabsfuld Græker, dræbt af Akhilleus foran Troja.

Thesaurus, gr.. Stat, Forraadskammer,
Magasin; i Literatursproget en Samling af Bemærkninger
eller særskilte Afhandlinger, henhørende til visse
Videnskaber.

Theseus, græsk Nationalheros, var ifølge
Sagnet Søn af Kong Ægeos af Athen og
tillægges mange eventyrlige Bedrifter. Saaledes
skal han have beseiret flere overnaturlige Væsener,
som Skiron, Kerkyon, Prokrustes o. a.; han
befriede sit Fædreland for den marathoniske Tyr,
dræbte Minotaurus og tog Del i Argonautertoget
samt udførte flere andre Bedrifter i Forening med
sin Ven Herakles. Da Athenerne gjorde Opstand
mod ham, flygtede han til Kong Lykomedes af
Skyros, som lod ham styrte i Havet, hvorved han
omkom.

Thesis eller These, en Stridssætning;
Læresætning; noget, hvorom der kan disputeres, eller
hvad der skal bevises. I Musiken den „gode“
eller tunge Taktdel, den, hvormed en Takt
begynder; den lette Taktdel heder Arsis. I den
græsk-romerske [[** skal bindestrek beholdes? **]] Musik og Metrik har disse Ord omvendt
Betydning.

Thesmoforier, i Oldtiden en Fest, som
feiredes af Kvinderne i Grækenland til Ære for
Gudinden Demeter Thesmoforos, hvem Mythen
tillægger Grundlæggelsen af det faste, ordnede
Statssamfund.

Thespis, en Græker, som skal have levet i
det 6te Aarh. f. Kr., nævnes som Tragediens
Opfinder.

Thespiæ, tidligere By i Bøotien, ved den
østlige Side af Helikon, var Hovedsædet for
Musernes og Eros’s Dyrkelse.

Thesprotia, i Oldtiden den sydlige Del af
det græske Landskab Epirus.

Thessalien, tidligere den østlige Del af
Nordgrækenland, mellem Bøotien og Makedonien,
omgives forøvrigt af høie Bjerge som Tilion,
Olymp m. fl. Dets Beboere, Thessalerne, stod
i Oldtiden i et dnarligt Ry for sine Udfvcevelfer,
men Mcendene var dygtige Ryttere. Kvinderne
beskyldtes for Hexeri og Giftblanderi. Landet
var lange inddelt i strengt oligarkiske Republiker,
som Farsalos, Larissa, Heraklea m. fl. 146 f.
Kr. blev det Provins af Makedonien, efter i
nogen Tid at have været en makedonisk Vasalstat.
Siden 1881 er den sydlige større Del indlemmet
i Grækenland.

Thessalonike, i Oldtiden en blomstrende By
i Makedonien, hed oprindelig Thermæ, men blev
af Kong Kassandros opkaldt efter hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>