Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tunis - Tunja - Tunker - Tunnel - Tunsjø - Tunstall - Turan, se Turkestan - Turban - Turbine - Turenne, Henri de Latour d’Auvergne, Vicomte de - Turgénjev, Alexander. — Nikolai Turgénjev - Turgénjev, Ivan Sergejevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tunjll
omtrent nasten Halvdelen af dette hirer til de til
Sahara ftidende ufrugtbare Stepper. Derimod
er navnlig i dets nordlige Del Jordbunden fcrr
deles frugtbar og forholdsvis godt opdyrtet. Kli
matet er tempereret tropisk, og de almindeligst
dyrkede Vexter er Korn, Sydfrugter og Vin. De
vigtigste Udfirfelsartiller er Uld, Olivenolie, Frugt,
Tobak, SiNevllrer, Vox, Honning, Safran, Ko
raller m. m. Karavanhcmdelen med det indre
Afrika omfatter hovedfagelig de famme Artikler,
fom Tripolis, Marokko og Algier indfinr land
varts. — Hovedstaden Tunis, 45 km. fra
Tunisgolfen, en Bugt af Middelhavet, er en af Nordafri
tas vigtigste Handelsstader og taller 125,000 Indb.
Den er befastet og har stere Pragtbygninger famt
talrige Kafeer, Karavanseraier osv., tilligemed flere
Anstalter for Videnstab og Kunst. Handelen og
Industrien er livlig, ligesaa Skibsfarten. I
Nærheden findes Ruiner af det gamle Karthago. —
Tunis’s ældste Historie falder sammen med
Karthagos, hvilten verdensberømte Stad laa indenfor det
nuværende Tunis’s Omraade. 146 f. Kr.
indlemmedes Landet i den romerske Provins Afrika,
kom i firste Halvdel af det 5te Aarh. e. Kr. i
Vandalernes Vold og blev 533 erobret af Belisar
og forenet med det iftromerste Rige. 675 erob
redes Landet af Araberkalifen Othman og var der
efter en felvftcrndig Stat, som efter mange Om
skiftelser 1575 forenedes med Tyrkiet. Dette Va
falforhold bestaar endnu, men er temmelig løst.
faa at den regjerende Bei er omtrent uafhængig,
idet Regjeringen er arvelig i hans Familie, og
han er fritagen for at betale Tribut; dog er han
Pligtig til i Krigstilfalde at stille et vift Antal
Tropper til Tyrkiets Raadighed.
Tunja, By i Staten Kolumbia i Sydamerika,
med 16,000 Indb. og Industri i Tøivarer.
Tunker, en i det 18de Aarh. i Rhinlandene
og Vestfalen opstaaet Religionssekt, forn nu for
nemmelig existerer i Nordamerika, og hvis Lære
er enslags Baptisme. Sektens Stiftere var
Christoph Hochmann fra Hochenau og Alexander Mack
fra Schriesheim. Blandt dens Troeslærdomme
kan nævnes, at den forkaster Barnedaaben, og at
dens Tilhængere ikke maa aflægge Ed eller gjøre
Krigstjeneste. Daaben foregaar ved en tre Gange
gjentagen Neddukken under Vandet af hele Legemet.
Ved de gudstjenstlige Handlinger har enhver, forn
vil, Ret til at staa op og tale, og i Menigheds
anliggender har ogfaa Kvinder Stemmeret.
Tunnel, en hvelvet Gang under Jorden til
Lettelse af Samfcrrdfelen. Ved lernbanecmlcrggene
anvendes hyppig Tunneler for at undgaa altfor
ugunstige Stigningsforhold eller for store Om
veie. De fleste af de norste Jernbaner har derfor,
paa Grnnd llf det kuperede Terrcrn, et forholdsvis
stort Antal Tunneler, fornemmelig Vossebanen og
den nordre Del af Riraasbanen. Dog er disfe
Gjennembrydninger ??betydelige mod de Kjampe
arbeider af samme Slags, som er udfirte paa en
kelte Steder i ??blandet, f. Ex. Mont
Cenis-Tunnelen og Sankt?? Gotthards-Tunnelen (se disse). Og
faa paa de amerikanske Jernbaner findes der
Tunneler, forn er flere Kilometer lange. I London blev
1825—43 af den franske Ingeniør Brunel gravet
en Tunnel under Themsens Flodleie til Lettelse as
Fcrrdselen mellem Bydelene paa begge Sider af
Floden. Den har en Langde af 372 m. og
ligger 37 m. under de Gader, som den udmunder i.
Tunsjø, Indsjø i Namdalen, Nordre
Trondhjems Amt, 60 km.² stor, har gjennem Tunelven
Afløb til Namsenelv.
Tunstall (udt. Tønstaal), By i det engelske
Grevskab Stafford med 12,000 Indb.
Turan, se Turkestan.
Turban, en for de orientalske Folk
karakteristisk Hovedbedækning, bestaaende af et paa en egen
Maade sammensnoet Tøistykke.
Turbine, enstags Drivhjul ved Vandkraft,
med krnmme Skovle, paa hvilket Bandet enten
virker radial, indenfra mod uden, eller vertikal,
ovenfra mod neden, og som ved Omdreiningen
fatter Skovlene i en dreiende Bevagelse. Turbi
nen anvendes hyppig i Fabriker.
Turenne (udt. Tyrenn), Henri de Latour
d’Auvergne, Vicomte de, berømt fransk Feltherre,
f. 1611, d. 1675, gik forn ung til Holland og
uddannede sig for den militcrre Stand under Her
tug Moritz af Nasfcm. Af Richelieu opfordredes
han fenere ttl at trade i franst Tjeneste og fik 1630
Kommandoen over et Regiment. Hans Feltherre
talent vifte sig snart, og han forfremmedes hurtig.
1644 blev hcm Marstal, fik Overanfirselen over
den franske Har i Tystland og udfirte en Rakke
glimrende Bedrifter. Ogsaa i Frankriges Krig
med Spanien viste han sig forn en fjelden bygtig
Hcrrfirer, og hans afgjirende Seire havde Ludvig
den fjortende for en stor Del at tatte for, at
Frantrige ved Fredsstutningerne stap saa let. 1672
fit han atter Overkommandoen over de franske
Tropper i Tystland. Da han 1675 stod i Begreb
med at levere den keiserlige General Montecuculi
et afgjirende Slag, blev han ved Sasbach, itte
langt fra Offenburg, under en Rekognoscering
truffen af en Kanonkugle, forn endte hans Liv.
Turgénjev, Alexander, russisk Historiker, f. 1785 [[** sjk kilden for kladasen som følger, hevet komma?? **]]
d. 1845, gjorde videnskabelige Forskningsreiser til
forskjellige europcrisse Lande og nedlagde Udbyttet
af disse Reiser i sit ansete historiske Verk „Historica
russiæ monumenta“. — Nikolai Turgénjev,
foregaaendes Broder, f. 1790, d. 1871, var en Tid
ansat i Indenrigsministeriet, men blev paa Grund
af sin Deltagelse i den revolutionære
Sammensværgelse, som kom til Udbrud 1825, dømt til
Døden. Forinden var han imidlertid reist til
Frankrige, hvor han udgav opsigtvækkende Skildringer
af Ruslands politiske og sociale Forhold, navnlig
i sit historisk meget vigtige Verk „La Russie et les
Russes“.
Turgénjev, Ivan Sergejevitsch, en af de mest
fremragende nyere russiske Digtere, f. 1818, d. 1883,
studerede i Moskva, Petersburg og Berlin og
debuterede 1843 med Digtet „Parasa“. Han var en
Tid ansat ved Indenrigsministeriet, men da han
1852 med glødende Iver tog Ordet for
Livegenskabets Ophævelse, blev han forvist fra Peters
burg. Han udgav nu med korte Mellemrum en
Række poetiske Arbeider, der snart gjorde hans
Navn europæisk berømt. 1854 blev
Forvisningsdommen ved Kronprinsens Mellemkomst hævet,
og derefter opholdt han sig afvexlende i Rusland
og i Udlandet, indtil 1863, da han flyttede til
Baden Baden. Blandt de mange ansete
Digterverker, som er udgaaede fra Turgénjevs frugtbare
Pen og er oversatte til næsten alle europæiske
Sprog, anføres her kun: „En Jægers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
