Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Turgénjev, Ivan Sergejevitsch - Turgot, Anne Robert Jaques - Turin (Provins). — Turin, it. Torino (Hovedstad) - Turkestan ell. Turkistan - Turkomanner ell. Turkmener - Turkos - Turks Island - Turmalin (Schørl)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Turgot
Erindringer“, der udmærker sig ved plastisk Fremstilling,
frist og ukunstlet Stil, ægte Humor og dyb Følelse,
„Fædre og Børn“, hvori Splittelsen mellem den
gamle og den nye Slægt skildres og som
Karakterik for sidstnævnte Ordet „Nihilisme“ første
Gang forekommer. „Røg“ samt „Nyland“ (1867),
i hvilke der, navnlig i den sidste, gives en
Skildring af de daværende indre russiske Tilstande.
Alle hans Arbeider udmærker sig ved en sjelden fin
og gribende Karakterskildring og ved et starpt Ind
blik i den menneskelige Naturs hemmeligste Folder.
Turgot (udt. Tyrgo), Anne Robert Jaques,
fransk Statsmand, f. 1727, d. 1781, blev af Ludvig
den sextende fat i Spidsen for Finansvcrsenet. i
hvilken Stilling han indfirte flere vigtige Refor
mer. Men derved paadrog han sig Hofpartiets
Uvillie, og dette foranledigede, at han blev fjernet
fra Ministeriet. Han har udgivet fiere ypperlige
statistiske og nationalikonomiste Skrifter, fom senere
er udkomne samlede i 9 Bind.
Turin, Provins i Norditalien, 10.535 km.²
stor, med 1,009,000 Indb. Hovedstaden Turin,
it. Torino, indtil 1860 Hovedstad i Kongeriget
Sardinien, med 215,000 Indb., ligger i et frugt
bart Dalstrig ved Floden Dora Riparias Udlib
i Po. Den er en af Italiens smuttest bebyggede
Byer, med lige og brede Gader, hvoriblandt Dora
Grossa, Nygaden og fornemmelig Pogaden ud
marker sig. Af de mange storartede offentlige
Pllldse kan navnes: Piazza San-Carlo med
Hertug Emanuel Filiberts Rytterstatne, Slots-
Pladsen samt Viktor Emanuels Plads, en af de
ftirfte i Europa. Flere af Pladsene er prydede
med forstjellige Statuer og andre Kunstverker.
Byen har 46 Kirker og et stirre Antal monumen
tale offentlige Bygninger. Af Kirkerne maa isar
fremhcrves Domkirken San-Giovcmni, forn op
rindelig byggedes 602 af Longobarderkongen Agil??
ulf, og hvor Hertugerne af Savoyen er bisatte;
endvidere Kirken San Maria di Dio og Laurentius
kirken, hvilken sidste nasten udeluttende er opfirt
af Marmor. Af andre offentlige Bygninger bir
fremhcrves det kongelige Slot med det i Forbin
delse dermed staaende kongelige Rustkammer, Uni
versitetet (oprettet 1404) med et Bibliothek Paa
200,000 Bind og 3,000 Handskrifter, Videnflabs
akademiet, det ægyptiske Muséum osv. Byen er
Sade for en Erkebiskop og har flere hiiere Under
visningsanstalter. Handelen er af megen Betyd
ning, ligesaa Industrien, der fornemmelig omfatter
Silke- og andre Tiier, Bijouterivarer, Møbler,
Musitinftrnmenter, Papir osv. — Turin er en
meget gammel By og var paa Romernes Tid
Hovedstad i det galliske Taurini. 218 f. Kr. er
obredes den af Hannibal, og var fenere de longo
bardiste Hertugers og derefter Hertugerne af Susas
Residensstad. 1506—62 tilhirte den Frankrige,
kom derefter til Savoyen og var indtil Italiens
Forening under Viktor Emanuel de fardinfle Kon
gers Residens.
Turkestan ell. Turkistan, i videre Betydning
hele det asiatiske Tatari, mellem Sibirien i Nord,
Mongoliet og Ørkenen Gobi i Øst. Thibet og
Afghanistan i Syd samt Persien og det Kaspiske
Hav i Vest. Ved Bolor-Tagh-Bjergene deles det
udstrakte Landomraade i Østturkestan og
Vestturkestan; det første af disse kaldes ogsaa Tursan, det
sidste sædvanlig Turkestan eller Turan. Dette
vestlige eller Turkestan i indskrknket Betydning
ligger mellem Kina i Vst, Afghanistan og Persien
i Syd, det Kaspisse Hav i Vest og Kirgiserlandet
i Nord. Det omfatter i den vestlige og nordvest
lige Del Lavlandet Tnrcm, forn meftendels bestaar
af Vrkener eller magre Stepper, og i den istlige
og sydiftlige det vilde turkeftanste Alpeland, med
ypperlige Grcrsgcmge og hiift frugtbare Dale.
Vesttur.estcm omfatter Khiva, Bokhara og det rus
siske Generalguvernement Turleftan, hvilket sidste
er 1.131,027 km.² stort, med ca. 3 Mill. Indb.
og Hovedstaden Tasahkend (s. d.), og bestaar af
Provinferne Semiretschensk, Sarafschan,
Sir-Darja, Ferghana og Amu-Darja. De vigtigste
Floder er Sir Darja og Amu. Ide frugtbare
Distrikter avles Hvede, Byg, Ris, Frugter, Silke
og Bomuld samt flere Slags Farveplanter.
Husdyravlen omfatter Kameler, Heste og Faar. Af
vilde Dyr forekommer vilde Æsler, Faar og Gje
der, Bildfvin, Liver, Bjirne, Leoparder, Ulv, Rav,
Hare og forstjellige Slags Fuglesorter. Af Mine
ratter findes Jern, Kobber, Bly, Guldstiv, Salt
og stere Slags Ædelstene. Det hele Turkestan har
en Stirrelse af 2.753.065 km.², og Indbyggerne,
der for en stor Del lever som Nomader og tilhører
den mongolske Folkestamme, udgjør 7—8 Mill. —
Turkistan [[** NB -i- **]] var i Oldtiden et startt befolket og vigtigt
Kulturland og tilhirte det persiske Rige; en Del
af det kaldtes Baktrien og Sogdiana og blev af
Alexander den store forenet med hans uhyre Rige
famt kom efter hans Did til Seleukiderne. Efter
forstjellige Omskiftelser kom Landet i det Bde Aarh.
under det arabiske Herredimme og derefter til de
seldsjukifle Fyrster, indtil Mongolerne i Begyn
delfen af det 13de Aarh. erobrede det. Efter
Mongolerrigets Oplssning deltes Landet under
flere uafhcrngige Khaner, men efter 1850 begyndte
Rusland for Alvor at gjire Erobringer paa denne
Kant og har efterhaanden underlagt sig omtrent
hele Turkistan.
Turkomanner ell. Turkmener, en temmelig
??bestemt Betegnelfe for en vidt udbredt tyrkifl
tatarifl Folkeftamme i Hiiasien. fornemmelig i
Veftturkiftan. tildels ogsaa i Lilleasien. Kankasien
og Afghanistan. Det er kraftigt byggede Folk,
som for en stor Del lever paa Nomadevis; de er
fortrinlige Ryttere og berygtede forn driftige Ri
vere. I Regelen bekjender de sig til Islam og
er for en stor Del under russist Herredimme.
Turkos, indfidte Tropper i Algier i franst
Krigstjeneste.
Turks Island, de østligste af Bahamaøerne
i Vestindien.
Turmalin (Schørl), et temmelig almindeligt
forekommende Mineral i alle Farver og af bety
delig Haardhed, hvorfor ogsaa de klare og vakkert
farvede henregnes til Halvædelstene. Den røde,
som ogsaa kaldes sibirisk Turmalin, staar i høi
Pris og findes især i Ural og Mähren. Blaa
Turmalin (Indigolith, brasiliansk Safir) forekom
mer bl. a. i de brasilianske Flodleier; her findes
ogsaa den grønne Turmalin eller brasilianske
Smaragd. Den bestaar af Kiselsyre, Borsyre, Lerjord,
Kalk, Jernoxyd og nogle andre Stoffer og findes
hyppig indsprængt i Granit og krystallinske Skifere;
paa Grund af sin dobbelte Lysbrydningsevne
anvendes den til Polarisationsapparater; de ædler [[** sic, tomrom, mgl en -e? **]]
Varieteter slibes til Smykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
