Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, det osmaniske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrliet
og Ægypten. Soliman den anden, den
mægtigste tyrkiste Sultan, kaldet den prægtige
(1519—66), erobrede RhoduS og udvidede det osmanisse
Riges Grandfer mod Nord ved at bemagtige sig
den ungarske Grcrndsefcrstning Belgrad og under
tvinge Moldau. Efter llt have feiret i det blodige
Slag ved Mohácz (s. d.) og trangt frem lige til
Wien, lom Stirstedelen af Ungarn til Tyrkiet, lige
fom ogfaa en Del af Nordafrila cmerljendte hans
Herredimme. Det osmcmifle Rige var nu paa
sit Hiidepunkt, og dets Udvidelser bettagtedes med
Frygt af hele Europa. Under Selim den
anden (1566—74) tabte Tyrkerne 1571 Sjistaget
ved Lepanto (s. d.), og fra den Tid gik det nedad
med Riget; under Solimcms uduelige Efterfil
gere begyndte dets Forfald, forn stadig er blevet
fortsllt til vore Dage. Vistnok firte de tyrkiske
Storvesirer, til hvem Landets Styrelse mere og
mere overlodes, flere heldige Krige med Persien,
Ungarn og Polen, men den kraftige Hersteraand,
forn de foregaaende Sultaner befad, var forfvun
den, og Illnitsjarerne tilrev sig efterhaanden en
for Staten skadelig Magt, saa at de nu ind- og
afflltte famt myrdede Sultcmerne efter Behag.
Dog holdt Tyrkiet sine Grandfer nogenlnnde
??bestllllrne indtil Slutningen af det 17de Aarh.,
ja fik endog llf og til Landudvidelfer, forn f. Ex.
1676 under Muhamed den fjerde, da Kandia
og Podolien erobredes. Men 1683 blev Stor??
vesiren Kara Mustafa under Beleiringen af Wien
fuldstandig staaet af den kjcrtte polste Konge Johan
Sobiesti, og derved led Tyrkiets Magt et alvorligt
Knak. En stcmt Koalition dannede sig for at be
krige det, bestaaende af Rusland, Polen, Vsterrige
og Venedig, og Tyrkerne led det ene Nederlag
efter det andet. 1697 vandt Vsterrigerne under
Prins Eugen en afgjirende Seier ved Zenta, og
to Aar efter maatte Sultan Mustafa den
anden tilkjøbe sig Fred ved betydelige
Landafstaaelser; faaledes fit Venedig Halvien Mona, Polen
sine fonige Provinser Podolien og Kamenez, Rus
land Asov, Vsterrige- Ungarn Siebenburgen og
Slavonien. Under Muftafas Broder Achmed
den tredie erholdt vel Tyrkiet, uagtet de Neder
lag, forn Prins Eugen tilfilede det, Mona og
Afov tilbage, men blev 1718 tvunget til at llfftaa
Dlllmlltien, Albllnien, Serbien og en Del llf Va
lllliet og Bosnien. Nchmeds Efterfilger Mahmud
den første (l730—54) var en dygtig Regent, og
under ham erholdtes det meste af de i sidftncrvnte
Fredsslutning llfftaaede Provinser tilbage. Men
under hans uduelige Efterfilgere Osman den
tredie og Mustafa den tredie samt Abdul
Hamid (til 1789) led Tyrkerne stadig Nederlag
mod Russerne, som nu for Alvor begyndte at
fige Erobringer paa den Kant, og Tyrtiets Land
omraade formindstedes med Krim og omliggende
Landftrcrminger samt Bukovina. Udbruddet af den
franske Revolution frelste dennegang Tyrkiet fra
Undergang. Under Selim den tredie
(1789—1807) kom det til en ny Krig med Rusland og
Vsterrige, men ved Freden 1792 gik knn Okzakov
tabt. Baade Selim og hans Efterfilger
Mahmud den anden (1809—39) forfigte at indfire
Reformer i Statsstyrelsen og Hcrrvcrsenet, men
deres Forfig strandede paa lanitsjarernes Mod
stand. Dette gav Mahmud Anledning til nogle
Aar fenere ved Lift og Grufomhed at tilintetgjire
Tyrliet
Janitsjarkorpset. 1806 udbrid der atter Krig med
Rusland, som fM endte ved Freden i Bularest
1812, hvorved Floden Pruth blev Grcrndsen mod
Rusland. Da der opstod Uenighed med Serbien,
hvem Mllhmud maatte indrimme enstags Selv
ftcrndighed, og Gr??ternes Frihedskamp tort efter
udbrid, blev de indre Reformer udsatte. Under
denne Kamp tvang Rusland Tyrliet til at ind
rimme Donllufyrftendimmernes Uafhangighed, og
da Rusland, Frankrige og England tog Parti for
Grcrkenland for at gjire Ende paa den barbariske
Krigsfirelfe, led Tyrkiet Tab paa Tab ligeoverfor
Overmagten. Dets Flaade idelagdes 1827 ved
Nllvarino, Franstmandene besatte Mona, og Rus
serne trcrngte ind i Armenien, hvorhos de paa
Vestsiden af Sortehavet indtog Fcrstningerne
Varna og Siliftria og rykkede over Balkan lige
frem ttl Adrianopel. Tyrkiet blev nu nM til at
erkjende Grakenlands Uafhangighed famt afstaa
fra sit Protektorat over Donaufyrftendimmerne,
hvis Tarv det overdroges Rusland at paase. Kort
efter gjorde Vicekongen af ZEgypten Opstand og
indtog Syrien. Under. Mahmuds SM Abdul
Medschid (1839—61) blev Ægypten ved Eng
lands og Vfterriges Hjelp tvunget til Under
lllstelse, hvorimod Sultanen blev nødt til at
love Indfinlsen af flere vigtige Reformer, hvilke
Lifter hcm dog itte holdt. Rusland benyttede
sig heraf til at blande sig i de tyrliste Anlig
gender, og dette gav Anledning til Krimkrigen
(s. d.). Abdul gav paany Lifter, farlig om For
bedring i de Kristnes Kaar, hvad hans Allierede
Bestmagterne bestemt forlangte, og nu blev vel
en og anden liden Forbedring indfirt. Men de
Kristnes Taalmodighed blev tilsidst udtMt og
Herzegovina begyndte 1858 en Opstand, ftittet af
Montenegro. Tyrkerne Mede Gjengjeld ved 1860
at begynde en formelig Udryddelfeslrig mod de
Kristne i Syrien, hvilken imidlertid stansedes af
Franstmandene. TyrlietS Finanser var allerede
nu i en mindre Mstelig Tilstand, men vane
blev det i saa Henseende under den efterfilgende
Sultan Abdul Aziz (1861—76). Denne udue
lige Regents letsindige Vdfelhed bragte Tyrkiets
Pengevcefen i en firgelig Uorden og gav dets Kre
dit et uopretteligt Knak. Samtidig havde han at
tjampe med nasten uafbrudte indre Uroligheder,
fom han uagtet store Opofrelfer af Penge og
Menneskeliv ilke formanede at tue. Sultanens
stette Styrelse git saa vidt, at endog et stort
Parti af hans muhamedcmfle Undersaatter sluttede
fig til de Misforniiede, og med Stormagterne
laa han i stadig Strid paa Grund af sin Ufor
muenhed ttl at klare Renterne af Statsgjelden.
Et Oplib af Softaerne (Studenterne) 1876 tvang
Sultanen til at satte den dygtige Midhat Pllschll,
Reformvennernes Firer, i Spidfen for Stats
styrelsen; lort efter blev Abdul afsat og sandsyn
ligvis myrdet i Fangstet, og Murad den femte
udraabt ttl Sultan, men tre Maaneder efter
maatte denne vige for sin Broder, den nuvcrrende
Sultan Abdul Hamid. Imidlertid reiste
Tyrkiets kristne Undersaatter en Opstand i
Provinserne Bulgarien, Bosnien og Herzegovina. Ser
bien og Montenegro stuttede sig til Insurgenterne,
der ogfaa hemmelig underftittedes af Rusland.
Mod Montenegro var de tyrkiske Vaaben uheldige,
men mod Serbien gjorde de Fremgang, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
