Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, det osmaniske Rige - Tyrkis - Tyrkisk Hvede, d. s. s. Mais (s. d.) - Tyrkisk Musik, se Janitsjarmusik - Tyrkisk Rødt, se Kraplak under Art. Lakfarver - Tyrkisk Sprog og Literatur - Tyrnau - Tyrol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrliet
saa ud til, at Serbien stulde bukke under, dll
Rusland traadte imellem og paabid Vaabenstil
stand. Stormagternes Gesandter i Konstantinopel
traadte nu sammen til en Konferens for at ordne
Sagen. Men Sultanen vilde undgaa Magternes
Indblanden og lod udstede en Forfatning. Dette
Stridt havde til Filge, at de Magter, forn hidtil
havde varet ivrigst for Tyrtiets Opretholdelse,
fjernede sig fra det, da de ikke troede Paa dette
Schllktrcrk. De fik ogsaa kort efter Vinene op
for, hoor lidet Sultanen mente det med fine Lifter
om Frihed, da Midhat Pascha, den eneste tyrkiske
Statsmand, som havde vist sig i Besiddelse baade af
Evne og Villie til at reformere det over alle Grand
fer gaaende stette Styrelfescrt, 1877 bleu styrtet
og landsforvist. Imidlertid havde Rusland stadig
samlet Tropper ved den tyrkiske Grcrndse, og da
Sultanens Regjering ikke vilde gaa ind paa Stor
magternes Fordringer, erklcerede Rusland 1877
Tyrkiet Krig. En Del af den russiske Hcrrstyrke
marfcherede ind i Armenien, medens den anden
Del drog ind i Rumcrnien, der strax gjorde falles
Sag med Rusferne. Tyrkiet gjorde haderlig
Modstand, fornemmelig under Generalerne Muchtar,
Suleiman og Osman Pascha. Men Overmagten
var for stor. Efterat Osman var bleven nidt til
at ouergive sig i Plevna, gik den russiske General
Gurlo over Balkan, trcrngte frem til Adrianopel
og besatte denne By. Samtidig gjorde den rus
sifte Har i Asien store Fremstridt, ligesaa Montene
grinerne, hvilket tvang Tyrkiet ttl at stutte Fred
med Rusland i San Stefcmo Marts 1878, hvorved
d> t maatte indgaa Paa ydmygende Betingelser. (Se
forøvr. Art. Russisk-tyrkiske Krige, 2 Bd., S. 937,
2 Sp.). Men nu skred England ind for at forhindre,
at Rusland blev faagodtfom Hene over Tyrkiet; det
sendte en start Flaadeafdeling ttl Konstantinopels
ncermeste Omegn, sammentrak Tropper paa Mllltll
og forberedte sig pllll Krig. Da de andre Stor
magter heller itte var tilbiielige til at stitte
Rusland, faa dette sig nidt til at indgaa paa, at
en Kongres fammenkaldtes i Berlin af Delegerede
fra famtlige Stormagter samt fra de interesserede
Parter. Ved den engelske Firsteminister Lord
Beaconsfields bestemte Optrcrden bleu Rusland
nidt til betydelig at nedstemme sine Fordringer.
Berlinerkongresfens vigtigste Bestemmelser var
fplgende: Tyrkiet maatte til Rusland afstaa det
istlige Armenien; Rumcrnien, Serbien og Mon
tenegro blev uafhcrngige og fik, ligefom ogfaa Grcr
kenland, endel Grcrndseudvidelser. Ven Cypern
besattes as England, som overdroges Styrelsen,
Bulgarien oprettedes til et farstilt Fyrftendimme
med Tributafgift til Tyrkiet, og Vstrumelien blev
en selvstcrndig Provins af Tyrkiet med en kristen
Guvernir. Bosnien og Herzegovina, hvor der paa
Grund af Oprirskrigen fremdeles herskede lovlise
Tilstande, besattes af Vsterrigerne. Tyrkiet mi
stede ved denne Fredsslutning en betydelig Del
af sit Lllndomraade i Europa og iudstrcrnkedes til
en forholdsvis fmal Landstrimmel langs Mar
marahavet og det mellem Het LEgcriste Hav og
Adriaterhavet liggende Albanien og Makedonien.
Vien ester Kongressen viste de tyrkiske Stats
mands Ulyst ttl at ovfylde de indgaaede For-
Pligtelser sig paany. De sigte saa lange som
muligt at undgaa at udlevere afstaaede Landsdele,
og nye Forviklinger herom truede med at udbryde.
First efter Aars Forlib, og efter langvarig. Pres
af Stormllgterne blev de vedtagne Betingelser op
fyldte. 1885 lisrev Vstrumelien sig og bleu
forenet med Bulgarien.
Tyrkis, en Halvcrdelsten af bl??a eller blaagrM
Farve, forn isar findes i Persien og Arabien,
har en Haardhed = 6 og en Vegtfylde = 2.8.
Den stibes rund til Smytter og var engang
meget yndet; en Sten af en Erts Stirrelse be
tales med indtil 20 Kr.
Tyrkisk Hvede, d. s. s. Mais (s. d.).
Tyrkisk Musik, se Janitsjarmusik.
Tyrkisk Rødt, se Kraplak under Art. Lakfarver.
Tyrkisk Sprog og Literatur. Det tyrkiske
Sprog tilhirer den ural-altaiste Sprogstamme og
er bestcrgtet med de finss-ugriste, samojedifle, mon
golske og tungusifle Sprog. Det omfatter to
Hovedgrene, nemlig den istlige eller dschagataiste
og den vestlige eller egentlig tyrkiske. Dette sidste
er i hii Grad blevet paavirket af de europaiste
Kultursprog famt af Arabist og Perstfl, faa at
det mere end noget andet Sprog er blevet op
blandet med fremmede Ord. Som et af dets
Scrrkjender kan navnes, at det er meget rigt paa
Vokaler. — Den tyrkiske Literatur er særdeles
righoldig, men med Hensyn til Indhold og
Originalitet af liden Betydning, da det meste af den
kun er Efterligninger af arabiske og persiske Forbil
leder. Dens vigtigste Del er den historiske, men den
er holdt i en forskruet Stil; dog indeholder den
en Ratte vigtige Oplysninger for den almindelige
Historieforskning. Som den mest fremragende blandt
de tyrkiske Historikere bør nævnes Hadsji-Khalfa
(s. d.), d. 1658, der tillige var en anset Geograf.
Ogfaa paa det lexikografiske Omraade indeholder
den tyrkifle Literatur adskilligt vcerdifuldt, hvori
blandt Vankulis, Azim Effendis og Achteris
lexikalske Verker fortjener at nævnes. Derimod
bestaar Skjønliteraturen nasten udeluttende af Ouer
fcrttelser og Efterligninger, ligesaa de poetiske
Skrifter. Blandt de faa Digtere, som har magtet
at give sine Tanker et mere originalt Udtryk, maa
nævnes Lami, Fassli og Baki, der alle levede i
det 16de Aarh.
Tyrnau, By i Komitatet Presburg i Ungarn,
med 10,000 Indb. og livlig Industri i Tøier.
Byen er Sæde for en Biskop.
Tyrol, et til Østerrige hørende fyrsteligt
Grevskab, udgjir et af Vstenige-Ungarns Kronlande,
begrcrndfes af Baiern, Schweiz, Italien, Kärnten
og Salzburg. Det har fammen med det tillig
gende Borarlberg et Fladeindhold af 29,327 km.² og
900,000 Indb., af hvilke over Halvdelen er Tyskere.
Landet gjennemssjcrres af Mellemalpernes Fjeldsy
stem og er derfor udeluttende et Holland med mange
Fjeldtoppe, forn ligger ovenfor Snegrcrndsen, og
forn tildels naar en Hiide af over 3,800 m. Mel
lem Fjeldkjcrderne ligger tildels trange Dale, som
gjennemstrimmes af betydelige Floder. De vig
tigste af disfe er Inn, Iller, Lech, Isar og Etsch.
Jordbunden er itte meget frugtbar. men fcerdeles
stovrig, da nasten Halvdelen af Arealet er floo
beuoxet. Skovene er rige paa Vildt, hvorfor lag
ten er af itte liden Betydning; de almindeligst
forekommende Vildtsorter er Gemse, Hjort, Hare og
flere Slags Fugle. Bergverksdriften er af megen
Betydning og leverer Sølv, Jern, Kobber, Zink,
Bly og Stenkul; ligesaa udvindes der Salt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
