Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyrol - Tyrone - Tyrrhener, det græske Navn paa Etruskerne (se Etrurien) - Tyrrheniske Hav - Tyrtæos - Tyrus (gr. Tyros, Bibelens Zor) - Tysfjord - Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrone
Landbruget omfatter Dyrkning af Korn, Hamp,
Lin, Tobak, Vin, Sydfrugter og Oliven famt
Husdyravl. Industrien er af Vigtighed, fornem
melig i Silke- og Bomnldstiier samt forstjellige
Slags Metalvarer. Befolkningen bekjender sig
for Stirstedelen til den katholste Kirke. Tyrolerne
er et opvakt, livligt Folk, der isar udmarker sig
som fortrinlige Jagere. Oplysningen staar paa
et temmelig HM Trin. Landdagen bestaar af 68
Medlemmer, hvis Prasident opnavnes af Keiseren.
Til den Menigste Rigsdag sendes 10 Deftuterede.
— Tyrol beboedes i Oldtiden as Kelter og blev
paa Kristi Tider erobret af Romerne, forn kaldte
det Rhcetia. Efter Romerrigets Forfald blev Lair
det en Tumleplads for forstjellige fremmede Er
obrere, som Marlomllnner, Alemanner. Goter og
Hunner. Senere tom det til det frantiste Monarki,
men udstyttedes efterhaanden mellem forstjellige
Eiere. Blandt de mcrgtigste Smaafyrster i Lan
det var Hertugerne af Meran, forn indehavde store
Besiddelser, indtil det 1363 tilfaldt Hertugerne af
Vsterrige. hvem det tilhirte indtil 1809, da det af
ftodes til Baiern. hvilket fremkaldte en blodig Op
stand under Hoser (s. d.). 1814 blev Landet paany
forenet med Vsterrige. og 1861 fik det en Forfatning.
Tyrone, Grevskab i den irske Provins Ulster,
3,264 km.² stort, med 216,000 Indb.
Tyrrhener, det græske Navn paa Etruskerne
(se Etrurien).
Tyrrheniske Hav, den Del af Middelhavet,
forn begrcendses af Italiens Vestkyst famt Verne
Sicilien, Sardinien og Korsika.
Tyrtæos, græsk elegisk Digter fra Attika, levede
omkring 684 f. Kr. I de messeniske Krige
opflammede han Spartanernes Mod ved sine
begeistrede Krigssange, af hvilke flere Brudstykker endnu
er i Behold.
Tyrus (gr. Tyros, Bibelens Zor, d. e. Klippe),
den mest berimte af FMikiens Handelsstader,
omtales allerede 1100 f. Kr. forn en magtig og
blomstrende By og var anlagt af Indbyggere fra
Sidon (s. d.). Den laa paa en Klippei i Mid
delhavet nar Land og stod under egne Konger, af
hvilke Hiram navnes i Bibelen som Kong
Salomos Forbundsfalle. Tyrierne udmarkede sig ei
alene ved Rigdom. men ogsaa ved Kunst og Viden
stab; de eiede store Kolonier i Nordafrika og
Spanien. og der tillagges dem stere Opfindelser
i Skibsfarten, deriblandt en forbedret Konstruktton
af Skibene, Kunsten at styre efter Stjernerne
ofv. Byen var faa godt befastet og forsynet, at
Kong Nebukadnezar af Babylon forgjeves belei
rede den i 13 Aar. Alexander den store erobrede
den 332 f. Kr. efter fyv Macmeders Beleiring ved
at opfire en Vold fra Fastlandet til Ven. 638 e. Kr.
faldt den i Arabernes Hauder, og 1124 indtoges
den af Korsfarerne, forn her oprettede et Grev
stad og et Crkebifpedimme, der varede til 1291,
da Byen igjen erobredes af Muhamedanerne, un
der hvis Styrelse den efterhaanden forfaldt, faa
at den nu kun er en ubetydelig Landsby.
Tysfjord, Prestegjeld i Salten, Nordlands
Amt, beliggende om Fjorden af samme Navn,
hvilken danner en Fortsættelse af Vestfjorden.
Tyskland, Keiserdømme i Europa, oprettet 1870,
bestaar af 26 særskilte Stater, med et samlet
Fladeindhold af 540,631 km.² og en Folkemængde
af ca. 44 Millioner. Det grændser i Nord til
Nordsjøen, Jylland og Østersjøen, i Øst til
Rusland, Bøhmen og Østerrige, i Syd til Tyrol og
Schweiz og i Vest til Frankrige, Belgien og
Holland. Staterne er Kongerigerne Preussen,
Baiern, Sachsen og Würtemberg;
Storhertugdømmerne Baden, Hessen, Mecklenburg-Schwerin,
Sachsen-Weimar, Mecklenburg-Strelitz og
Oldenburg; Hertugdømmerne Brunsvig,
Sachsen-Meiningen, Sachsen-Altenburg,
Sachsen-Koburg-Gotha og Anholt; Fyrstendømmerne
Schwarzburg-Rodolstadt, Schwarzburg-Sondershausen, Waldeck,
Reuz [[** egtl Reusz ?? **]] (ældre og yngre Linie), Lippe og
Schaumburg-Lippe, samt Fristaderne Hamburg, Bremen og Lybek;
derhos Rigslandet Elsas-Lothringen. Om disse
Stater se de særsk. Art. Hver enkelt af de 26 Stater
har sin farflilte indre Styrelse og i Regelen sin egen
Regent, hvis Vcrrdighed er arvelig i hans Familie.
De falles Anliggender styres af Forbundsraadet
i Forening med Rigsdagen. Forbundsraadet be
staar af 58 Medlemmer, hvoraf Preussen sender
17, Baiern 6, Sachsen og Würtemberg hver 4,
Baden og Hessen hver 3, Mecklenburg-Schwerin
og Brunsvig hver 2 og de ivrige Stater hver 1.
Rigsdagen taller 397 Medlemmer, deraf 236 fra
Preussen, 48 fra Baiern, 23 fra Sachsen, 17 fra
Würtemberg, 15 fra Elsas og 14 fra Baden; de
ivrige Forbundsstater sender et mindre Antal. —
Forsuarsvasenet er falles, idet alle Stater leverer
en bestemt Troppekontingent til den tyske
Rigshær, hvis Fredsstyrke er 438.000 Mand, hvoraf no
get over 17,000 Officérer; Krigsstyrken er 1,342.000
Mand, hvoraf henved 32,000 Officérer, med 302.009
Heste og 2,550 Kanoner. Haren er delt i 18 Arme
lorpser. Krigsflaaden, paa hvis Udvikling der i de
senere Aar er bleven arbeidet med stor Iver, taller
71 Skibe med 10,000 Mands Befatning og 523
Kanoner. De aarlige Udgifter til Haren og Fl??a
den belib sig 1877—78 til 425 Mill. Reichsmart.
— De Fcellescmliggender, som sorterer under For
bundsraadet og Rigsdagen, er Haren, Flaaden.
Finllnserne, forsaavidt de angaar det hele Keiser
dimme. Handelen, Bank-, Post-, Telegraf- og
lernbllneuasenet; endvidere lustits- og Medicinal
??asenet samt Bestemmelsesretten om Mant. Maal
og Vegt m. m. Rigets Budget 1877—78 viste
540 Millioner Reichsmark Indtcrgter og Udgifter.
— Rigsvaabenet er en fort, tilhiire feende
Vrn med ridt Ncrb; Nationalfarverne er sort.
hvidt og ridt. Rigshovedstad er Berlin. —
Historie. Tyskerne udgjorde i Oldtiden en af det
germanist. Folks Hovedgrene; de var delte i flere
mindre, af hverandre uafhcrngige Stammer, som
efterhaanden forenede sig og "derved bleu farlige
for sine Naboer Romerne (se Art. Germaner),
som firte flere Krige med dem og undertvang en
Del af deres Land. Efterhaanden delte de sig i
fem stine Grupper: Alemanner, Franker, Vairer,
Thüringer og Sachsere; af disse synes Frankerne
at have æret de mægtigste. da de efterhaandeu.
fordetmeste ved Erobringer, fik de ivrige Stam
mer til at smelte sammen med dem, og denne
Sammensmeltning fuldførtes under Karl den store.
Da Frankerciget 843 deltes mellem Karls SMne
sMner, fik Ludvig den tyske Landene østenfor
Rhinen, hvorved Grunduolden til det tysse Rige
blev lagt. Ludvigs Søn Karl den tykke (d. 887)
lod sig krone forn romersk Keiser, og efter ham
var i lauge Tider den romerske, ogsaa kaldet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
