Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyskland - Tyske Riddere - Tysk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyste Riddere
indførte i de sydtyske Stater; desuden blev flere
nye Love, sigtende til at knytte Keiserrigets
forskjellige Dele nærmere sammen, efterhaanden
vedtagne.
Tyske Riddere, en geistlig Ridderorden, som
stiftedes 1196 med det dobbelte Formaal at pleie
syge Pilegrime, som besøgte det hellige Land,
og at kjæmpe for dettes Forsvar mod
Muhamedanerne. Aaret efter blev Ordenen stadfæstet af
Paven, og dens Dragt var en hvid Kappe med
sort Kors. Napoleon ophævede den 1809.
Tysk Sprog og Literatur. Det tyste Sprog
er en Gren af den germanske Sprogstamme, forn
igjen tilhirer den indo-europaiste Sftrogcrt (f. d. Art.).
Z^ra Urgermanst nedstammer foruden Tysk ogsaa
Gotisk og de Nordiske Sprog; Gotisk er den
ældste Søster; det staar af alle Modersproget
nærmest, og paa Gotisk findes da ogsaa de ældste
germanske Sprogmindesmærker i Ulfilas
Bibeloversættelse fra Midten af det 4de Aarh. Det
tyste Sprog delte sig allerede i Oldtiden i to
Mundarter, Syd- eller Hiityfl og Nedertysk. Til
Nedertysken hørte Frisisk, Gammel-(Old’)Sach
sist og Angelsachsist, hvoraf fenere Engelfl har
udvi.lel sig; af Gammelsalt) sisten har det nuva
rende Nedertysk eller Plattysk samt Nederlandsken
(Hollandsk og Flllmst) forgrenet sig. Gammel
sachsist kjendes vcrsentlig af en episk Digtning om
Frelseren, en Slags Messiade. som heder Hsliand
og er bevaret i Haandstrifter fra det 9de Aarh.
Høitysken kaldes i sin aldste Periode Gammel
hiityfl eller Oldhiityst og omfatter de alemannist
fchwllbiste, baierst-Merrigsse og frankiste Mund
arter. Fra det Bde og 9de Aarh. har man talrige
og tildels omfcmgsrige gommelhiityste Sprogs
mindesmarker, mest Overscrttelser. Navnlig har
St. Gallen varet et litercrrt Hoiscrde. Den ncrste
Periode i Hiitystens Udvikling kaldes den Middel
hiityste; dennes Sprog blev omkring Korstogenes
Tid, navnlig gjennem den fchwllbiste Dialekt, et
Hof- og Digtersprog af megen Betydning. Imid
lertid hcrvdede ogfaa andre Dialekter sin Ret, og
af disse fik den bctterste Betydning ved Mestersan
gernes poetiske Frembringelser. Ogsaa de neder
tyske Dialekter kom som Middelnedertyfl til An
vendelse ved de literare Frembringelser, og denne
Splittelse vedvarede lige til Luthers Tid. Da han
oversatte Bibelen, valgte han efter eget Udsagn det
sachsiske Kancellisprog, et ikke talt, væsentlig paa
Papiret opstaaet Sprog, der var fremgaaet af en
Blanding af flere Dialekter, men hvori den ister
rigste Mundurt var mest fremtrædende. Og dette
Sprog, forn blev kaldt NyhMyfi, blev fra den Tid
det tyste Skriftsprog. Luther indlagde sig berMi
melig Fortjeneste ved at rense og forcrdle Sproget;
han udfondrede ufuldlomne Betegnelser og erstat
tede dem med nye, hentede lige ud af Tale
sproget, forbedrede Retstrivningen og forenklede
Scrtningsbygningen. Den af Luther brudte Vane
bettlllldtes senere af fremragende Mand, og farlig
har fiere af de stirste Digtere bidraget til at
give det tyste Bogsprog dets nuvcrrende Form.
Det nedertyske eller plattyske Sprog existerer frem
deles som Talesprog i Nordtystland, og i den
senere Tid har flere Digtere, bl. a. Klaus Groth
og Frits Reuter, indfirt det i Literaturen. Baade
Hollandsk og Flamsk er nu egne Literatursprog.
En Rakke fremragende Mand har siden Slutningen
Tyst Sprog og Literatur
af det 18de Aarh. med Iver lllgt sig efter den
tyste Sprogforflning; blandt dem maa farlig nav
nes Bridrene Grimm, Heyse, Rumpelt, Schleicher,
Weinhold, Schmeller m. fl. — Den tyske
Literatur indtager en fremragende Plads i Berdens
literaturen. Den kan inddeles i to Hovedafsnit:
Den aldre Tid eller Tidsrummet fir 1624. og
den nyere Tid fra 1624 og til nu. I det firste
Tidsrum hviler Poesien hovedsagelig paa folleligt
Grundlag; i det andet kommer den mer og mer
under Indflydelfe af den voxende Bidenflabelighed
og Berdensliteraturen i det hele. Man inddeler den
ogsaa i sex Perioder, hvoraf den første omfatter
Tiden fra Karl den store til Begyndelsen as det
12te Aarh. Vistnok havde Germanerne i Old
tiden endel Sagn og Sange, de sidste fornemmelig
af religiist eller krigerfl Indhold. men nogen
egentlig Literatur tan der ikke vare Tale om,
ftr Karl den store gav Stidet til en almindeli
gere Kulturudvikling. Biflop Ulfilas ovenfor om
talte gotiske Bibeloverfcrttelse (348—88) danner
dog en Undtagelse, om den end ligesaa lidt som
de nordiske Sproglevninger kan regues til den
tyste Literatur Omkring 800 begyndte man
at optegne de gamle tysse Sagn, som hidtil kun
havde varet opbevarede i Traditionen, samt de
da existerende poetiske Digtuinger. Af de literare
Frembringelser fra den Tid kan navnes „Das
Hildebrandslied“, den gammelsachsisse Evcmgelie
harmonl „Christ“ af Munken Otfried fra Weitzen
burg, „Heliand“ og „Ludvigslied“, i hvilket sidste
Ludvig den tredies Seier over Normannerne 881
skildres. Krønikeskrivningen omfattedes i dette
Tidsrnm med Interesse, men den foregik paa
Latin, og under de sachsiste og frankiste Keisere
gik Tyfl som Skriftsprog mere og mere af Brug.
Anden Periode, fra Hohenstaufernes Tid (12te
Aarh.) til 1350. er den tyste Ridderstands Blom
stringstid; da fit saavel Livet som Digtningen
et startt romantisk Skjcer, hvilket Korstogene bi
drog til at forhiie. Saavel Ridderne som de
Uadelige optraadte som Digtere, og Minnesan??
gerne (s. d.) drog om fra Sted til Sted og fore
drog sine egne eller andres Digtninger. Fra
denne Tid skriver sig de to store Folkeepos
„Nibelungenlied“ og „Gudrun“ samt Digtene om
Diderik af Bern. Den episte Digtning havde
fremragende Dyrkere i Mand som Hermann von
Veldeke, Hartmann von Aue, Wolfram von
Eschenbach, Gottfried von Strassburg m. fl. Ogsaa den
didaktiske Poesi blomstrede (Thomas von
Zirkläre, Hugo von Trineberg o. fl.), og
Historieskrivningen dyrkedes bl. a. af Ottokar von
Steiermark. Under den tredie Periode (1350—1600)
tom den tyste Poesi i Forfald. Ved Ridderucrse
nets Udarten tabte Riddernes Forkjærlighed for
Poesien sig efterhaanden, og denne gik fordetmeste
over til at blive en tør, spissborgerlig Morallære.
Denne Tid har dog ogsaa et poetisk Lyspunkt i de
tyske Folkeviser, af hvilke Størsteparten hører hjemme
i denne Periode. Latinen indtog Tyskens Plads i
Literaturen, og først ved Bogtrykkerkunstens
Opfindelse og Luthers Fremtræden vaktes den
nationalliterære [[** skal bindestrek beholdes ? **]] Virksomhed paany tillive. Dog omfattede
denne for en væsentlig Del kun religiøse
Stridsskrifter, og en Række ansete Lærde saavel blandt
Katholikerne som blandt Luthers Tilhængere kastede sig
med Iver ind i Religionskampene. Den tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
