Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tysk Sprog og Literatur - Tysla. — Renelven - Tysnæs - Tysvær - Tytebær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyst Sprog og Literatur
protestantiske Kirkesang grundlagdes i Slutningen af
dette Tidsrum af Mand som Luther, Speratus,
Decius, Hermann, Ringwaldt, Nikolai og mange
andre. Paa det satirisk-didaktiske Felt fremstod
Sebastian Brant, Thomas Murner, Hans Sachs,
Johann Fischart osv. Det prosaiske Forfatterskab
dyrkedes fornemmelig af Luther, Zwingli, von
Hutten, Historikerne Thurmays, Seb. Frank,
Tychude, Spangenberg og Agricola, hvilken sidste
har gjort sig fortjent ved at samle tyske Ordsprog.
Den fjerde Periode omfatter Tidsrummet
1600—1750. I den første Del af dette Tidsrum
rystedes Tyskland i sin Grundvold af
Trediveaarskrigens Rædsler, som ogsaa fik en uheldbringende
Indflydelse paa Literaturen. Den nationale
Retning inden samme blev forladt, og romersk og
fransk Stil blev den fremherskende i de tyske
Digterverker, som i Virkeligheden ikke blev stort
andet end Karikaturer af sine Forbilleder. Det
tyske Sprog opblandedeS med fremmede Ord,
Romanliteraturen sank ned i Gemenhed og
Plathed, og Stilen var somoftest derefter. Den
religiøse Literatur talte dog i denne Tid flere
fremragende Mand, som Arndt, Spencer, Francke og
Grev Zinzendorf famt Salmedigterne Gerhardt,
Schleffer, Heermann, Rinckart, Rist, Neumark o. fl.
De afskyelige Hexeprocesser, sem nu havde afløst
de tidligere Kjætterbaal, fik sit Dødsstød ved
Thomasius’s klare og overbevisende Skrifter, og
Martin Opitz og Paul Flemming, der betragtes
som Stifterne af den saakaldte første schlesiske
Digterskole, søgte, især den første, at forbedre det
tyske Skriftsprog. Den yngre schlesiske
Digterskole, hvis Stiftere var von Hoffmann Waldau
og von Lohenstein, sank rent hen i Unatur.
Sproget opblandedes med fremmede Udtryk eller
forskruedes, og Stilen blev plat ofte indtil
Væmmelighed. Denne Udskeien fik en skarp Tugtemester
i Chr. Wernicke, som i sine Epigrammer og
Satirer gjennemheglede Lohenstein og hans Skole.
Af literære Størrelser paa den Tid maa nævnes
Historikerne Mascov og Mosheim, Sprogforskerne
Schottel og Zinkgref samt Salme- og
Fabeldigteren Gellert. I den femte Periode
(1750—1830) tager den tyske Literatur et betydeligt
Fremskridt i national Retning, og dens største Digtere
fremstod i denne Tid. Kampen mod den nyere
schlesiske Digterskoles Unatur aabnedes med Held
af Joh. Gottsched, og ham fulgte Mænd som
Klopstock, Wieland, Lessing, Herder, Goethe, Schiller
m. fl. Disse store Digtere, som hver for sig
afgav betydelige Bidrag til den tyske Literatur, fik
en Mængde Efterfølgere. Klopstock optraadte
1748 med Begyndelsen af sit storartede Epos
„Messias“, som vakte betydelig Opsigt. Omtrent
samtidig begyndte Wieland sin Digtervirksomhed,
og hans satiriske Romaner og poetiske Fortcrllinger
forskaffede ham en hii Anseelse saavel i som uden
for Tystland. Ligesom han var den tyste Roman
tits Forliber, saaledes blev Lessing Skaberen af
det tyste borgerlige Drama. Han brD fuldstan
dig med den frcmsie Indflydelfe. Som tundstabsrig
og klaifynet Kritiker indlagde han sig stor Fortje
neste. Paa fllmme Standpunkt ftillede sig Herder,
hvis tritifl-asthetiste Afhandlinger i vcrfentlig Grad
bidrog ttl at uddanne Smagen og fonrcrnge det
fremmede og kunstlede fra Literaturen. Som Filofof
erhvervede han sig ligeledes et berimt Navn, og
Tyteboer
kom som saadan i flere Punkter i Strid med sin
ligesaa berømte Samtidige, Filosofen Kant. Denne
nye literære Virksomhed frembragte en hel
Omvæltning i den tyske Literatur. Det saakaldte
Göttinger „Dichterbund“ (Hainbund) dannedes, og
flere fremragende Mand som Bürger, Hölty, Voss,
Miller m. fl., sluttede sig til det. Kort efter frem
stod Tysklands største Digter Joh. W. Goethe og
hans næsten ligesaa berømte Samtidige F. Schiller.
Disse to Mands Digtninger danner Epoke t den
tyske Literatur, som de hævede til en forhen ukjendt
Anseelse. Af andre Forfattere, som i dette Tidsrum
erhvervede sig Anseelse, tan navnes Romanforfatterne
von Thümmel, Musäus, Jung-Stilling. Pestalozzi
og von Knigge, Historikerne Winckelmann, Schlözer
og Forster, Humoristerne Jean Paul (Richter) og
Lichtenberg, Filosoferne Jacobi, Fichte,
Mendelssohn, Hegel, Abbt og Zimmermann m. fl. I den
første Trediedel af det 19de Aarh. har den tyske
Literatur, foruden de allerede nævnte, flere
fremragende Dyrkere at opvise, som Schlegel, Tieck,
Dramaturgerne von Kleist, Immermann og Beer,
Romanforfatterne Brentano, Beer og Grabbe,
Theologerne Schleiermacher og Paulus,
Historikerne Becker, Savigny og Menzel, Sprogforskerne
J. og V. Grimm, Bopp. W. Humboldt, Pott,
Naturforskerne von Buch, A. Humbolt, Ritter o. fl.
Den sjette Periode indbefatter Tiden efter 1830.
De friere Idéer, forn i Begyndelfen af dette Tids
rum drog hen over Europa, berørte ogsaa Tystland
og Mede sin Indflydelfe paa den tysse Literatur.
Politiske og religiM Svirgsmaal bleu Gjenstand
for Digternes og Forfatternes Virksomhed, og flere
as dem. som gjorde sig skyldige i Angreb paa det
Bestaaende. idimtes strenge Straffe. Inden Filo
sofien opstod der en Splittelse, idet de, som hyldede
den Hegelske Retning (Hegelianerne), delte sig i
to Partier. Den tyste Literatur har i dette Tids
rum et stort Antal Navne at opvise, deriblandt
flere, som har vundet en god Klang ogsaa udenfor
Tyskland. Heriblandt bør nævnes Lyrikerne Heine,
Lenau, Dingelstedt, W. Müller, og Bodenstedt,
Epikerne Ad. Böttger og W. Hertz, Dramatikerne
Hebbel, Gutzkow, Mosenthal og P. Heyse,
Lystspildigterne Hertuginde Amalia af Sachsen,
Hackländer og Lindau, Romanforfatterne Börne,
Gutzkow, Freytag, Spielhagen og B. Auerbach,
Humoristerne Margraff og Glassbrenner, Historikerne
von Ranke, Curtius og Mommsen, Sprogforskerne
Schleicher, Benfey, Steinthal og Paul,
Naturforskerne, [[** komma sic, feil? **]] Burmeister, Liebig, Vogt og Moleschott,
Filosoferne Feuerbach, Stahl, Schopenhauer,
Hartmann og Erdmann, Theologerne Hengstenberg,
Strauss og von Bunsen, Statsøkonomerne Lisst, [[** er det her -ss- ell. -sz- ?? **]]
Bamberger, Brentano, Roscher m. fl.
Tysla, en af Glommens Bielve, kommer fra
Tyldal i Nordre Østerdalen og forener sig ved
Foden af Tronfjeldet med Unset-Aa, hvorefter de
begge under Navn af Renelven gjennemløber
Lomnæssjøen og Storsjøen og falder ved Aamot
Kirke i Glommen. Tyslas Længde til dens
Sammenløb med Unset-Aa er 34 km.
Tysnæs, Prestegjeld i Søndhordland, Søndre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Tysnæs,
Opdal og Onereim.
Tysvær, Prestegjeld i Stavanger Amt, med
Sognene Tysvær og Bukken.
Tytebær (Vaccinium Vitis idæa), Plante af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
