Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tættegræs - Tödi - Tøffelblomst - Tøihus, se Arsenal - Tököly, Emmerich, Greve af - Tømmermand, se Træbuk - Tønde - Tønsberg (ford. Tunsberg). — Møllehaugen (nu Møllebakken) - Tønset - Töpfer, Johann Gottlob - Töpfer, Karl - Tøpffer, Rudolf - Tøplitz, d. s. s. Tepliz (s. d.) - Tørverksgræs, se Linnæa - U - Uafhængig variabel Størrelse, se Variabel Størrelse - Uanmodet Forretningsførelse - Ubeda - Ubestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gnides Bladene paa Bunden af det Kar, hvori
Melken hensættes. Senere forplantes denne
Egenskab ved at blande lidt af den saakaldte Tættemelk
med ren Melk.
Tödi, Fjeldkjæde i Glarneralperne i det
nordøstlige Schweiz, hvis høieste Punkt Piz Ruxin naar
en Høide af 3,623 m. Vestenfor er Sandgrat,
Overgangen fra Glarns til Graubünden, 2,826 m. høit.
Tøffelblomst (Calceolaria), Plante af de
Maskeblomstredes Familie, dyrkes hyppig som
Potteplante paa Grund af sine vakre Blomster.
Tøihus, se Arsenal.
Tököly, Emmerich, Greve af, ungarsk Patriot,
f. 1656, d. 1705, flygtede ved sin Faders Død, paa
Grund af, at han hørte til Protestanterne, der
betragtedes som Oprørere, til Fyrsten af
Siebenbürgen og fik af denne et Hjelpekorps, hvormed
han ilede sine misfornøiede Landsmænd til Hjelp
mod Østerrigerne. Han kastede sig ind i
Øvreungarn, erobrede flere Fæstninger, gjorde et
ødelæggende Tog ind i Mähren og truede med at
hjemsøge Østerrige. Senere forenede han sig med
Tyrkiet, hvis Sultan anerkjendte ham som Konge
af Ungarn, og deltog 1683 med den tyrkiske Hær
i Beleiringen af Wien. 1690 udnævnte Sultanen
ham til Fyrste af Siebenbürgen, men han
fordreves derfra af Østerrigerne og gik nu i tyrkisk
Tjeneste, hvor han blev Pascha af Viddin.
Tømmermand, se Træbuk.
Tønde, før Metersystemets Indførelse i Norge
den større Enhed for Hulmaal for tørre Varer,
lig 144 norske Potter eller 138.97 Liter.
Tønsberg (ford. Tunsberg), Norges ældste By,
ligger i Jarlsberg og Laurvigs Amt, ved Bunden
af Tønsbergfjord, og har 5100 Indb. Byens
fornemste Næringsvei er Skibsfart; ved Udgangen
af 1885 havde den 131 Seilskibe til en samlet
Drægtighed af 59,627 Tons, med 1583 Mands
Besætning, og 8 Dampskibe, drægtige 1615 Tons,
med 305 Mand. Foruden almindelig Skibsfart
udruster den aarlig flere Expeditioner til Sælfangst
i Ishavet samt til Hvalfangst ved de finmarkske
Kyster. — Tønsbergs første Anlæg er ubekjendt,
men Byen omtales allerede i Slutningen af det
9de Aarh. som Kjøbstad, den eneste paa den Tid
i det søndenfjeldske Norge. I Middelalderen havde
Byen en halv Snes Kirker og var ofte
Kongernes Tilflugts- og Opholdssted. Den havde ogsaa
et befæstet Slot, det saakaldte Tunsberghus, paa
et Bjerg (Slotsbjerget) nordenfor Byen, hvilket
omtales fleresteds i Historien; i Slutningen af det
12te Aarh. var det Baglernes faste Borg, men blev
1201—02 beleiret og indtaget af Sverre. Under
de borgerlige Uroligheder led den meget, idet den
gjentagne Gange blev udplyndret af de forskjellige
Partier, ligesom Byen af og til hjemsøgtes af
ødelæggende Ildebrande. Hanseaternes
overhaandtagende Magt i Norden gav ogsaa Tønsberg sit
første Knæk, og under Norges Svækkelse efter
Kalmarunionen gik Byen stedse mere og mere
tilbage, ligesom den led adskilligt under Krigene
med Sverige. 1536 lagdes saagodtsom den hele
By i Aske, og den strax paafølgende Reformation
berøvede den det Ry, som dens geistlige Indretninger
besad. Anlægget af Kristianssand i Midten af det
17de Aarh. berøvede saavel Tønsberg som de
nærmeste Handelssteder en stor Del af deres
Rettigheder, og 1666 var der endog Tale om at flytte
Byen. I Begyndelsen af det 18de Aarh. var dens
Handel sunken ned til en Ubetydelighed, men i
Aarhundredets sidste Halvdel begyndte den at gaa
op igjen, og siden er Byen gaaet forholdsvis raskt
fremad. — Paa Møllehaugen (nu Møllebakken)
begravedes Kongerne Sigfred og Olav, som 934
faldt i Kamp mod Erik Blodøxe.
Tønset, Prestegjeld i Nordre Østerdalen,
Hedemarkens Amt, bestaar af Sognene Tønset og Tyldal.
Töpfer, Johann Gottlob, tysk Orgelvirtuos,
f. 1791, d. 1870, blev 1830 Hoforganist i Weimar.
Han har udgivet flere musikalsk-videnskabelige
Skrifter, hvoriblandt kan nævnes
„Orgelbygningskunsten“.
Töpfer, Karl, tysk Lystspilforfatter og
Novellist, f. 1792, d. 1871, var i Begyndelsen
Skuespiller, men viede sig derefter til literære Sysler.
Til hans mest bekjendte Arbeider hører „Der
beste Ton“, „Des Königs Befehl“ og
„Rosenmüller und Finke“.
Tøpffer, Rudolf, schweizisk Novelleforfatter,
f. i Genf 1799, d. 1845, forsøgte sig først som
Maler, men opgav dette og kastede sig over
literære Studier. Senere indehavde han forskjellige
Lærerstillinger og blev 1833 Professor i Æsthetik
ved Akademiet i Genf, hvilken Stilling han
indehavde til sin Død. Som Forfatter hendrog han
den almindelige Opmærksomhed paa sig ved sin
Novelle „Le presbytére“. Denne fulgtes senere
af „Genfernovellerne“ samt flere andre Skrifter,
som modtoges med meget Bifald. 1852—61
udkom hans samlede Verker i 5 Bind.
Tøplitz, d. s. s. Teplitz (s. d.).
Tørverksgræs, se Linnæa.
U.
U, i det nordiske Alfabet det 21de, i det latinske
det 20de Bogstav, er en Strubelyd, som ligger
mellem i og o, og ombyttes i enkelte Sprog ikke
sjelden med v. Som Forkortningstegn benyttedes
Bogstavet af Romerne istedenfor Urbs (Byen ɔ:
Rom), og paa ældre franske Mynter betegnede
det Prægningsstedet Pau.
Uafhængig variabel Størrelse, se Variabel
Størrelse.
Uanmodet Forretningsførelse (negotiorum
gestio) finder Sted, naar nogen tager sig af
Andenmands Sager uden dertil at være forpligtet
eller af Eieren opfordret, f. Ex. redder hans Ting,
som er i Fare, for at bedærves eller ødelægges.
Den uanmodede Forretningsfører har Retskrav
paa billig Erstatning for sine Udgifter og sit
Arbeide.
Ubeda, By i det spanske Landskab Andalusien,
med 19,000 Indb. og betydelige Hestemarkeder.
Ubestemt kaldes i Mathematiken et System
Ligninger mellem bekjendte og ubekjendte
Størrelser, naar Antallet af de sidste er større end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>