Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tytebær - Tyved, Tysbast - Tyvjo (Rovmaage) - Tzetzes, Johannes - Tæge. — Bærtægen - Tænder. — Tandkronen. — Tandkimen. — Tandgruberne. — Tandkjødet. — Tandpine - Tæring (Svindsot) - Tærskemaskine - Tæthed - Tættegræs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyved
Lyngfamilien, med ægformede, læderagtige Blade
af glinsende mørkegrøn Farve paa Oversiden,
blegrøde, klokkeformede Blomster og høirøde Bær af
en behagelig, syrlig Smag. Planten forekommer
overalt i Nord- og Mellemeuropa samt i Amerika
og voxer helst paa aabne, tørre Aaser og
Bakkeheld. Bærene indsamles om Høsten i store Masser
og afgiver for mange Egnes vedkommende en ikke
ubetydelig Bi-Indtægt. De anvendes i
Husholdningen til Kompot og til Saft, ligesom de ogsaa
benyttes i Medicinen.
Tyved, Tysbast (Daphne mezereum), Busk,
som hører til Familien Daphnoideæ. Den voxer
vildt i Norge indtil Nordland (67°). Alle Dele
af denne Art er meget giftige.
Tyvjo (Rovmaage, Lestris), Fugleslægt af
Maagefamilien, med hageformet Næb, lange
Vinger og sortbrun Fjerdragt, undertiden lys under
Bugen. De to midterste Halefjer er i
Almindelighed meget langere end de ivrige. Den har en
ualmindelig hurtig Flugt og er istand til at gjøre
de skarpeste Vendinger under denne. Sit Navn
har den faaet af, at den ernærer sig ved at
frarive de andre Maagearter deres Bytte, idet den
angriber dem i Flugten og tvinger dem til at
slippe det.
Tzetzes, Johannes, græsk Grammatiker i det
12te Aarh. e. Kr., har bl. a. udgivet Digtene
„Iliaca“ og „Chiliades“.
Tæge (Cimex), Insekt af de
Halvvingedækkedes Orden, med traadformede Følehorn,
Sugemund og dels med og dels uden Vinger. Herhen
birer bl. a. Bærtægen, som lever paa Bær og
Frugter, og Sengetægen eller Væggelusen (s. d.).
Tænder (dentes), [[** sic liten d **]] hos Mennesket og de fleste
Hvirveldyr haarde, benagtige Udvexter i
Mundhulen, tjener fornemmelig til at knuse Føden med
og tildels som Angrebs- eller Forsvarsvaaben.
Hos Pattedyrene er Tænderne fæstede i smaa
Fordybninger i Kjævebenene ved Tandroden, som løber
ud i en Spids. Tændernes anden Ende,
Tandkronen, er overtrukken med en stærk Emalje og
er saaledes stillet, at de svarer til Tandrækken i
den modsatte Kjæve. Hver Tand har i Roden en
liden Aabning, gjennem hvilken Blodkar og en
Nerve fører ind til Tandkimen, en blød
Substans, som optager et hult Rum inde i selve
Tanden. Foruden af Kjævebenets Fordybninger,
Tandgruberne, stiltes Tænderne ogsaa af
Tandkjødet, som paa begge Sider af
Kjævebenet omgiver dem. Hos det voxne Menneske er
Tændernes Antal 32, nemlig 8 Fortænder, 4
Hjørnetænder og 20 Kindtænder eller Jæxler. De
allerfleste Børn fødes uden Tænder; i det første
og andet Aar faar Barnet de saakaldte
Melketænder, som fældes senere under Opvexten,
sædvanlig mellem det 7de og 13de Aar, og erstattes
af andre. De inderste Jæxler, de saakaldte
Visdomstænder, bryder først frem i den voxne Alder,
sædvanlig omkring det 20de Aar. Dyrenes
Tænder retter sig i Antal og Bygning efter den Føde,
vedkommende Dyr er henvist til; saaledes har
Rovdyrene spidse, tildels sagtakkede Tænder,
medens Dyr, som lever af Planteføde, har en mere
knudret Tandbygning (Foldetænder, sammensatte
Tænder). Enkelte Dyr har desuden saakaldte
Hug- eller Stødtænder, hvilke f. Ex. hos Elefanten og
Hvalrossen kan opnaa en betydelig Længde. Alle
Toettegrlrs
Fugle er uden Tænder, ligesaa enkelte Pattedyr,
som nogle Hvalarter, Skjeldyrene o. fl. Fiskene
og endel af Krybdyrene har derimod i Regelen
Tænder, ofte i et langt større Antal end
Pattedyrene. Medens disses Tandrækker udelukkende er
fæstede til Kjævebenene, har f. Ex. flere Fiskearter
desuden Tænder paa Tungen, Ganebenene og
Gjællebuerne. Fiskenes og Krybdyrenes Tænder
er mindre ndviklede, da de mere er indrettede til
at gribe og fastholde Fiden, end til at tygge den.
Enkelte laverestllllende Dyrearter, forn Sjipind
fvinene og Slangestjernerne, har ogsaa Tander.
1 Regelen er de forreste Tander hos de hiiere
Dyr saaledes indrettede, at de tjener til at afbide
Fiden med, hvorimod de bagerste benyttes til at
sMdermale eller lnnse den. Af et Dyrs Tand
bygning kan man med Lethed slutte sig til dets
Levevis, og Studiet af den har kastet et
betydeligt Lys over nu uddøde Dyrearter. —
Tænderne er underkastede forskjellige Sygdomme, hvoraf
især den saakaldte Tandpine er meget besværlig
og med Tiden ganske kan ødelægge Tandbygningen
hos den Lidende. Den skyldes dels nervøse eller
rheumatiske Aarsager, dels Sygdom i selve
Tænderne (Benedder, Hultænder). Det bedste Middel
til at bevare Tænderne friske er at holde dem
omhyggelig rene og vogte sig for at nyde for
kold eller for varm Mad og Drikke. Tændernes
Sygdomme er blevne gjorte til Gjenstand for et
særstilt Studium, den saakaldte Tandlægekunst.
Tæring (Svindsot, Phthisis), en ødelæggende
og ofte uhelbredelig Sygdom, hvorunder Legemet
langsomt svinder hen og Kræfterne aftager.
Aarsagen kan være Mangel paa tilstrækkelig Næring
eller andre Sygdomme. Der hersker endnu
Uenighed om, hvorvidt Tæring kan nedarves, saavelsom
om, hvorvidt den er smitsom. En af Tæringens
mest ondartede Former er Lungesvindsot (se
Tuberkler).
Tærskemaskine, en i forrige Aarh. opfunden
Maskine til at skille Kornet fra Halmen, har nu
næsten overalt ved de større Jordbrug afløst den
besværlige og tidsspildende Haandtærskning. Den
forekommer i forskjellige Former og drives dels
med Damp, dels med Heste- eller Haandkraft.
Tæthed betegner i Fysiken Forholdet mellem
et Legemes Masse og dets Volum (Rumfang).
Da et Legemes Masse er direkte proportional
med dets Vegt, saa følger deraf ligefrem. at jo
større Tæthed et Stof besidder, desto mere maa
ogsaa et vist bestemt Rumfang deraf veie.
Tætheden afhænger af Temperaturen; naar Legemerne
opvarmes, udvides de, og følgelig bliver
Tætheden mindre. Som Enhed for Tæthed har man
antaget Vandets Tæthed ved + 4° C. Svovlets
Tæthed bliver da lig ca. 2, idet der behøves ca.
2 cm.³ Vand for at veie op mod 1 cm.³ Svovl.
I samme Forstand er (i runde Tal) Tætheden for
Diamant lig 3½, for Jern næsten 8, Sølv 10½,
Kviksølv 13½ og for Guld over 19.
Tættegræs (Pingvicula vulgaris), en liden
urteagtig Plante af Blærerodfamilien (Utricularieæ),
med roseetstillede Blade og en enlig, blaa, nikkende
Blomst. Den voxer helst paa myrlændte Steder
og er almindelig overalt i Norge lige til Nordkap.
Baade i Norge og Sverige har denne Art været
meget brugt, og bruges vist paa flere Steder endnu,
for at faa den saakaldte Tættemelk; til den Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
