Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Underofficér - Undersaat - Underslæb - Underverdenen (Sted i Jordens Indre). — Se forøvr. Art. Gudelære - Undervisning, se Skole. — Elementær-Undervisning - Undine (Planetoïde) - Undulation. — Undulationstheori, se under Art. Lys - Unerede Grækere, se Græsk-katholske Kirke - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersaat
hvilke for Landetatens vedkommende i den norske
Armé er Korporal, Sergeant, Furér og
Kommandérsergeant. En Del af Kommandérsergeanterne har
Rang foran de ivrige og bencrvnes Fanejunkere
(ved Generalstaben Stabssergeant, ved Artilleriet
Stykjunker og ved Kavaleriet Standartjunker).
De har Uniform som Sekondløitnanter, men bærer
ingen særegne Gradmærker. Ved Marinen er
Benavnelsen paa Underofficérerne
Underbaadsmand, Underkanonér, Baadsmand, Kanonér,
Over- eller Høibaadsmand og Overkanonér.
Undersaat, Betegnelse for Statsborgernes
Forhold til den Stat, hvis Love de er pligtige til at
rette sig efter, og hvis Beskyttelse i retslig
Henseende de er berettigede til at fordre. Enhver, som
har taget fast Bolig i en Stat eller er født og
opdragen i denne, staar i Regelen i undersaatligt
Forhold til samme, hvilket Forhold vedbliver at
best??a selv under midlertidige Ophold udenlands.
Underslæb, forbrydersk Tilegnelse af betroet
offentligt Gods.
Underverdenen, hos flere af Oldtidens
Folkeslag Navnet paa et Sted i Jordens Indre, hvor
Mennesket efter Døden vilde faa Løn eller Straf
for sine Gjerninger. Se forøvr. Art. Gudelære.
Undervisning, se Skole;
Elementar-Undervisning, den første Undervisning, forn med
deles Begyndere uden Forkundstaber; scrdvllnlig
forstaaes dog derved enten Almuestoleundervisnin
gen overhoved eller den Del af famme, hvorved
der læres Læsning, Skrivning, Regning og de
firste Begyndelsesgrunde af Religion.
Undine, en af Planetoïderne.
Undulation, Bølgegang, Gyngen. —
Undulationstheori, se under Art. Lys.
Unerede Grækere, se Græsk-katholske Kirke.
Ungarn (magyar. Magyar-orszóg, d. e.
Magyarernes Land), Kongerige i Europa, udgjør den
østlige Halvdel af det østerrigsk-ungarske Monarki
og omfatter i videre Forstand foruden det egentlige
Ungarn ogsaa Siebenbürgen, Kroatien-Slavonien,
Fiume og den tidligere Militærgrændse, tilsammen
322,250 km.², med ca. 15½ Mill. Indb. Det
egentlige Ungarn har et Fladeindhold af 225,428 km.² og
en Folkemængde af ca. 11½ Mill., grændser i Nord
til Galizien, i Øst til Bulovina og Siebenbürgen,
i Syd til Serbien og Kroatien-Slavonien og i Vest
til Steiermark, Østerrige og Mähren. Landet
omgives for en stor Del af høie Fjeldkjæder, saa
at det danner ligesom en uhyre Kjedel, og er
derfor især i Vest og Nord opfyldt af Udløbere fra
Grændsebjergene; den midtre og sydlige Del er
Sletteland. Det vigtigste af disfe Fjeldsystemer
er Karpaterne, forn i Nordvest, Nord og Vst dan
ner Grcrndsen. Landet har talrige Floder, llf
hvilke Donau danner Hovedstrimmen; den op
tager her betydelige Bifloder, deriblandt Raab,
Drau, March, Grau, Theiz [[** sic -z **]], Temes og
Karas. Flere af dem er seilbare Paa lange
Strcrkninger og farbargjorte ved langere Kanaler.
Af Indfjier findes lun faa; de betydeligste er
Plattensjø og Neusiedlersjø. Jordbunden
er fcrrdeles frugtbar, fornemmelig paa Slettelandet
og i Dalene mellem Fjeldryggene; imidlertid er
Sletterne tildels sumpede og usunde samt udsatte
for hyppige Oversvømmelser. Klimatet er mildt,
især i de lavere Egne. Hovednæringsveiene er
Landbrug, der omfatter en meget betydelig Kvæg-
Ungarn
avl samt Dyrkning af Korn, Poteter, Kaal, Frugt,
Vin, Sukkerbetes, Lin, Hamp, Tobak og andre
Handelsplanter. Slettelandet er skovfattigt, men
i Fjeldegnene findes paa sine Steder betydelige
Skove, som tildels er rige paa Vildt, saasom Rav,
Ulv, Gaupe, Bjørn, Gemse, Bæver osv. foruden
forskjellige Slags Fjærkræ. Paa Metaller og
nyttige Mineralier har Landet før været meget
rigt, men Bergverksproduktionen er nu i
Aftagende; særlig udvindes der Guld, Sølv, Kobber,
Bly, Jern og Stenkul, desuden findes forskjellige
Slags Ædelstene samt nyttige Jordarter. Af
mineralske Kilder er der et stort Antal, af hvilke flere
har givet Anledning til Anlæg af meget besøgte
Kursteder. Industrien er ligeledes af Vigtighed og
omfatter bl. a. Arbeider af Læder og Træ,
Straa- og Rørfletning, Tilvirkning af Tøier af Uld,
Bomuld, Lin og Silke, Støbegods, Metalvarer,
Sæbe, Stearin, Soda, Salpeter og Potaske.
Samfærdselen lettes ved flere betydelige Jernbanelinier
samt ved en udstrakt Dampskibsfart paa Floderne,
og Handelen har i den senere Tid paa Grund af
Ophavelsen af nogle Toldbestemmelser taget raskt
Opsving. — Befolkningen bestaar af en mange
artet Blanding; foruden det egentlige Hovedfolk,
Magyarerne, findes der Rumæner, Kroater,
Serbere, Czeker, Tyskere, Jøder, Ruthener, Zigeunere,
Slovener, Bulgarer m. fl. Religionsbekjendelserne
er ligefllll forstjellige; de fleste aflndbyggernebekjen
der sig til den romersk-katholske Kirke, derefter
kommer unerede Grakere, Reformerte, Græsk-katholske,
Protestanter, Jøder, Unitarier, Armenisk-katholske,
unerede Armeniere osv. Til Fremme af Dannelse
og Oplysning findes der (i Ungarn i videre
Forstand) over 16,000 Folkeskoler, 44 Realskoler, 2
Realgymnasier, 156 Gymnasier og 3 Universiteter
(i Budapest, Klausenburg og Agram). — Ifølge
Forfatningen er Ungarn et selvstændigt Kongerige,
forenet med Østerrige i en Personalunion, og har
de udenrigske Anliggender, Krigsvæsenet og for en
Del ogsaa Finansvæsenet fælles med det;
forøvrigt har Ungarn eget Ministerium og egen
Folkerepræsentation, som bestaar af to Kamre,
Overhufet med 414 Medlemmer og Reprasentant
huset, fllmmenfat ved almindelige Valg og bestaa
ende af 447 Medlemmer. — Mynténheden er
Gylden = Kr. 1.78. Finansvæsenet befinder
sig i en mindre god Tilstand, da Udgifterne
Aar om andet har oversteget Indtægterne. 1879
udgjorde disse 222⅕ Million Gylden og
Udgifterne 256½ Million Gylden. Statsgjelden var
ved Udgangen af 1879 noget over 660 Millioner
Gylden. — Historie. Ungarns Historie begynder
egentlig først i Slutningen af det 9de Aarh. e. Kr.
med Magyarernes Indvandring. Landet var
i Oldtiden beboet af Sarmater, Kelter og med
dem bestcrgtede Folkeslag, der var faagodtsom
ubekjendte for det øvrige Europa, indtil Romerne
omkring Kristi Fidsel undertvang den vestlige
Del af Landet, som de kaldte Pannonien. Under
Folkevandringerne ittdtoges det efterhvanden as
forstjellige Folkeslag, som Jazyger, Alaner,
Hunner, Gepider, Goter, Longobarder, Avarer osv.
De sidste maatte anerkjende Karl den stores
Overherredømme, men efter hans Død satte Slaverne
sig fast her og forenedes med Mähren. For at
værge sig mod dem søgte Kong Arnulf af
Tyskland Hjelp hos Magyarerne, som 894 erobrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
