Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungarn
Landet under sin Fører Arpad og bosatte sig der.
Disse var imidlertid paa Grund af sine
Røverier et ligesaa besværligt Nabofolk, som sine
Forgjængere, og det lyttedes first Keiserne Henrik
Fuglefanger og Otto den store at tugte dem til
strcetteligt, saa at Tystland nogenlunde fik Fred
for dem. Itte bedre gik det dem, da de forfigte
at hcrrje Bulgarien og Grcrkenland, og Kristen
dommens Indfirelfe af Kong Stefan den første
<997—1038) bidrog ogsaa til at tamme dette vilde
Nomadefolk, forn nu efterhaanden begyndte at
lagge sig efter Landbrugets fredelige Syster. Efter
Stefans Did hjemsigtes Landet af blodige ind
byrdes Kampe om Tronen, som vistnok var
arvelig blandt Arpads Efterkommere, men hvis
Arvefølge ikke var nærmere bestemt. Imidlertid
udvidedes Landets Omraade, idet Kroatien, Slavonien
og Dalmatien efterhaanden indlemmedes i den
ungarske Krones Besiddelse, hvilket stete under de
fremragende Konger Vladislav den første
(1077—95) og hans Søn Koloman (d. 1114).
Kong Andreas den anden (1205—35), som
deltog i et af Korstogene, blev 1222 nødt til at
give sit Land enslags Forfatning, en af de første
i Europa. Under Mongolernes Indfald 1241 led
Landet meget, hvortil kom indre Uroligheder. Da
Arpads mandlige Linie uddøde 1301 med Andreas
den tredie, kom Karl Robert af Anjou
(1307—1342), hvis Moder var en ungarsk
Prinsesse, efter lange Kampe paa Tronen. Under ham
og hans Søn Ludvig den første, den store
(1342—82) blev der gjort meget for Landets
Opkomst; 1370 var Ludvig ved Arv tillige bleven
Konge i Polen. Ved hans Did stiltes dog de to
Riger igjen, og under hans SvigersM
Sigismund (tysk Keiser 1410—37) git Galizien og
Dalmatien tabt, og den overmodige Adel
erhvervede sig paa Grund af Kongens Svaghed saa stor
Magt, at han nasten intet lunde udrette. Hertil
lom Fiendtligheder med Tyrkerne, forn nu for Al
vor figte at udvide sine Besiddelser i Europa.
1439 valgte Magnaterne Vladislav den tredie
af Polen til Konge. Efter en fleraarig
Borgerkrig faldt han ved Varna 1444 i et Slag mod
Tyrkerne. 1457 kom en Søn af den tapre
Johannes Hunyad, Mathias Corvinus, paa den
ungarske Trone. Det var en sjelden kraftfuld
Regent, som forøgede sine Besiddelser med
Steiermark, Kärnthen, Krain, Mæhren og Schlesien og
holdt Tyrkerne paa tilbørlig Afstand. Men hans
uduelige Efterfilgere Vladislav den syvende
og dennes Søn, Ludvig den anden, formaaede
ikke at holde Riget sammen. Ludvig faldt 1526
i det blodige Slag ved Mahács. og nu blev en
stor Del af Ungarn indlemmet i Tyrkiet; Resten
arvedes af Ferdinand af Østerrige (Keiser
Ferdinand den første), og dermed begyndte
Foreningen mellem de to Lande. Besiddelsen af
Ungarn blev nu i en lang Aarrække et Tvistens Æble
mellem Tyrkiet og Østerrige. indtil Prins Eugens
Seire i Slutningen af det 17de Aarh. for bestan
dig rev Ungarn ud af Tyrkiets Vold. Fra nu
af er Ungarns Historie i det væsentlige
sammenknyttet med Østerriges. 1688 blev den ungarske
Krones Arvelighed i Huset Habsburg anerkjendt
af Rigsdagen. Ved Keiser Karl den sjettes
pragmatiske Sanktion (s. d.) af 1723 blev Arvefølgen
i Ungarn sikret ogsaa de kvindelige Descendenter
Ungarn
af det habsburgske Hus. 1739 fastsattes ved Freden
i Belgrad Ungarns nuvcrrende Grcrndse mod Tyr
kiet. Keiserinde Maria Thensia erhvervede sig
overordentlige Fortjenester af Ungarn ved 1765
at regulere Undersaatforholdene, det saakaldte
Urbarium, ved Ophævelse af Jesuiterordenen 1773 og
ved en Reform af Skolevæsenet. Foreningen
mellem de to Stater vakte imidlertid Uro i Ungarn
ved Josef den andens Reformiver, idet han vilde
paatvinge Befolkningen tysk Sprog og afskaffe
Bøndernes Livegenskab, som var blevet indført under
Wladislav den syvende, m. m. Josef blev imidlertid
Mdt til at tilbage.alde sine velmente Reformer, til
dels paa Grund af Fiendtlighederne mellem Vster
rige og den nys oprettede franske Republik. Efterat
Napoleons Magt var bleven knakket, begyndte en
start national Bevagelse i Ungarn, forn bl. a.
firte til, at magyarst blev indfirt forn offenlligt
Sprog. Men det reaktioncrre Stynlsesfat for
igede Ungarernes MisnM, og den af Koswth
ledede Agitcttion blev tilslut saa betcrnkelig, at
Regjeringen saa sig Mdt til at vise FMlighed.
Ved Rigsdagens Aabning 1847 bleu der saaledes
fra Styrelsens Side bebudet flere Reformer, men
dette var itte nok til at tilfredsstille de stedse vox
ende Krav. Opposition.n med Kossuth i Spidsen
forlangte stadig mere og fik ogsaa dreuel igjennem.
at Ungarn stulde have sit eget ansvarlige Mini>
sterium. hvorhos Valgmaaden bestemtes og Bin
dernes Livegenstab ophcevedes. Men det talrigste
Parti i Landet, Magyarerne, forsimte at faa de
andre Folkeslag til at stntte sig til dets Sag, og
da der nasle Aar udbrid aaben Krig mellem
Vsterrige og Ungarn, stod en stor Del af dettes
Befolkning paa Vsterriges Side. Alligevel var
Magyarerne heldige og ti.fMde de Merrigsse
Tropper flere Nederlag samt trcrngte dem overalt
tilbage. Men da greb Rusland ind, og de rus
siske Generaler Passeuitsch og Liiders bragte fnart
i Forening med Vsterrigerne Fordelen over paa
disses Side. Filgen blev, at Ungarn maatte
falde tilfiie, og en stor Del af Ovstandens Hooed
mand blev henrettede som Ovriren, hvorhos de
tilstaaede Friheder blev tilbagekaldte og Landet
behandlet som en Provins af Vsterrige, hvorhos
adskillige Forholdsregler vedtoges for at fortyste
det. Denne Fremgangsmaade blev dog Vsterrige
nidt til at opgive, dll det 1859 fit Krig med
Italien. Af Frygt for, at Ungarn stulde t??ge
Parti for Modstcmderen, maatte Keiseren indgaa
paa at tilbagegiue Landet dets Forfatning og
tillade, at magyarss paany blev Landets offent
lige Sprog. Men forn tidligere skeet voxede
Fordringerne stadig med Indrimmelserne. Kri
gen med Preusfen 1866 bidrog til, at Keiseren
maatte give efter paany ved at indrMme Ungarn
et felvstandigt Ministerium, hvilket valgtes med
Grev Andrassy som Ministerprasident. Derved
havde Ungarn opncmet fuldstandig Uafhangighed
af Vsterrige i de indre Anliggender og Ligeberet
tigelfe med dette. At Landet faaledes uden Blods
udgydelfe opnaaede Frihed og Selustcendighed, styl
des for en stor Del Opposttionens talentfulde
Firer Frans Deal. Efter den Tid er flere vig
tige Reformer blevne indfirte faavel i Retspleien
som i den administrative Forvaltning. Andrassy
blev 1871 falles UdenrigSminister og maatte der
for gaa af forn ungarsk Ministerprasident, men
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
