Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaga, Perino del, egentlig Perino Buonaccorsi - Vagabond. — Vagabondere - Wagenaar, Jan - Wagener, Friedrich Vilhelm Hermann - Waggon - Vagn Aakesson - Wagner, Ernst - Wagner, Johann Martin von - Wagner, Richard. — Johanna Wagner - Wagner, Rudolf. — Adolf Heinrich Gotthilf Wagner. — Moritz Friedrich Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vagabond
han flere Dekorationsmalerier, ligesaa i Genua og
Pisa, og hans Arbeider vidner baade om sjelden
Dygtighed og om Fantasi.
Vagabond, Landstryger, Omstreifer. —
Vagabondere, stryge om i Landet, flakke hid og did.
Wagenaar, Jan, hollandsk Historiker, f. 1709,
d. 1773, ansattes ved Handelen, men fik Lov til
at studere og valgte Historien, hvorefter han blev
Raadskriver i Amsterdam. Foruden hans
Hovedverk „De vaderlandsche historie vervattende de
geschiedenissen der vereenigde Nederlanden“
udgik bl. a. fra hans Haand en Beskrivelse over
Amsterdam samt en Skildring af Nederlandenes
forenede Stater.
Wagener, Friedrich Vilhelm Hermann,
preussisk Politiker, f. 1815, studerede Retsvidenskaben
og indehavde forskjellige Embeder. Han blev 1848
Chef for det tonfervative Partis Hovedorgan
„Kreuzzeitung“, 1854 Medlem af Underhuset, hvor
han kort efter blev Partiets Fører, og 1866
foredragende Raad i Statsministeriet. Senere
indvalgtes han i Rigsdagen. Han udgav
„Staats- und Gesellschaftslexikon“, et Verk paa 23 Bind.
Waggon (eng.), Vogn, det sædvanlige Navn
paa Jernbanevogne.
Vagn Aakesson, [[** -o- eller -ø-? sjk **]] en af Jomsvikingernes
Førere i Slaget i Hjørungavaag, skal have været en
Sønnesøn af Palnatoke (s. d.). Han blev efter
en heftig Kamp overmandet og fangen, men Erik
Jarl skjænkede ham Livet og behandlede ham siden
som en Ven.
Wagner, Ernst, tysk Romanforfatter, f. 1769,
d. 1812, studerede Retsvidenskab og erholdt en
mindre Post, men maatte for at ernære sin
Familie tillige forsøge sig som Forfatter. Af hans
Romaner, som fik god Modtagelse blandt Publikum,
kan nævnes „Wilibald’s Ansichten des Lebens“ og
„Die reisenden Maler“.
Wagner, Johann Martin von, tysk
Billedhugger, f. 1777, d. 1858, lagde sig efter
Malerkunsten og Skulpturen og blev 1802 af Akademiet
i Wien tilkjendt første Pris for sine historiske
Tegninger. Senere git han til Rom, hvor han
tog fast Ophold. Blandt hans Arbeider kan
nævnes Frisen i det Indre af Valhalla i Baiern samt
nogle Forsiringer til Triumfbuen i München.
Wagner, Richard, fremragende tysk Komponist,
f. 1813, d. 1883, beskjeftigede sig allerede fra sin
Ungdom med musikalske Studier og skrev 18 Aar
gammel en Symfoni og en Ouverture, hvilke
han 1833 fik opført i Gewandhauskonserterne i
sin Fødeby Leipzig, hvor de vandt meget Bifald.
Derefter var han Kapelmester i Magdeburg og
Königsberg, senere Orkesterdirigent i Riga. 1840
gik han over London til Paris, hvor han fuldendte
Operaerne „Rienzi“ og „Den flyvende
Hollænder“; Idéen til den sidste havde han faaet i en
Snestorm. 1843 blev han Hofkapelmester i Dresden,
hvor han bl. a. skrev Ouverturen til Goethes
„Faust“ og 1845 Kantaten „Apostlernes
Kjærlighedsmaaltid“; ligesaa skrev han Operaen
„Tannhäuser“, som første Gang opførtes i Dresden 1845.
Paa Grund af sin Deltagelse i Maiopstanden 1849
maatte han flygte til Schweiz, og her fuldendte
han sin verdensberømte Opera „Lohengrin” samt
Texten og en Del af Musiken til „Nibelungen“.
Han opholdt sig nu paa forskjellige Steder, i
Norditalien, Paris, Wien m. fl., indtil han traadte i
Wagner
nærmere Forbindelse med den unge Konge af
Baiern, Ludvig den anden, og i længere Tid
levede i München, som nu blev Midtpunktet for
Opførelsen af hans Verker; hans nye Operaer
kom fra nu af først til Opførelse der: „Tristan
og Isolde“ 1865, „Die Meistersinger von
Nürnberg“ 1868, „Rheingold“ 1869 og „Walkure“
1870. Til Opførelse af et Wagner-Theater, hvor
kun hans Verker skulde opføres, navnlig de fire
Stykker af „Nibelungen“, dannede sig i flere
Byer Wagner-Foreninger; Bayreuth blev valgt
som detmest [[** sic, feil? **]] passende Sted, og 1876 blev „Der
Ring des Nibelungen“ for første Gang opført
i sin Helhed paa det nye Theater. Af det
nyeste Verk „Parsifal“ udkom 1878 kun Texten.
Wagners Kompositioner fandt mange Beundrere,
men ogsaa mange Modstandere paa Grund af
hans Brud med det traditionelle og tilvante.
Det var den saakaldte „Fremtidsmusik“, han
grundede. Idethele har han udøvet en storartet, men
eiendommelig Indflydelse paa det høiere Musikliv.
Medens hans Tonedigtninger, ialfald en Del af
dem, paa flere Steder har gjort stormende Lykke,
er de paa andre Steder blevne modtagne med
Kjølighed. Wagner var tillige Digter, idet han
selv har skrevet Texten til alle sine Operaer;
desuden er han Forfatter til flere Skrifter, deriblandt
„Die Kunst und die Revolution“, „Oper und
Drama“, „Das Judenthum in der Musik“ m. fl.
— Johanna Wagner, foregaaendes Niece, tysk
Sangerinde og Skuespillerinde, f. 1828, betraadte
15 Aar gammel Scenen og fik Ansættelse i
Dresden som Sangerinde. Derpaa gik hun til Paris,
hvor hun tog Undervisning hos Garcia, optraadte
senere i Hamburg og Wien og blev 1853 ansat
som Kammersangerinde i Berlin. Ved sit
Giftermaal 1859 forlod hun Operaen og tog kort efter
Ansættelse ved det kongelige Theater, hvor hun
virkede til 1872 og navnlig udmærkede sig i
tragiske Roller.
Wagner, Rudolf, tysk Fysiolog og Anatom,
f. 1805, d. 1864, studerede Medicin i Erlangen
og Würzburg, blev 1832 Professor i Erlangen
og 1840 i Göttingen. Han var en af de
betydeligste Forskere paa det fysiologiske Gebet,
og hans værdifulde Skrifter har vakt fortjent
Opmærksomhed, deriblandt „Lehrbuch der
Zootomie“, „Lehrbuch der Physiologie“ og „Zur
vergleichenden Physiologie des Blutes“. — Adolf
Heinrich Gotthilf Wagner, foregaaendes
Søn, tysk Statsøkonom, f. 1835, studerede i
Heidelberg og tog 1858 Ansættelse som Lærer i
Nationaløkonomi ved Handelsakademiet i Wien. 1865
bleu han Professor i Dorpat, 1868 i Freiburg
og 1870 i Berlin. Af hans mange
nationaløkonomiske Skrifter kan nævnes: „Die Geld- und
Credittheorie der Pael’schen Bankacte“, „Beitrage zur
Lehre von den Banken“, „System der
Zettelbankpolitik“ og „Lehrbuch der politischen Oekonomie“. —
Moritz Friedrich Wagner, Broder af Rud.
Wagner, tysk Geograf og Naturforsker, f. 1813,
studerede fornemmelig Zoologi og Geografi og bereiste
1842—45 Sortehavslandene og Persien, fra
hvilken Reise han hjembragte rige naturvidenskabelige
Samlinger. 1852—55 besøgte han sammen med
Scherzer (s. d.) Nord- og Centralamerika samt
Vestindien, og af begge disse Reiser har han givet
interessante Skildringer, ligesaa af en tredie Reise,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
