Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wagner, Rudolf. — Adolf Heinrich Gotthilf Wagner. — Moritz Friedrich Wagner - Wagner, Rudolf Johannes von - Wagram - Vagrien - Vagt - Vagtel - Vagtelkongen - Vagtmester. — Vagtmester-Løitnant. — Kaptein-Vagtmester - Vagtskib - Wahhabiter - Vahl, Martin - Wahlberg, Herman Alfred Leonhard - Wahlberg, Johan August - Wahlbom, Johan Vilhelm Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wagner
som han 1857—58 foretog i Sydamerika.
Desuden har han skrevet om Pælebygningerne i
Schweiz og Baiern, i hvilket sidste Land han sam
men med Desor 1865 opdagede denneslags
Bygninger. Han har ogsaa taget livlig Del i Striden
om den Darwinske Theori.
Wagner, Rudolf Johannes von, tysk Kemiker
og Teknolog, f. 1822, studerede i Leipzig, Berlin
og Paris, blev 1851 Professor i Nurnberg og
1856 i Würzburg. Han har udgivet flere
fortræffelige Lærebiger inden sin Videnskab,
deriblandt „Kemien“, „Haandbog i kemisk Teknologi“,
der er oversat til næsten alle levende Sprog, „Den
kemiske Fabrikindustri“ og „Metallerne og deres
Forarbeidning“.
Wagram, Landsby i Nedre-Østerrige, ved
Floden Ems, bekjendt ved det blodige Slag 5te og
6te Juli 1809, i hvilket Napoleon seirede over
Østerrigerne under Erkehertug Karl. Efter dette
fik den franske Marskal Berthier Titel af Fyrste
af Wagram.
Vagrien, tidligere Navnet paa den østlige
Del af Holsten, fra Kielerbugten, beboedes i
Middelalderen af Vagrierne eller Obotriterne, et
slavisk Folk, som paa Karl den stores Tid afløste
den oprindelige sachsiske Befolkning.
Vagt, i Sjømnndssproget, naar Skibet er
under Seil, en Tid af 4 Timer, i hvilken den ene
Halvdel af Mandskabet passer Skibets
Manøvrering, medens den anden Halvdel hviler eller
beskjeftiger sig med Skibsarbeide. De 6 Vagter,
som Døgnet (Etmaalet) derved inddeles i, kaldes
fra Middag til Middag: Eftermiddagsvagten
(12—4), Platfoden (4—8), første Vagt (8—l2
Midnat), Hundevagten (12—4), Dagvagten (4—8)
og Formiddagsvagten (8—12). I Regelen slaaes
Eftermiddagsvagten og Platfoden sammen til én
Vagt, da man derved opnaar, at ikke det samme
Mandskab altid faar de samme Vagter.
Vagtel (Coturnix), en liden Fugl af
Skovhønsenes Familie, med graabrun Fjerdragt og af
tykfalden Legemsbygning. I Norge forekommer
den kun fjelden som Trakfugl, meit i det sydlige
Europa er den meget almindelig og fanges i store
Masser paa Grund af sit velsmagende Kjid.
Vagtelkongen (Crex patensis), Fugl af
Skovhønsenes Familie, opholder sig paa mere tørre
Steder og svømmer ikke.
Vagtmester, en Opsynsmand i en offentlig
Bygning. — Vagtmester-Løitnant, en Officér,
som en [[** sic, = er **]] ansat ved en Fæstning;
Kaptein-Vagtmester, næstkommanderende Officér ved
en Fæstning.
Vagtskib, et Skib, som fører enslags
Polititilsyn i visse Havne, eller som tjener til Patrulje
for en Flaadeafdeling.
Wahhabiter, muhamedansk Sekt i Arabien, blev
stiftet i Midten af det 18de Aarh. af Mohammed
Ibn Abd-el-Wahhab, som søgte at reformere den
muhamedanste Religion ved at udrense dens he-
denfie Elementer. Hans L??re udbredte sig i
vort Aarh. over hele Arabien. Men Ibrahim
Pascha (s. d.) drog 1818 mod Wahhabiterne,
ødelagde deres Hovedstad Derajeh, fangede deres
Anfører Abdallah og sendte ham til Konstantinopel,
hvor han henrettedes. Endnu tæller dog Wahhabs
Lære henved 1½ Mill. Tilhængere under deres
egen Sultan.
Vahl, Martin, fremragende norsk-dansk
Botaniker, f. i Bergen 10de Oktbr. 1749, d. 1804, viste
allerede som Barn Forkjærlighed for
Naturvidenskaberne. Efter i 1766 at være bleven dimiteret
fra Bergens Skole til Kjøbenhavns Universitet,
opholdt han sig 1767—69 i Norge, dels i Bergen,
dels paa Søndmøre hos den lærde Botaniker
Professor Hans Strøm, hvor han berigede sine
naturhistoriske Kundskaber, og studerede derpaa i
henved 5 Aar ved Upsala Universitet under Linnés
Veiledning. 1774 vendte han tilbage til
Kjøbenhavn for efter Faderens Ønske at studere Medicin,
men fortsatte fremdeles sine botaniske Studier,
og 1779 udnævntes han til Lektor ved den
botaniske Have, hvis Flytning fra Amalienborg til
Charlottenborg for en stor Del udførtes under
hans Tilsyn. 1783 tiltraadte han en
Udenlandsreise, paa hvilken han besøgte Holland, Frankrige,
Spanien, Italien, Schweiz og England og stiftede
Bekjendtstab med flere af den Tids fremragende
Naturforskere. Ved sin Hjemkomst 1785 fik han
Titel af Professor og overdroges Udgivelsen af
„Flora Danica“. For at gjøre Indsamlinger til
dette Verk foretog han flere videnskabelige Reiser,
især i Norge, hvis Fjelde og Kyster han
gjennemforskede lige til Vardø. Da
Naturhistorie-Selskabet 1789 oprettedes, blev Vahl dets første
Lærer, og i denne Egenskab bidrog han betydelig
til at fremme det naturhistoriske Studium, saavel
ved sine Forelæsninger som ved sine Skrifter.
1799—1800 foretog hnn en ny videnskabelig Reise
til Holland og Frankrige, overalt hyldet som en
Videnskabsmand af første Rang. Paa denne Reise
undersøgte han flere af de betydeligste Herbarier.
Efter sin Hjemkomst blev han Professor i
Botanik ved Kjøbenhavns Universitet, hvilken Stilling
han indehavde til sin Død. Den botaniske
Videnskab fik ved ham et mægtigt Fremstød, og desuden
dyrkede han med Held andre Grene af
Naturhistorien, deriblandt Zoologien. Af hans Skrifter
maa, foruden „Flora Danica“, nævnes hans
„Symbolæ botanicæ“ (3 Bind) og „Enumeratio
plantarum", hvoraf kun de to første Bind udkom før
hans Død. Hans store Herbarium og hans
botaniske Bibliothek paa henved 3,000 Bind kjøbtes af
den danske Regjering.
Wahlberg, Herman Alfred Leonhard, svensk
Landskabsmaler, f. 1834, studerede en Tid ved
Kunstakademiet i Stockholm og reiste 1855
udenlands, hvor han bl. a. opholdt sig i Düsseldorf
og Paris; ved Parisersalonen 1870 hædndes han
med Guldmedaljen og fem Aar senere med
Æreslegionens Kors. Hans Landskabsbilleder udmærker
sig ved en fin og stemningsfuld Opfatning af
Naturen og ved glimrende Farvebehandling.
Wahlberg, Johan August, svensk Naturforsker
og Opdagelsesreisende, f. 1810, d. 1856, uddannede
sig fom Ingeniir og foretog 1829 en videnskabelig
Reise til Sydafrika. Her gjorde han eventyrlige
Jagtudflugter i Natal og havde ved sin Hjemkomst
1845 en righoldig Samling af zoologiske
Mærkeligheder. 1853 gjorde han en ny Reise til Afrika,
landede ved Hvalfiskebugten nordenfor
Namaqvalandet og trængte ind i det Indre af Landet til
N’gami-Sjøen, men blev nogen Tid efter paa en
Jagtexpedition dræbt af en Elefant. Hans
Samlinger tilhører nu Rigsmuséet i Stockholm.
Wahlbom, Johan Vilhelm Karl, svensk Maler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
