Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wahlbom, Johan Vilhelm Karl - Vahlen, Johannes - Wahlenberg, Göran - Wahlstatt - Waiblinger, se Ghibelliner - Waiblinger, Vilhelm Friedrich - Vaid - Vaigatsch - Vaillant, Jean Baptiste Philibert, Greve - Vaillant, Jean Foy - Waisenhus - Waitz, Georg - Waitz, Theodor - Waitzen - Vakant. — Vakance - Vakcination - Wakefield - Vala - Valakiet, se Rumænien - Valaskjalf - Valbirk - Walcheren - Walckenaer, Charles Athanase, Baron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vahlen
f. 1810, d. 1858, var først Elev ved
Krigsakademiet, men opgav sine Studier for at dyrke de
siipnne Kunster og befigte forstjellige Malerfloler
i Tystland, Frankrige og Italien. Under dette sit
Ophold udenlands hjemsendte han flere fortrinlige
Historiemlllerier, og ved fin Hjemkomst 1849 ud
navntes hcm til Professor ved Kunstakademiet.
Tiltagende Sygelighed gjorde imidlertid, at han
omsider blev nødt til at drage til Syden for at
gjenvinde sin Helbred, men naaede ikke længere
end til London, da Døden bortrev ham.
Vahlen, Johannes, tysk Filolog, f. 1830,
studerede i Bonn og blev 1856 Professor i Filologi
ved Universitetet i Breslau; 1858 forflyttedes han
i famme Egenstab til Wien og 1874 til Berlin,
hvor han blev Medlem af Akademiet. Blandt
hans filologiske Skrifter, hvoraf flere er temmelig
omfangsrige og enkelte allerede er udkomne i flere
Oplag, kan nævnes: „Ennianæ poesis reliquiæ“,
„Analecta Noniana“, „Lorenzo Valla“ og „Bidrag
til Aristoteles’s Poetik“.
Wahlenberg, Göran, svensk Botaniker, f. 1780,
d. 1851, gjorde forn Student flere videnssabelige
Reifer i det indre Skandinavien famt i norss og
fvenst Lapland og paa Gotland, senere i det istlige
Europa. 1829 ansattes han som Professor i
medicinsk Botanik ved Universitetet i Upsala. Hans
værdifulde Skrifter „Flora Lapponica“, „Flora
Carpathorum“ og „Flora Suecica“ har vakt
fortjent Opmærksomhed. Ogsaa i Geologien viste
han sig som en begavet og skarpsindig Iagttager.
Wahlstatt, Landsby i preussisk Schlesien, nær
ved Katzbach (s. d.), bekjendt ved det Nederlag,
som Hertug Henrik den fromme af Sachsen her
led mod Mongolerne 1241, ved hvilken Leilighed
Henrik mistede Livet.
Waiblinger, se Ghibelliner.
Waiblinger, Vilhelm Friedrich, tysk Literat,
f. 1804, d. 1830, begyndte allerede forn Skolegut
at virke som Forfatter. Hans famlede Skrifter,
der alle riber en mere end almindelig Digter
begavelfe, udkom 1840 i 9 Bind.
Vaid (Isatis tinctoria), Plante af de
Korsblomstredes Familie, voxer vildt i Sydeuropa, men
dyrkes som Handelsplante i Tyskland o. fl. St.
Planten er stærkt forgrenet, har gule Blomster
og nødlignende Frugter. Bladene indeholder et
blaat Farvestof, som benyttes til Farvning af
Tøier; det giver vistnok ikke en saa smuk Farve
som Indigo, men en meget varig, og man pleier
derfor at benytte disse to Farver sammen.
Vaigatsch, Ø i Nordishavet mellem Asiens
Nordkyst og Novaja-Semlja, adskilles fra den første
ved Ingorstrædet og fra sidstnævnte ved den Kariske
Port.
Vaillant (udt. Vaijang), Jean Baptiste
Philibert, Greve, fransk Marskal, f. 1790, d. 1872, blev
1809 Underløitnant og deltog i det russiske
Felttog 1812 samt i Slaget ved Waterloo. Som
Bataljonschef ved Artilleriet gik han 1830 til
Afrika, hvor han mistede sit ene Ben. 1831 og
1832 fulgte han som Oberstløitnant Expeditionerne
til Belgien, blev Oberst næste Aar, var 1837—38
Fæstningsdinktør i Algier, udnavntes tort efter
til Generalmajor og ledede som saadan bl. a.
Anlægget af Paris’s Befcrstning. 1849
kommanderede han Genietropperne ved Expeditionskorpset,
og den glimrende Del, han tog i Roms Beleiring,
forskaffede ham Marskalværdigheden. 1854 var han
Krigsminister. Efter Keiserdømmets Fald 1870
traadte han tilbage fra al offentlig Virksomhed,
blev Oktbr. s. A. forvist fra Frankrige, men vendte
efter Fredsslutningen 1871 tilbage dertil.
Vaillant (udt. Vaijang), Jean Foy,
fremragende fransk Numismatiker, f. 1632, d. 1706, var
blandt de første, som gjorde Numismatiken
frugtbringende for Historien. Af hans fortjenstfulde
Skrifter kan nævnes „Historia Ptolemæorum“ og
„Seleucidarum imperium“.
Waisenhus, en offentlig Oppdragelsesanstalt
for forældreløse, især fattige Børn. Denneslags
Indretninger kjendtes allerede i Oldtiden, saaledes
hos Grækerne og Romerne, men det var først
efter Kristendommens Indførelse, at de blev
almindelige og fik en mere hensigtssvarende Ordning.
Det mest bekjendte Waisenhus er det, som August
Herman Francke oprettede i Halle, fordetmeste ved
Gaver og frivillige Bidrag. I Norge haves flere
saadanne Opdragelsesanstalter, blandt hvilke kan
nævnes Eugenias Stiftelse (s. d.). [[** vel sic punktum?, men egtl. komma **]]
Opfostringshuset (grundet 1778), det Ankerske Waisenhus
(grundet s. A.), alle i Kristiania, Toftes Gave
paa Helgeøen i Mjøsen (1847), Børresens Stiftelse
i Drammen (1857), Josefines Stiftelse i
Stavanger (1834), Anna Jebsens Minde i Bergen (1866)
og Trondhjems Vaisenhus (1637).
Waitz, Georg, tysk Historiker, f. 1813, studerede
i Kiel og Berlin og blev 1842 Professor i Kiel
og senere i Göttingen. Han har store Fortjenester
af den tyske Historieforskning, og hans Skrifter:
„Deutsche Verfassungsgeschichte“, „Das alte Recht
der Salische Franken“, „Lübeck unter Jürgen
Wullenweber“ m. m. fl. vidner om grundige Studier.
Waitz, Theodor, tysk Psykolog, f. 1821, d. 1864,
blev 1848 Professor i Marburg. Af hans Skrifter
kan nævnes: „Psychologiens Grundlæggelse“,
„Lærebog i Psychologi som Naturvidenskab“,
„Almindelig Pædagogik“ samt „Naturfolkenes
Anthropologi“, som er hans Hovedverk.
Waitzen, By i det ungarske Komitat Pest, ved
Donaus venstre Bred, med 13.000 Indb. og
betydelige Kvægmarkeder. Her led 1597 Tyrkerne
et Nederlag, og 1684 blev de slagne af Hertug
Karl af Lothringen og Byen erobret.
Vakant, ledig, ubesat. — Vakance (udt.
Vakangs), et Embedes eller en Bestillings Ledighed.
Vakcination, se Kopper.
Wakefield (udt. Uækfild), By i det engelske
Grevskab York, med 29,000 Indb. og Handel
med Landbrugsprodukter samt Industri i Jern- og
Tøivarer. Byen er bekjendt ved Slaget Juleaften
1460, i hvilket Rikard af York mistede Livet.
Vala, en af Planetoïderne.
Valakiet, se Rumænien.
Valaskjalf, i den nordiske Gudelære Odins Hal.
Valbirk, Roden af Hvidbirken; naar den er
flammet, benyttes den til finere polerede Arbeider.
Walcheren, Ø i den hollandske Provins
Zeeland, 206 km.² stor, med 40,000 Indb. Paa Øen
ligger Byen Middelburg med Havnen
Vliessingen (se disse).
Walckenaer, Charles Athanase, Baron, fransk
Lærd, f. 1771, d. 1852, udvandrede ved
Revolutionens Udbrud til Skotland, men vendte senere
tilbage til Frankrige og blev, efter at have beklædt
et Par andre Embeder, 1826 Præfekt i Nièvre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
