Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldmüller, Ferdinand Georg - Valdsneppe eller Holtsneppe, d. s. s. Rugde (s. d.) - Vale (Gud), se Gudelære, den nordiske - Vale (Farvel). — Valet - Valee, Sylvian Charles, Grev - Valence - Valencia (Kongerige). — Valencia, kaldtes i Oldtiden Valentia Edetanorum (Hovedstad) - Valencia (By i Venezuela) - Valenciennes. — Valencienneskniplinger - Valens (Keiser) - Valentia (Ø). — Valentiahavnen. — Valentia (Dessi) (Ø) - Valentin, kaldet Moyse - Valentin, Gabriel Gustav - Valentinelli, Giuseppe - Valentinianus. — Valentinianus den første. — Valentinianus den anden. — Valentinianus den tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdsneppe
sig i sin Ungdom med Blomstermaleri og
Kolorering af Kobberstik, men gik senere over til
Genremaleriet og har paa dette Felt frembragt et stort
Antal fortræffelige Billeder. Blandt dem kan
nævnes: „Barnet lærer at gaa“, „En Rabbiner
underviser en Pige“, „Reisende Tiggerfamilie“,
„Skolens Slutning“, „Barnlig Andagt“ m. fl. I at
gjengive Scener fra Bonde- og Barnelivet besad
han en mesterlig Færdighed.
Valdsneppe eller Holtsneppe, d. s. s. Rugde
(s. d.).
Vale, se Gudelære, den nordiske.
Vale (lat.), Farvel. — Valet, Afsked.
Valee, Sylvian Charles, Grev, fransk Marskal,
f. 1773, d. 1846, traadte 1792 ind i Nordarméen,
blev 1804 Oberstløitnant og fik 1807 som Oberst
Kommandoen over første Artilleriregiment. 1.809
gau Napoleon ham Kommandoen over Arlilleriet
ved tredie Armekorps i Spanien, hvor han 1811
steg til Divisionsgeneral. Han udmarkede sig i
Kampene 1812, men ifar 1813 i Slaget ved Ca
stella. 1815 udncrvnte Ludvig den attende ham
til GeneralinspeklM ved Artilleriet, uagtet han un
der de 100 Dage havde t??get Parti for Napoleon.
1837 gik han til Algier forn Chef for Artilleriet,
blev efterat Damremont var falden Chef for Ha
ren i Algier, og tog den filgende Dag
Constantine med Storm, hvilket forskaffede ham
Marskalstaven, hvorhos han udnævntes til Generalguvernør
i Algier, hvilken Stilling han indehavde til 1840.
1839 slog han Emir Abd-el-Kader i Nærheden af
Blidahl.
Valence, Hovedstad i Departementet Drôme
i Sydfrankrige, ved Floden Rhône, med 24,000
Indb. og betydelig Industri i Silke- og
Bomuldstøier, Metal- og Glasvarer m. m. Handelen
omfatter isar Bygningstimmer, Korn Mel og
Vin. Byen har en prægtig Kathedralkirke, med
et af Canova udført Mindesmærke for Pave Pius
den sjette, som her døde i Fangenskab.
Valencia, fordum maurisk Kongerige i
Spanien, mellem Arragonien, Katalonien, Middelhavet,
Murcia og Ny-Kastilien, bestaar af Provinserne
Valencia, Alicante og Castellon (f´se de to sidste), er
23,042 km.² stor og har 1,403,000 Indb., hvoraf
Provinsen Valencia 11,272 km.², med 670,000
Indb. Landskabet, forn firer Titel af Kongerige,
danner det fpanfle Hiilcmds Afheld mod Vst og
er opfyldt af Fjeldkjader. Det er meget frugtbllN,
har et fcrrdeles mildt og behageligt Klima og
frembringer Vin, Olie, Sydfrugter, Safran, Hamp,
Silke m. m. Industrien er ogsaa meget betydelig
og omfatter fornemmelig Fabrikation af Silke
og Uldtøier, Spiritus, Espartopapir og Sæbe.
— Hovedstaden Valencia, ved Floden
Guadalaviar, har 154,000 Indb. Den er en af Spaniens
skjønneste Byer, uagtet Gaderne er trange, og har
flere prægtige Bygninger, hvoriblandt
Kathedralkirken, Paladset, Børsen og Hospitalet. Byen er
Sade for en Erkebiskop og har et 1410 stiftet
Universitet famt stere hiiere Lancmstalter. en bota
nisk Have, et Mnfeum og et Akademi for bildende
Kunster. Her findes betydelig Fabrikdrift, og Han
delen er livlig. Byen taldteS i Oldtiden Valentia
Edetanorum og var 788—1094 Sade for en uaf
hcrngig maurist Khlllif. 1238 indlemmedes den i
Aragonien. Under Napoleons Indfald tjcrmpede
den haardnattet mod Franstmandene, men maatte
ovcrgive sig 1812.
Valencia, By i den sydamerikanske Stat
Venezuela, ved Valenciasjøen (Tacarigua), med 29,000
Indb.
Valenciennes (udt. Valangsien), By i det
franske Departement Nord, nar den belgiske Grændse.
med 26,000 Indb. og livlig Handel og Industri
i Tyl, Batist og Kniplinger, de saakaldte
Valencienneskniplinger, der fornemmelig tilvirkes
i Byens Omegn. De er kostbare og benyttes til
Slør, Garneringer osv. Byen er befastet og til
hirte tidligere de fpanste Nederlande, men afstodes
til Frankrige 1678.
Valens, romersk Keiser, blev af sin Broder
udncrvnt ttl Medregent 364 e. Kr. og fik den
østlige Del af det romerske Rige. Sin Modkeiser
Prokopios beseirede han og lod ham henrette, drog
derefter mod Goterne, som havde understøttet
Prokopios, og tvang dem til Underkastelse. De af
Hunnerne fordrevne Vestgoter gav han Lov til at
bosætte sig i Møsien, men de gjorde senere
Opstand, og han faldt i et Slag mod dem ved
Adrianopel 378.
Valentia, 1) Ø ved Irlands Sydvestkyst, i
Grevstadet Kerry, med Valentiahavnen, der
har 2,200 Indb., og hvorfra tre Telegrafkabler
gaar ttl Amerika. 2) Ø (Dessi) paa Vestsiden
af det Røde Hav, udenfor Adulisgolfen, tilhører
siden 1859 Frankrige.
Valentin, kaldet Moyse, fransk Maler, f. 1600,
d. 1634. studerede i Rom og erhvervede sig uagtet
sin tidlige Død et velfortjent Ry som Maler. Flere
af hans Billeder findes i Nationalgalleriet i Louvre
(Paris), deriblandt „Salomos Dom“ og „En
Spaakvinde“. Ogsaa Nationalgalleriet i Kristiania
besidder et Arbeide af ham, et Portræt af Maleren
Claude Lorrain.
Valentin, Gabriel Gustav, tysk Fysiolog, f. 1810,
studerede Medicin og nedsatte sig 1833 som Læge
i Breslau, hvorfra han tre Aar fenere kaldtes til
at overlage et Professorat i Bern. Han har ud
givet flere fortjenstfulde Skrifter, deriblandt
„Handbuch der Entwickelungsgeschichte“, „Lehrbuch der
Physiologie des Menschen“ og „Der Gebrauch des
Spectroskops zu Physiol. und ärztlichen Zwecken“.
Valentinelli, Giuseppe, fortjent italiensk
Bibliograf, f. 1805, d. 1874, blev 1835 Professor
ved Prestefeminnriet i Belluno, to Anr senere
Bibliotheknr i Pndun og 1846 Overbibliothelar
ved Markusbibliotheket i Venedig. Han har ind
lagt sig betydelig Fortjeneste ved Udgivelfen af
udmarkede bibliografiske Verker.
Valentinianus, Navn paa 3 romerske Keisere.
— Valentinianus den første, f. 32l e. Kr. i
Pannonien, d. 375, fulgte 364 Jovianus paa
Tronen. Han indsatte sin Broder Valens (s. d.)
som Medkeiser og beholdt selv Rigets vestlige
Del. Valentinianus var en kraftfuld Regent, som
omhyggeligt sørgede for sit Riges indre
Anliggender, retfærdig og streng, men tolerant i
Religionssager, skjønt han holdt strengt paa
Katholiciteten. Han rensede Gallien for de røverske
Alemanner og sikrede sig Herredømmet over Britannien
samt Rigets Grændser i Nord. Han døde paa et
Felttog mod Quaderne. — Valentinianus den
anden, foregaaendes Søn, blev 375 som
fireaarigt Barn af sin ældre Halvbroder Gratianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
