Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valentinianus. — Valentinianus den første. — Valentinianus den anden. — Valentinianus den tredie - Valentinus - Valeriansyre. — Valerianerod - Valerianus, Publius Licinus - Valerius. — Publius Valerius. — Marcus Valerius - Valerius Flaccus, Gajus - Valerius Maximus - Wales - Walevski, Alexandre Florian Joseph Colonna, Hertug - Valfart, se Pilegrimsreise under Art. Pilegrim - Valg. — direkte eller indirekte. — Envalg. — Gruppevalg. — begrændsede Valg. — kumulative Valg. — Forholdstalsvalget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valentinus
anerkjendt forn Medkeifer. Efter Gratianus’s Død
383 tog hans Efterfilger Theodosius sig af den
unge Keiser og forsvcinde ham mod MaximuS,
forn 387 havde fortrcrngt ham fra Italien. Men
392 myrdedes han af sin egen Felthene Drankeren
Nrbogast. — Valentinianus den tredie, f. 4l9,
d. 455, var SM af Keiser Konstantins og kom paa
Tronen 425 som Hersker over Rigets vestlige Del.
Da hans Statholder Aëtius’s glimrende Seire
fordunklede den uduelige Keiser, myrdede han 454
sin Velgjører med egen Haand. Aaret efter traf
den samme Skjebne ham selv, idet han myrdedes
af Petronius Maximus, hvis Hustru han havde
skjændet.
Valentinus, berømt Gnostiker i det 2det Aarh.
e. Kr., stammede fra Ægypten og kom 140 til
Rom, hvor han virkede forn Larer. Hans System,
forn er en Blanding af orientalske, græske og
kristelige Idéer, indeholder dybe Tanker i en for
en stor Del fantastisk Indklædning. Systemet
talte Tilhangen ud i det 4de Aarh., og af
Valentinus’s forskjellige Skrifter haves endnu
Brudstykker.
Valeriansyre (C₅H₁₀O₂), en flygtig fed Syre,
som udvindes af Valerianerod (Valeriana
officinalis). Det er en farveløs, ubehageligt lugtende
Vædske; Zinksaltet anvendes i Medicinen.
Valerianus, Publius Licinius, romersk Keiser,
var først Feltherre hos Keiser Decius, derpaa
Statholder i Rhætien og Noricum og valgtes
253 e. Kr. til Keiser. I en Krig med Persien
blev han 260 fangen af Perserne og døde i
Fangenskab 266, efter at have lidt den uværdigste
Behandling.
Valerius, en af de berimteste gammelromerske
Patricierslægter, af hvis Medlemmer flere har ud
martet sig. — Publius Valerius blev allerede
i Republikens første Aar valgt til Konsul, og
gjenvalgtes 3 Gange til denne Værdighed. Han var
en ivrig Forkjæmper for de lavere Klassers
Rettigheder, hvorved han erhvervede sig stor Tillid og
Anseelse og blev hædret med Tilnavnet
„Folkevennen“ (Poplicola). — Marcus Valerius
blev 349 f. Kr. Krigstribun i Krigen mod
Gallierne og valgtes næste Aar 23 Aar gammel til
Konsul, hvilket Embede han indehavde 6 Gange.
Valerius Flaccus, Gajus, romersk Digter
i det 1ste Aarh. e. Kr., skrev et Epos i 8 Bøger
om Argonautertoget, hvilket ikke blev fuldendt før
hans Død.
Valerius Maximus, romersk Historiker paa
Keifer Tiberius’s Tid, er Forfatter af „Factorum
et dictorum memorabilium libri IX“, et Verk,
som flere Gange er blevet udgivet paany og
oversat til forskjellige Sprog.
Wales (udt. Uæls), Fyrstendømme i det
vestlige England, mellem Bristolkanalen, St.
Georgskanalen og det Irske Hav, er 19,108 km.² stort og
tæller 1,220,000 Indb. Landet er meget
bjergfuldt med indtil 1100 m. høie Fjeldtoppe, og
Kysterne er stærkt indskaarne af Havet. Bjergene er
rige paa Metaller, fornemmelig Bly, Kobolt,
Kobber, Jern og Zink, ligesom der findes betydelige
Stenkulsleier. Landet inddeles nu i 12
Grevskaber, nemlig Nordwales i Øen Anglesey,
Carnarvon, Denbigh, Flint, Merioneth,
Montgomery, og Sydwales i Brecknock, Cardigan [[** mgl et komma eller...? **]]
Balg
Carmarthen, Glamorgan, Pembroke og Radnor.
— Wales var tidligere et uafhængigt
Fyrstendømme, og beboedes oprindelig af Kelter. Ved
Angelsachsernes Indfald flygtede en Del af
Briterne til Wales’s Bjergegne og gik op i den der
boende Befolkning, hvorved der opstod et Blan
dingsfolk, forn lige til vore Tider har bevaret sit
Sprog og sine Scrder og Skitte. Den engelske
Konge Adelsten gjorde Wnlliserne flcttflyldige, og
1283 lyttedes det Edvard den første efter langvarige
Kampe at underlægge sig Landet. Men endnu
forsøgte Befolkningen flere Gange at afkaste Aaget,
og først 1536 blev Wales af Henrik den ottende
for stedse forenet med England. — Siden
Slutningen af det 13de Aarh. har de engelske
Kronprinser ført Titel af Prins af Wales.
Walevski, Alexandre Florian Joseph Colonna,
Hertug, fransk Statsmand, f. 1810, d. 1868, var
Søn af Napoleon den første og en Polakinde,
indtraadte i Arméen og auancerede til Kaptein.
Men da han bleu kjed nf det militcrre Liu, for
figte han sig forn Journalist og Digter. Senere
gik han i Diplomatiets Tjeneste og reprafenterede
som saadan Frankrige i Rom og London. 1855
udncevnte hans Fatter Napoleon den tredie ham
til Udenrigsminister og Medlem af Senatet, og
1860 bleu han Statsminister.
Valfart, se Pilegrimsreise under Art. Pilegrim.
Valg, i konstitutionelle Stater de
Stemmeberettigedes Kaaring af Reprasentanter. Valgene
foregaar enten direkte, saaledes at Vælgerne selv
stemmer paa den eller dem, som flal reprcrsenten
dem, eller indirekte, hvorved Vcelgerne kun taa
rer et vist Antal Valgmænd. som derefter vælger
Repræsentanter. I Norge bruges begge Frem
gllngslnaader. idet Storthingsoalgene foregaar in
direkte. Kommunevalgene derimod direkte. Skal
der i hvert Valgdistrikt kun vcrlges en, kaldes
Valget Envalg (scrutin d’arrondissement), skal
der vælges flere, Gruppevalg (scrutin de liste).
I sidste Tilfælde kan Valgmaaden indrettes
saaledes, at Majoriteten af Vælgerne ikke altid kan
besatte alle Pladse, hvortil der skal vælges, men
at Minoriteten, hvis den er start not, tan besatte
en eller flere llf disse Dette kan ske gjennem
forstjellige Methoder, 1) det begrændsede Valg,
hvor ingen Vælger faar Lov til at stemme paa
det hele Antal Personer, som skal vælges, men
kun paa en større eller mindre Brøkdel af dette
Antal, f. Ex. paa ⅔, ¾, ⅗ eller 2) det
kumulative Valg, hvor enhver Vælger paa sin
Stemmeseddel kan anføre samme Persons Navn
ligesaa mange Gange, som Antallet af de
Personer, der skal vælges, og da med den Virkning, at
der ved Optællingen gives denne Person én Stemme
for hver Gang hans Navn findes anført, eller
3) Forholdstalsvalget, som nu er bragt i
Forslag i Norge. Principet for sidstnævnte Valg
methode er, at det hele Antal afgivne Stemme
sedler divideres med Antallet af de Pladfe, forn
skal besættes ved Valget, og det herved udkomne
hele Tal (med Bortkastelse af enhver Brøk) bliver
Forholdstallet, det vil sige det Antal Stemmer,
enhver maa have for at blive valgt. Men ikke
enhver, som faar dette Antal Stemmer, bliver
nødvendigen valgt. Ved Optællingen oplæses
nemlig kun det paa hver Seddel først anførte Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
