Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandstof - Vandstær, d. s. s. Fossekal (s. d.) - Vandø - Vandøgle, d. s. s. Vandfirben (s. d.) - Vanelven - Vaner - Vang - Wangerooge - Vangerrow, Karl Adolf von - Vangsmjøsen - Vanille. — Vanillïn - Vanini, Lucilio, senere Julius Cæsar - Vanitet. — Vanteur - Vanloo. — Jakob Vanloo. — Johan Baptist Vanloo. — Charles Andree Vanloo - Vannes - Vannucchi, se Sarto - Vannucci, Pietro, kaldet Perugino - Vanse - Vansjø - Vanter (Touge) - Vanvid, Afsindighed, se Sindssygdom - Wappers, Gustav, Baron - Wappæus, Johann Eduard - Var (Gudinde) - Var (Flod ; Departement) - Vara - Varangerfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bllndftler
fri Tilstand. Det indeholdes i Vand (H₂O), hvor
det er bundet til Snrstof. famt i de fleste orga
niste (den dyriske eller Planteorganismen tilhi
rende) Stoffer. Blandt de mange andre Vandstof
forbindelfer lan markes Saltsyre, der er
Klorvandstof (HCl), Ammoniakk (NH₃), hvor Vandstoffet
er forbundet med Kvcrlstof, Svovlvandstof (H₂S).
I ren Tilstand lan Vandstofgas fremstilles ved
llt behllndle Jern eller Zinl med Syrer, f. Ex.
Sllltsyre, eller ved at lede Vanddampe over gli
dende Jern. Det er en farvelis og brcrndbar Gas,
forn er meget lettere end den atmoffarifie Luft og
tan derfor anvendes til Fyldning af Luftballoner.
Vandstær, d. s. s. Fossekal (s. d.).
Vandø, en af Tromsø Amts større Øer,
mellem Ringvadsø og Arnø. Paa den mod Havet
vendende Side ligger Fiskeværet Thorsvaag, som
i Sommertiden er meget besøgt.
Vandøgle, d. s. s. Vandfirben (s. d.).
Vanelven, Prestegjeld i Søndmøre, Romsdals
Amt, bestaar af Sognene Vanelven og Søvde.
Vaner, i den nordiske Gudelære en Gudeæt,
som var visere og mildere end Æserne. Njord,
Frøy og Frøyja var af Vaneæt.
Vang, 1) Prestegjeld paa Hedemarken, bestaar
af Sognene Vang, Hamar og Furnæs. 2)
Prestegjeld i Valders, med Sognene Vang, Øie og Hurum.
Wangerooge, en til Oldenburg hørende Ø
i Nordsjøen, udenfor Wesermundingen, er forsynet
med et Fyrtaarn og har ca. 200 Indb., som
ernærer sig ved Fiskeri.
Vangerrow, Karl Adolf von, tysk Retslærd,
f. 1808, d. 1870, blev 1833 Professor i Marburg.
Hans „Lehrbuch der Pandechten“ er udkommen i
mange Oplag.
Vangsmjøsen, Indsjø i Vangs Prestegjeld
i Valders, Kristians Amt, 17 km.² stor. Den har
Afløb gjennem Bægna.
Vanille (Vanilla aromatica), Plante af
Orchideernes Familie, er en buskagtig Slyngplante,
hvis oprindelige Hjem er det tropiske Amerika.
Dens kapselagtige Frugter, indsamlede i umoden
Tilstand, er et af de fineste Kryderier, forn fore
kommer i Handelen. Kapsterne indfamles, naar de
begynder at gulne, og lagges faa lange i Solen,
til de begynder at visne, hvorefter de antager
en brun Farve. De bedste Sorter er mirkebrune.
Kapsterne er fyldte med en Mangde forte, glin
sende Fri, som omgives af en blid, olieagtig
Mary; de har en startt krydret Smag og en
aromatisk, balsamist Lugt. Den bedste Vanille
tommer fra Mexiko; den anvendes hovedsagelig
som Kryderi til Chololade, Likirer, Is og
Konditorivarer samt i Parfumerierne. Dens behage
lige Lugt kommer af et krystallinsk Stof,
Vanillïn, som indeholdes i Frugten.
Vanini, Lucilio, senere Julius Cæsar, italiensk
Fritænker, f. 1585, d. 1619, studerede i Rom og
Padua og erholdt prestelig Vielse, hvorefter han
foretog en Udenlandsreise og nedsatte sig tilsidst i
Toulouse. Hans store Lærdom forskaffede ham
almindelig Berømmelse, og mange Studerende
søgte hans Undervisning. Den katholske Kirke
fandt imidlertid, at hans Skrifter indeholdt
Atheisme, og han blev brændt som Kjætter i Toulouse.
Vanitet, Forfængelighed, Indbildskhed, Praleri.
— Vanteur (udt. Vangtør), Praler, Storskryder.
Vanloo, berømt hollandsk Malerfamilie. —
Jakob Vanloo, f. 1614, d. 1670, bofatte sig i
Frankrige og blev Medlem af det franske
Kunstakademi. — Johan Baptist Vanloo, f. 1681,
d. 1745, var Fresko- og Portrætmaler og leverede
især bibelhistoriske Billeder, hvoraf flere findes i
Paris, Toulon, Turin, Rom og London. — Hans
Broder Charles Andree Vanloo, f. 1705,
d. 1765, er den berømteste af Slægten. Han
lagde sig især efter Historie-, Portræt- og
Landskabsmaleriet og blev Professor ved Akademiet i
Paris. Flere af hans Billeder henregnes til de
betydeligste Frembringelser paa Malerkunstens
Omraade.
Vannes (udt. Vann), Hovedstad i det franske
Departement Morbihan, med 18,000 Indb. og
betydelig Industri, Handel og Skibsfart.
Vannucchi, se Sarto.
Vannucci, Pietro, kaldet Perugino, italiensk
Maler, f. 1446, d. 1524, Hovedet for en anselig
Malerskole, den saakaldte umbriske, levede first i
Florens, forn Elev af Andrea Verrochio, fenere i
Rom og tilsidst i Perugia, hvor han især virkede,
og hvor flere af hans Billeder endnu findes. Et
af Freskomalerierne i det sixtinste Kapel i Rom,
„Kristus giver Peter Nøglerne“, er malet af ham.
Et af hans berømteste Billeder er „Kristi
Gravlægning“ i Florens. Han var Rafaels Lærer.
Vanse, Prestegjeld i Lister og Mandals Amt,
bestaar af Sognene Vanse og Farsund.
Vansjø, Indsjø tæt ved Moss, i Smaalenenes
Amt, 48 km.² stor, har Afløb gjennem Mosseelven.
Vanter, ombord i Skibe de Touge, som støtter
Masterne til Siderne. I den senere Tid har man
istedenfor de før brugte Hampetouge begyndt at
benytte Touge af fammenfnoet lerntraad til Vanter.
Vanvid, Afsindighed, se Sindssygdom.
Wappers, Gustav, Baron, flandersk Maler,
f. 1803, d. i Paris 1874. lagde sig ifar efter
Historiemllleriet og drev det paa dette Felt til at
blive en af de dygtigste belgiske Kunstnere. Hau
var Direttir for Akademiet i Antwerpen.
Wappæus, Johann Edvard, tysk Statistiker
og Geograf, f. 1812, studerede i Göttingen og
Berlin og blev 1845 Professor paa førstnævnte
Sted. Hans „Allgemeine Bevölkerungsstatistik“ er
noget af det bedste i sin Slags. Desuden har
han udgivet et betydeligt Antal værdifulde
geografiske og statistiske Skrifter.
Var, i den nordiske Gudelare en Elskovsgudinde.
Var, 1) Flod i Frankrige, udfpringer paa Sji
alfterne og falder ved Nizza i Adriaterhavet; dens
Langde er 112 km. 2) Departement i Sydfrant
rige. omgives af Middelhavet og Departementerne
Nedrealperne, Sjialperne og Rhonemundingerne,
er 6,028 km.² stort og har 296,000 Indb. Landet
er langs Kysten fladt og sumpet, i det Indre
bjergfuldt, og gjennemskjæres af Udløbere fra
Alperne. Kornavlen strækker ikke til for Behovet,
men Kvægavlen er af stor Betydning, ligesaa
Stovdriften. Af Mineralier forekommer Bly,
Jern og Stenkul samt nogle nyttige Stenarter.
Forøvrigt drives betydeligt Fiskeri, ligesom
Industrien er af Vigtighed.
Vara, Længdemaal i Spanien, Portugal og
Centralamerika, af forskjellig Værdi paa de
forskjellige Steder, varierende fra 84 til 110 cm.
Varangerfjord, Norges østligste Fjord, gaar
ind mellem Kiberg og den murmanske Kyst; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
