Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Varangerfjord - Varano, Alfonso - Warasdin - Warbeck, Perkin - Varbelgerne - Varberg - Ward, Edward Matthew - Vardal - Varde (By) - Vader, se Veiter - Vardø. — Vardøhus Fæstning - Varetægtsarrest - Varflyndre, se Flyndre - Vargas, Luis de - Wargentin, Pehr Vilhelm - Vargla - Variabel (Størrelse) - Variabel (foranderlig). — Variation. — Variere. — Varietet - Variationsregning - Varicøs - Varius, Lucius Rufus - Varmblodige Dyr - Varme. — Ledning eller Straalning. — Varmeledere. — diathermane. — athermane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varano
har en Længde af ca. 100 km. og danner i den
ydre Del Grændsen mellem Norge og Rusland.
Varano, Alfonso, italiensk Digter, f. 1705,
d. 1788. nedstammede fra Hertugerne af
Camerino. Blandt hans bedste Digterverter kan nævnes
„Le visioni“ og „L’incantesimo“.
Warasdin, Komitat i Kroatien, 2,319 km.²
stort, med 208,000 Indb. Hovedstaden
Warassin, ved Floden Drau, har 11,000 Indb. og
betydelig Industri.
Warbeck, Perkin, d. e. Lillepeter, angivelig
en Sin af den engelske Konge Edvard den fjerde,
optraadte fom Medbeiler til Tronen mod Henrik
den fyvende og udgcw sig for Edvards Sin Ri
kard. Det er imidlertid oplyst, at han var af
jødisk Herkomst og blev af Margarethe af
Burgund, Edvard den fjerdes Søster, udgivet for den
myrdede Rikard. Han blev indviet i alle
Kongefamiliens Hemmeligheder, for saa meget bedre at
tunne fpille sin Rolle, og fik Understøttelse af den
stotste Konge Jakob den fjerde famt formæledes med
en Slagtning af denne. Men tilsidst blev han
fangstet af Henrik og henrettet 1499.
Varbelgerne, under de borgerlige Uroligheder
i Norge en Oprirsflok, forn stiftedes af en Simon
Kaaressøn i den Hensigt at støde Kong Sverre
fra Tronen. Senere overførtes Navnet paa Hertug
Skules Parti, der under Kong Haakon HaakonssM
reiste Oprørsfanen i Norge. Efter Nederlaget i
Oslo 1240 og Hertug Skules Fald oplistes Flok
ken, og dermed endte de borgerlige Uroligheder.
Varberg, By i Halland i det sydlige Sverige,
med 2,600 Indb. Byen, der er et meget sigt
Badested, var tidligere befastet. Under Krigene
mellem Danmark og Sverige erobredes den snart
af den ene, snart as den anden af de to Magter.
Ward, Edvard Matthew, engelsk Historiemaler,
f. 1816, d. 1879, har leveret en Række fortræffelige
Billeder, fornemmelig fra sit Fadrelands Historie.
Vardal, Prestegjeld paa Thoten, Kristians Amt,
bestaar af Sognene Vardal og Hun. I
Prestegjeldet ligger Byen Gjøvig.
Varde, By i Ribe Amt i Jylland, ved Vardeaa,
med 2,600 Indb. og livlig Industri og Handel.
Varder, se Veiter.
Vardø, By i Finmarkens Amt, paa Vestsiden
af IndlMet til Varangerfjorden, med 1350 Indb.,
ligger paa Ven af famme Navn, der ved Bufe
sund er stilt fra Fastlandet. Paa Byens Vestside
ligger Fcrstningen Vardøhus, Jordens nordligste
Forsvarsverk. Vardø er et af Østfinmakens [[** sic -k- = -rk- **]]
vigtigste Fiskevær, og Byens ikke ubetydelige Handel
omfatter derfor fornemmelig Fiskeprodukter. Vardi
fik i Slutningen af det 18de Aarh. KjMstads
rettigheder, men det vande lange, fir Byen viste
Tegn til videre Fremgang. Endnu i 1845 havde
den kun 193 Indbyggere, og det er first efter
1850, at Foltemangden har foriget sig i nogen
stprre Grad. Aarsagen til den fene Fremgang
er vistnok for endel Byens daarlige Havn. Denne
Mangel vil nu blive afhjulpen, idet der for Sta
tens Regning opfires en lang Molo, hvorved
Havnen vil blive fuldkommen sikker. — Vardøhus
Fæstning blev anlagt i Begyndelsen af det 14de
Aarh. Indtil Midten af det 18de Aarh. var den
Bolig for Befalingsmændene i Finmarken.
Varetægtsarrest, Indesperring af en for en
Forbrydelse mistænkt Person, for at hindre ham
i at undvige eller sætte sig i Forbindelse med sine
mulige Medskyldige.
Varflyndre, se Flyndre.
Vargas, Luis de, spansk Maler, f. 1502, d. 1568,
git for sin Uddannelses Skyld til Italien, hvor
han forblev i 28 Aar, og studerede under de mest
ansete Mestre. Hans Billeder, hvis Motiver for
en væsentlig Del er hentede fra den hellige
Historie, røber et fremragende Talent.
Wargentin, Pehr Vilhelm, svensk Astronom,
f. 1717, d. 1783, blev 1749 Sekretær ved
Videnskabsakademiet i Stockholm. Han har især gjort
sig fortjent ved sit Studium af Jupiters Maaner.
Vargla, en Samling af Oaser i det sydlige
Algier, midt i det Sandørkenbelte, som strækker
sig fra Marokko ind i Tunis.
Variabel kaldes i Mathematiken enhver
Størrelse, som forandrer sin Værdi, i Modsætning til
de Størrelser, med hvilket dette ikke er Tilfældet,
og forn kaldes Konstanter. Mellem flere variable
Stirrelser bestaar der hyppig Forbindelfer, faa at
én eller flere af dem beror paa de ivrige og
varierer med disse, forn derfor kaldes uafhængig
variable, medens de første kaldes afhængig
variable eller Funktioner af de
uafhængige (se Funktion). Betragtes en Cirkels Radius
som uafhængig variabel, saa er f. Ex. dens
Omkreds og Fladeindhold afhængig variable eller
Funktioner af Radien. Derimod er som bekjendt
Forholdet mellem Omkreds og Radius en
Konstant, der er ens for alle Cirkler.
Variabel, foranderlig, afvexlende, ustadig. —
Variation, Forandring, Afvexling. — Variere,
forandre, give Afvexling. — Varietet, Afart,
Forskjellighed, Mangfoldighed.
Variationsregning, et af de sværere Partier
af Mathematiken, behandler visse Maximums- og
Minimumsopgaver (se Maximum), f. Ex. at finde,
hvorledes den Flade er beskaffen, der udspendt
indenfor en vindskjev Kurve har det mindst mulige
Fladerum. Her siges altsaa ikke alene dette
Fladerums Størrelse, men selve den ubekjendte Flades
Natur og Egenskaber.
Varicøs, Vene, udvidet Blodaare, Aareknude.
Varius, Lucius Rufus, romersk Digter paa
Kristi Tid. strev bl. a. Eposet „De morte“ om
Cæsars Død samt Tragedien „Thyestes“.
Varmblodige Dyr kaldes med en falles
Bencrvnelfe alle de Dyr. hvis Blod giver deres
Legeme en hiiere Varmegrad end Omgivelserne.
Hertil hirer Pattedyrene og Fuglene.
Varme betegner dels 1) den eiendommelige
Fornemmelse, som ilke lader sig bestride, men som
enhver kjender under dette Navn, dels 2) den ydre
fysiste Aarsag (Kraft), der ligger til Grund for
denne Fornemmelfe. Denne Kraft (Varmen) har
foruden den navnte Virkning (at fremkalde Varme
fornemmelfe) ogfaa mange andre. Den betinger
faaledes det, man kalder Legemernes Temperatur,
paa samme Tid, forn den medfører Forandringer i
deres Rumfang ; naar et Legeme optager mere og
mere Varme i sig, stiger dets Temperatur (eller
Varmegrad) og dets Rumindhold voxer. Den
Udvidelse, som et Legeme saaledes undergaar ved
Opvarmning, er meget forskjellig hos de forskjellige
Stoffer, mindst hos faste Legemer, større hos
Vædskerne og størst hos Gasarterne. En anden
Virkning af Varmen bestaar deri, at den betinger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
