Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Varme. — Ledning eller Straalning. — Varmeledere. — diathermane. — athermane - Varna - Varnbüler, Friedrich Gottlob Karl, Friherre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VarnbiilerVarme 363
forandrer Legemernes faakaldte Aggregattilstand, idet
faste Legemer fmelter og Bcrdsser fordamper, naar
de bliver tilstrcrttelig opvarmede. En tredie Klasse
af Barmevirkninger er de kemiste, idet mcmgfol
dige kemiste Procesfer first bliver indledede eller
i ethvert Fald fremskyndte derved, at de virkende
Bestanddele bringes til en hiiere Temperatur.
Paa den anden Side optrader lemiste Processer
som en llf de lllmindeligste og vigtigste Kilder til
Udvikling llf Varme, hvorpaa den faakaldte For
brcrnding (d. v. f. en lemifl Forbindelfe af et
eller andet Brcrndmateriale. sllllfom Kul. Bed,
Olie, Gas ofv. med Luftens Surftof) jo danner
et vel kjendt Exempel. Ogfaa mekaniske Pro
cesser, saasom Stid, Slag, Rivning ofv. optrader
forn meget virksomme Varmekilder, ligesom der
overhoved existerer en meget intim Forbindelse
mellem Forbrug eller Produktion af Varme og
enhver Proces, forn tan gaa ind under Begrebet
„mekanisk Arbeide“, en Forbindelfe, hvis viden
ssabelige Begrundelfe og Udvikling i den nyen
Tid har fremkaldt et helt nyt Affnit af Banne??
laren, den faakllldte mekaniske Varmetheori (eller
Thermomekllniken). Denne Theori har varet yoerst
srugtbringende faavel i ren videnstabelig forn i
teknisk Henseende; den har blandt andet ledet til
en ganske anden Opfatning og Forstllllelse llf
Barmens egentlige Vcrfen eller Natur, end den
tidligere gjeldende, hvorefter Varmen var et (im
yonderabelt, d. e. uveieligt) Stof. der optoges af
og blandede sig med Legemernes materielle Be
standdele. Den mekaniske Varmetheori larer i
Modfcrtning hertil, at Varmen ikke er et eget
Stos. men har sin Grund i, d. e. bestaar i eller
ikke er andet end en sangen Tilstand hos Lege
mernes stoflige Elementer, idet disfe under Op
narmningsproceSsen dels antager stirre indbyrdes
Afstande fra hverandre og dels nye eller i ethvert
Fald forstcrrlede svingende Bevcrgelfer. Dette
vil, oversat i Metcuttkens Sprog. ikte sige andet
end dels Udvikling af et „indre“ mekanisk
Arbeide og dels Udvikling af levende Kraft (hvilket
sidste Begreb atter igjen reprcefenterer eller er
jevngodt med et vist mekanisk Arbeide). Banne
er altfaa efter dette itte andet end en fangen
Form af mekllnist Arbeide, og det bliver efter
dette itte vllnsteligt at forstllll, hvorfor Banne med
saa stor Fordel kan benyttes forn bevcrgende Kraft,
f. Ex. ved DllMpmllstiner og andre kalorifle Ma
skiner. Det kommer ved disse egentlig tun an
paa at faa det af Varmen reprafenterede indre
Moletullln Arbeide omsat til et ydre nyttigt Arbeide.
„Mekanisk Arbeide“, siger Dr. Mayer, Grund
lcrggeren af den mekaniske Varmetheori, „er ikke
andet end Varme, iklædt sin Arbeidsdragt.“ Var
men lan som bekjendt forplante sig fra Sted til
andet. Dette tan ste paa to væsentlig forskjellige
Maader, ved Ledning eller ved Straalning.
Forskjellen vil bedst oplyses ved et Par Exemvler.
Stikkes saaledes en Jernstang med sin ene Ende
i Ilden, saa vil Varmen lidt efter lidt meddele sig
fra Punkt til Punkt gjennem hele Stangen, saa
ledes at naar Varmen tilsidst spores i den anden
Ende as Stangen, er alle de mellemliggende
Dele llf famme’ first blevne opvarmede. I dette
Fald siger man, at Varmen har forplantet sig ved
Ledning. Tanter man sig paa den anden Side
en startt ophedet Kakkelovn, faa fpores Varmen
fra famme rundt omkring i stirre Afstande, uden
at den mellemliggende Luft derfor felv behMer
at vare i nogen fynderlig Grad opvarmet. I
dette Fald siger man, at Varmen forplanter sig
ved Strllllining. I nogle Legemer meddeles Bar
men let og hurtigt fra Lag til Lag; de kaldes da
gode Varmeledere, f. Ex. Metallerne. I an
dre foregaar denne Meddelelfe yderst langfomt;
de kaldes da slette Varmeledere (eller
Isolatorer), f. Ex. Tra, Jord, uldne Stoffer, Pelsverk.
Dun ofv. Entelte Substanser flipper den str??a
lende Banne igjennem uden synderlig Hindring
og uden at de selv i synderlig Grad bliver op
varmede deraf; de kaldes da diathermane;
saadanne er f. Ex. Luft, Vand, Glas og fremfor
alt Stenfalt. Andre Substanfer derimod kan
alene i en ringe Grad eller endog aldeles ikke
gjennemstraales af Varmen; de opsuger, absorberer
Varmestraalerne og bliver derved felv opvarmede;
de kaldes da athermane. Den for Jorden vig
tigste Varmekilde er Solen, forn det ene Aar
tusende efter det andet udstraaler i Berdensrum
met uhyre Varmemcrngder, hvoraf alene en for
holdsvis ganske ??betydelig Del kommer Jorden
tilgode, betingende alt Liv og al Bevagelse paa
denne. Solvarmen ligesom Sollyset bestaar as
mange forstjellige Elementer, adstillende sig fra
hverandre ved fin forstjellige Grad af Brydbar
hed. Underfiger man Varmefordelingen i Sol
spektret (f. d.), vil man finde, at Barmevirlningen
i dettes violette Ende er yderst ringe, men at den
tiltager mere og men til den ride Ende og frem
deles et godt Stykke udenfor denne, hvor deu
naar et Maximum, for derefter lidt efter lidt atter
at aftage indtil Nul. Denne Varme, der saaledes
er mindre bryddar end de mindst brydbare lyfende
Straaler, kaldes mørk Varme, i Modfcrtning til,
hvad man kalder lys Varme, d. e. den, som
optræder i Spektrets lysende eller synlige Del. Mørk
og lys Varme vil i de fleste Tilfalde itte idlige
Grad tunne gjennemstraale en og samme Sub
stans. Saaledes er f. Ex. Glas diathermant for
lys Banne, nasten ctthermant for mirt Banne.
Stenfllltet er det eneste kjendte Legeme, som er r
summe Grad diathermant for alle Arter af Barme
straaler. Forivrigt existerer der et saa intimt
Slcrgtstllb mellem Lys- og Vllnnestrlllller. at der
ille fornuftigvis lan vare nogen Tvivl om, llt de
er Foreteelfer af identisk Art. Efter den nu her??
fiende Anskuelse antages begge at hidrire fra
Svingninger i den faakaldte Lyscrther, der ud
fylder fllllvel det umaadelig store Berdensrum som
de uendelig smllll Mellemrum, som man maa tante
sig mellem de mindste Dele (Atomer), hvoraf al
Materie bestaar.
Varna, By i Fyrstendømmet Bulgarien, ved
en Bugt af Sortehavet, med 16,000 Indb. Byen,
der indtil 1878 var befastet, er Sade for en grcrst
Biskop og har betydelig Handel. Bed Barna har
i Tidens Lib staaet stere blodige Kampe. 1441
blev den ungarske Konge Vladislav her fuldstandig
staaet af Tyrkerne og faldt i Slaget, og 1828
beleiredes og erobredes Byen af Rusferne.
Varnbüler, Friedrich Gottlob Karl, Friherre
af, würtembergsk Statsmand, f. 1809, studerede i
Tübingen og Berlin og blev 1845 Medlem af det
würtembergske Andetkammer, hvor han navnlig
udmærkede sig som sagkyndig paa det industrielle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
