Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vartpenge - Varus, Publius Quintilius - Warwick (Grevskab ; Hovedstad). — Warwick-Castle. — Warwick (By i Rhode Island) - Warwick (Grevetitel). — Rikard Beauchamp. — Rikard Neville. — Edvard. — John Dudley - Warzin - Vasa eller Nikolaistad (By) - Vasa (Slægt). — Krister Nilsson. — Ketil Karlsson. — Erik Karlssön. — Erik Johansson. — Gustav Erikssön - Vasaborg, Gustav af - Vasal - Vasaordenen - Vasari, Giorgio - Vasco da Gama, se Gama - Vase - Vaselin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vartpenge
Vartpenge, en aarlig Sum, som Staten
betaler Embedsmænd, der midlertidig er blevne
ledige, indtil de kan erholde et nyt Embede.
Varus, Publius Quintilius, romersk Hærfører
Paa Kristi Tid, blev 13 f. Kr. Konsul og 6 f. Kr.
Statholder i Syrien. Senere blev han
Øverstbefalende i Gallien, men efter at have lidt
Nederlag i Slaget i Teutoburgerskoven mod Arminius,
dræbte han sig selv.
Warwick (ndt. Uarrik), 1) Grevskab i
Mellemengland, omgivet af Grevskaberne Stafford,
Leicester, Oxford, Northampton, Gloucester og
Worcester, er 2,292 km ² [[** sic, ser intet punktum, sjk **]] stort og har 635,000 Indb.
Landet er stadt og for Størstedelen frugtbart, hvor
for Agerbrug og Kvægavl er Hovednæringsveiene.
Forivrigt er Grevstadet et Fabrikdistrikt samt rigt
paa Jern og Stenkul. Hovedstaden Warwick,
ved Floden Avon, har 11,000 Indb. og livlig
Industri samt flere skjønne Bygninger. I Nærheden
er Bjergslottet Warwick-Castle, grundet 915.
2) Fabrikby i Staten Rhode Island i Nordamerika,
med 13,000 Indb.
Warwick (udt. Uarrik), engelsk Grevetitel,
som forskjellige adelige Slcrgter har indehaut.
Den første Greve af Warwick var Henry de
Newburgh, en Slægtning af Vilhelm Erobreren. Da
hans Æt uddøde 1269, gik Titelen over til
Villiam Beauchamp, som paa mødrene Side ned
stammede fra Slægten. En af dennes Ætlinge,
Rikard Beauchamp, Greve af Warwick, ud
markede sig forn Feltherre uuder Henrik den femte
og deltog forn engelsk Gesandt i Koncilet i Kon
stans. Senere var han med i Krigen mod Frank
rige. Hans Søn Henry døde 1444 barnløs,
hvorefter Rikard Neville, der var gift med
Anna Beauchamft, erholdt Titelen Greve af
Warwick. Han tog ivrig Del i Krigen mellem
den røde og den hvide Rose (se Rosekrigene) som
Hertugen af Yorks trofaste Tilhænger. Som
Guvernør over Calais tilføiede han Lancasterne flere
Nederlag, men 1461 tabte han ved Forræderi
Slaget ved St. Albans. Aaret før var Hertugen
af York falden ved Wakefield, og Warwick hjalp
nu hans Søn, Edvard den fjerde, paa Tronen;
da denne imidlertid ikke paaskjønnede hans
Fortjenester saaledes, som han havde ventet, gik han
over til Modpartiet, fordrev Edvard og fik
Henrik den sjette anerkjendt som Konge. Men 1471
kom Edvard tilbage med en stor Hær, og Rikard
faldt i Slaget ved Barnet. Hans Dattersøn
Edvard arvede nu Titelen, men blev efter 15 Aars
Fangenskab i Tower 1499 halshugget. 1547
erholdt John Dudley (s. d.) Titel af Greve af
Warwick, 1618 gik den over til Familien Rich,
og indehaves nu af Familien Greville.
Warzin, et Riddergods i Bagpommern, nær
Köslin, ca. 300 km. nordøst for Berlin, er Fyrst
Bismarcks Stamgods.
Vasa eller Nikolaistad, By i Finland, ved
en Bugt af den Botniske Bugt, med 4,000 Indb.
og Udførsel af Trælast.
Vasa, en svensk Adelsslægt, som 1523 kom paa
Tronen med Gustav den første, og hvis
Ætlinger regjerede til 1654. — Af dens tidligere
Medlemmer kan nævnes Krister Nilsson, d. 1442, som
1435 blev Rigets Drost. — Hans Sønnesøn Ketil
Karlsson blev Biskop i Linköping og indkaldte
som saadan Karl Knutsson, men fordrev ham kort
efter og styrede nu i Forening med Erlebisp Jons
Bengtsson Sverige som Rigsforstander. Han døde
1465. — Hans Broder Erik Karlssön blev af
Sten Sture ansat som Befalingsmann i Finland.
— En anden Sønnesøn af Krister, Erik
Johansson, myrdedes i det stockholmske Blodbad,
hvorefter hans Søn Gustav Erikssön, den første
Konge af Vasaætten, begyndte sin heldige Kamp,
der havde Kalmarunionens Opløsning til Følge.
Slægten uddøde med Gustav Adolfs Datter
Dronning Kristina [[** sic?? mgl punktum? **]] [[** NB veksler -sön, -son, sjk **]]
Vasaborg, Gustav af, naturlig Søn af Gustav
Adolf og en hollandsk Kjøbmandsdatter, f. 1616,
d. 1653, deltog i den tyske Krig, blev 1646
Rigsraad og Greve og var i nogen Tid ved sin
Halvsøster Kristinas Hof. Men da han forgjeves søgte
at blive svensk Rigsadmiral, forlod han Sverige
og reiste til sine Godser i Tyskland. Hans Slægt
paa Mandssiden uddøde 1754.
Vasal, Lehnsmand, Undergiven, underordnet
Landsstyrer.
Vasaordenen, en svensk Ridderorden, stiftet
1772 af Gustav den tredie.
Vasari, Giorgio, italiensk Bygmester, Maler
og Kunsthistoriker, f. 1512, d. 1574, uddannede
sig bl. a. under Michel Angelo, hvis Maner han
med Mesterstab forstod at tilegne sig. Ogsaa som
Bygmester udmærkede han sig, idet han i Florens
udførte betydelige Arbeider, som i arkitektonisk
Henseende er sande Mesterverker. Hans
Kunsthistorie „Vite de’ piu eccellenti pittori, scultori ed
architetti“ er et særdeles værdifuldt Arbeide i sit
Slags og er mange Gange blevet udgivet paany.
1846—57 udkom den i Florens i 13 Bind.
Vasco da Gama, se Gama.
Vase, egentlig et kunstigt forarbeidet Kar. I
Oldtiden brugtes Benævnelsen om ethvert Kar,
som tjente til at opbeuare flydende Sager i, men
nu forstaaes i Almindelighed ved Bafe de Lerkar,
forn man ved Udgravninger har fundet i de cmtike
graste, etruskiske og romerske Grave. De righol
digste Fund er blevne gjorte i Grcrkenland og paa
de graste Ver, paa Krim, Afrikas Nordkyst famt
navnlig i Mellem- og Syditalien, og der haves
nu talrige offentlige og private Samlinger deraf.
Stirstedelen af disfe Vafer stammer, uanset Finde
ftedet, fra Athen, og Tiden for deres Fabrilation
er fra det ste til det 3die Aarh. f. Kr. Baferne er
stadig brcrndte, og deres Udfeende tyder paa en hii
Grad af kunstnerisk Udvikling. Med Hensyn til
den ved Fllbrikationen anvendte Telnik kan man
inddele Vaserne i to Hovedgrupper, en aldre, hvis
Kjendemcrrke er, at Vaserne er prydede med sorte
eller brunlige Figurer paa ridgul Grund, og en
yngre, med ridgule Figurer paa glinsende sort
Grund. Disse Figurer er ofte kunstnerisk udfirte
og er dels Efterligninger af berimte Kunstverker,
dels har de en mythist eller allegorisk Betydning.
Vaserne benyttedes dels som Husgeraad, dels ved
religiise Seremonier; Hovedmasfen af de bed??
rede er forarbeidede for at tjene ttl Gravudftyr;
af og til findes de ogfaa anvendte forn Beholdere
for brændte Ben. Smlgn. Urne.
Vaselin, et fedtagtigt Stof, uden Lugt eller
Smag og af smørlignende Konsistens. Det
udvindes af Petroleum og anvendes hyppigst i
Medicinen, til Sminke, Pomade m. m. samt til
Maskin- og Lædersmørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
