Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wash eller The Wash - Washington (Territorium) - Washington (Hovedstad) - Washington, George - Washita - Vaskebjørn - Vaskesvamp, se Svamp - Vat - Vaterbord - Waterbury - Waterford - Waterhouse, Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wlljh
Wash eller The Wash, en stor Bugt af
Nordsjøen, som skjærer sig ind i Englands Østkyst syd
for Humber.
Washington, Territorium i de Forenede
Stater, grændser mod Nord til de engelske Besiddelser
i Nordamerika, mod Vst til Territorierne
Montana og Idaho, mod Syd til Oregon og mod
Vest til Stillehavet. StMrelfen er 181,275 km.²
og Indbyggerantallet 80,000. Landet er over
denllig stovrigt og Jordbunden frugtbar; adle
Metaller foretommer hyppig. Den vigtigste Flod
er Kolumbia med sine Bifloder. hvilke alle er
meget fisterige. — Washington orgcmiseredes 1853
som Territorium. Hovedstaden er Olympia.
Washington, Forbundshovedstad i de
Forenede Stater, ligger ved en Arm af
Potomacfloden, i Distriktet Kolumbia, mellem Staterne
Maryland og Virginien, og har 150,000 Indb.
Byen, der anlagdes 1791, er scrrdeles smutt be
bygget, med snorlige Gader, som stjcrrer hver
andre i rette Vinkler. De offentlige Bygninger
er opfirte med stor Pragt; de vigtigste af dem
er Kapitoliet, opfirt af huggen Sandsten; det
har en Længde af 107 m., en Brede af 37 m. og
en Høide af 87 m. Fasaden er smykket af 22
korinthiste Siiler, hver 12 m. høie. Endvidere det
saakaldte Hvide Hus, som er Prcesidentens Em
bedsbolig, Skatkammeret og Generalposthuset.
Byen er Sade for de Forenede Staters Prasident
og Unionsregjeringen, Kongressen, de udenlandste
Diplomater og de HMste administrative Myndig
heder. Af videnstabelige Anstalter findes et bety
deligt Antal, deriblandt et Universitet, et astrono
misk Obfervlltorium, en botanisk Have, et Bibliothek
paa over 300,000 Bind m. m. Handelen og
Industrien er forholdsvis ubetydelig. Siden 1800
har Byen været Unionsregjeringens Sæde.
Washington, George, en af de Forenede
Staters Grundlæggere, f. 1732, d. 1799. var Søn
af en rig Planter fra Virginien, hvis Stamfader
1657 udvcind.ede fra England. Nf sin Moder fik
han en meget omhyggelig Opdragelfe. I en Alder
af 16 Aar begyndte han at beskjeftige fig med
Lllndmaaling, traadte fenere ind i Militfen og blev
1751 Major. I Krigen med de franske Grcrndse
kolonier 1754—55 udmarkede han sig, saa at han
llvcmcerede til Oberst. Efter Krigens Slutning
giftede han sig med en ung Enke og nedfalte sig
forn Planter paa Mount-Vernon ved Potomac,
hvilken Eiendom han havde arvet efter sin Broder.
Kort efter blev han Medlem af Virginias lov
givende Forfamling, hvor han fnart vatte Ovmcrrt
somhed ved sin Veltalenhet?? og Skarpsindighet??.
Da Striden med Moderlandet England udbrid,
ertlcrrede han sig strax for Koloniernes Selvbestem
melsesret, og blev 1774 Medlem af de forenede
Koloniers Generallongns, som 14de Septbr. f. A.
aabnedes i Filadelsia. Ved Fiendtlighedernes Ud
brud 1775 bleu han enstemmig ualgi til Forsvars??
harens Overcmfirer, og han viste sig at vare
denne Post fuldt voxen. Hans 14,000 Mand starte
Har manglede baade Vuelse og tilstrattelige Vaa
ben og var i Antal Fienden langt underlegen, men
ved Noge ManMrer og Benyttelse af det beleilige
Tidspunkt lyttedes det ham Marts 1776 at trange
Englcrnderne ud af Boston og Juledag f. A. at
lage en engelst-tyfi Har tilfange ved Trenton famt
3die Jan. 1777 at tilfile den engelske General
Waterhonse
Cornwallis et Nederlag ved Princetown. Senere
s. A. var han derimod uheldig, idet han tabte Sla
gene ved Brandywine og Germantown. men Juni
1778 lastede han sig over General Clinton paa
dennes Tilbagetog fra Filadelsia, og forstcrrket med
6.000 Frcmstmand tvang han 1781 en engelsk Har
Paa 7,000 Mand til at kapitulere ved Yorttown.
Ncrste Aar aabnedes Fredsunderhcmdlinger, som
endte med, at England 3die Septbr. 1783 ertjendte
Koloniernes Uafhangighed. Et Forslag om at
grunde et Monarki afviste Washington med Harme,
opliste Haren og tral sig tilbage til Privatlivet.
Han bleu Formant?? for den Kongres, forn stnlde
udarbeide en Forfatning for Staterne, og 1789
valgtes han enstemmig til Unionens firste Pra
sident. 1793 valgtes han paany og styrede den
nnge Stat med sjelden Dygtighed og politisk Klog
ssab. Man vilde paany gjenvcrlge ham 1796, men
dette modsatte han sig med Bestemthed, og saa
snart hans Embedstid var udliben, irak han sig
tilbage ttl Privatlivet. Washington var itte alene
en dygtig Hcrrfirer og Statsstyrer, men ogsaa
som Menneste et MMster for alle Tider. Hans
Uegennyttighed, Velgjinnhed og exemplarifle Liv
vil stedse give ham Plads i Historien som en as
de stirste og adleste Mennester, der har levet.
Washita, Flod i Nordamerika, udspringer i
Arkansas, gaar mod Sydost og falder i Red
River i Louisiana. Dens Længde er ca. 700 km.
Vaskebjørn (Procyon lotor), et i Amerika
hjemmehinnde, bjirnelignende Rovdyr, af Stir
relse som en middels Hund, as gulgraa Farve,
med svids Snude, stank Legemsbygning og en
Hale, der er af Kroppens halve Langde. Den er
ligefom BjMnen Saalegjanger og er flink ttl at
llatre i Trcrerne, hvor den gjerne holder til om
Dagen. Den jager om Natten, og dens Fide
bestaar i mindre Pattedyr, Fugle, 3Eg og Frugter.
En Saregenhed ved den er, at den aldrig fortcrrer
sin Fide, fir den har dyppet den i Vand og gnedet
den mellem Forpoterne. Den lader sig let tamme,
og dens Kjid er spifeligt, ligefom Slindet anven
des forn Pelsverk.
Vaskesvamp, se Svamp.
Vat, vegetabilske eller animalske Trevler, som
er forenede til en jevn Plade, uden at være spundne,
vævede eller filtede. Det forfærdiges af forskjellig
Tykkelse og bestryges paa Fladerne med Gummi
eller Lim for Sammenhængens Skyld. Det meste
Vat fabrikeres af Bomuld, dog benyttes dertil
ogsaa Silkeaffald, Hamp, Lin og Uld. Det bruges
til For i Vinterklæder, til Sengetepper m. m.
Vaterbord, den yderste Planke i Skibsdækket,
over hvilken Overvandet har Afløb gjennem
Spygatterne.
Waterbury (udt. Uaterbørri), By i Staten
Connecticut i Nordamerika, med 18.000 Indb. og
betydelig Metalindustri.
Waterford (udt. Uaterførd), Grevskab i den
irske Provins Munster, er 1868 km.² stor, med
124,000 Indb. Hovedstaden Waterford ligger
ved Floden Suir og har 30,000 Indb. samt
betydelig Handel, Skibsfart og Industri. De
vigtigste Udførselsartikler er Korn, Mel, Raps, Talg,
Smør og Kjød.
Waterhouse (udt. Uaterhous), Alfred, engelsk
Arkitekt, f. 1830, uddannede sig navnlig i Italien
og opførte efter sin Hjemkomst den storartede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
