Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Weinholdt, Karl - Weisbach, Julius - Weisse, Christian Felix - Weisse, Christian Hermann. — Nothohegelianere - Weissenburg - Weissenfels - Weissenthurn, Johanna Franul von - Weisskirchen - Veit, Filip - Veitsdans - Veji - Velasques, Don Diego Rodriguez de Silva y - Welcker, Friedrich Gottlieb. — Karl Theodor Welcker - Velde. — Adrian van der Velde. — Jesaias van der Velde. — Jan van der Velde. — Vilhelm van der Velde. — Vilhelm van der Velde, den yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VeldeWeisbach 373
udgivet flere Skrifter derom, blandt hvilke „Die
deutschen Frauen im Mittelalter“, „Heidnische
Todtenbestattung in Deutschland“, „Die Sagen
von Loki“, og „Ueber deutfche Dialektforschung“.
Weisbach, Julius, tysk Mathematiker og
Hydrauliker, f. 1806, d. 1871, blev 1833 Larer ved
Bergakademiet i Freiberg og deltog forn Medlem
af den sachsisie Kommission i den europaiste Grad
maaling. Han udgav stere vcrrdifulde Fagskrifter,
deriblandt en Lcrrebog i IngeniM og Massinmeka
nilen samt et Skrift om den nye Martscheidekunst.
Weisse, Christian Felix, tyst Digter, f. 1726,
d. 1804, studerede Filologi og begyndte, efter at
have stiftet Beljendtstab med Lessing, at skrive for
Scenen. Desnden udgav han Digte og
Børneskrifter, hvilke sidste fik stor Udbredelse. De mest
bekjendte af hans Arbeider er „Lieder für Kinder“,
„Kinderfreund“ (24 Bind), „Lustspiele“ (3 Bind),
„Komische Opern“ (3 Vind) og „Lyrische Gedichte“
(3 Bind).
Weisse, Christian Hermann, tysk Filosof, f. 1801,
d. 1866, studerede i Leipzig og blev 1828 Pro
fesfor fammesteds. Han sluttede sig oprindelig til
den Hegelske Filosofi, men mente dog at maatte
stille mellem Systemets dialektiske Methode og
dets reelle Resultater, og at man kunde beholde
den firfte, men anvende den paa et mere positivt
Indhold. Han blev saaledes en af Firerne for
et Parti, forn man har kaldt Nothohegelianere
(ucrgte Hegelianere), og optraadte mere og mere
polemisk mod Hegel, ifar dog mod den Hegelste
Skoles venstre Side. Saaledes bekjcrmpede han
navnlig Straus’s „Leben Jesu“. Hans vigtigste
Skrifter er: „Ueber den gegenwärtigen
Standpunkt der philosophischen Wissenschaft“, „System
der Aesthetik“, „Die Idé der Gottheit“, „Die
evangelische Geschichte kritisch und philosophisch
bearbeitet“ samt hans Hovedverk “Philosophische
Dogmatik oder Philosophie des Christenthums“.
Weissenburg en liden By i Elsas, ved
Floden Lauter, med 7,000 Indb., historisk bekjendt
ved, at her stod 4de August 1870 det første større
Slag i den tyst-franste Krig, i hvilket Kronprin
sen af Preussen seirede over General Douay, som
lange holdt Stand mod Overmagten og selv faldt
henimot?? Kampens Slutning.
Weissenfels, By i den preussiste Provins
Sachsen, ved Floden Saale, med 17,000 Indb.
Blandt dens Bygninger maa farlig navnes et af
Sandsten opfirt Slot, forn kaldes det nye
Augustusburg. Byen har livlig Industri, fornemmelig
i Tilvirkning af Maskiner, Suttertii, Pottemager
varer samt Guld- og Silvllrbeider.
Weissenthurn, Johanna Franul von, tysk
Skuespillerinde og dramatisk Forfatterinde, f. 1773,
d. 1847, bleu i en Alder af 14 Aar ansctt ved
Hoftheatret i München og fik fenere Engagement
i Wien. Hun har strevet omtrent 60 dramatiske
Arbeider, forn paa Grund af sin Skikkethet?? for
Scenen fiere Gange er blevne opfirte Paa for
stjellige Steder.
Weisskirchen, By i det ungarske Komitat
Temes, med 9,500 Indb.
Veit, Filip, tysk Maler, f. 1793, d. 1877,
studerede en Tid i Dresden og gik derpaa til
Rom, hvor han sammen med Cornelius, Overbeck
og Schadow udførte flere betydelige Arbeider,
deriblandt Freskerne i Casa Bartholdy,
forestillende Josefs Historie. 1830 blev han Direktør ved
det Stadelske Kunstinstitut i Frankfurt am Main
og udfirte som saadan en Række fremragende
Arbeider, deriblandt stere Billeder af den hellige
Historie for forskjellige Kirker.
Veitsdans (Chorea St. Viti), en krampagtig
Sygdomsform, som ytrer sig ved ufrivillig
Bevægelse af og Rykninger i Legemets Muskler.
Under stærkere Anfald kan den Syge være i
stadig Bevægelse, saaledes at hans Legeme ikke et
Øieblik er roligt, men i Almindelighed gaar
Anfaldene over efter at have varet en Stund og kan
indfinde sig igjen efter nogen Tids Forløb. Som
Aarsager nævnes Orm i Indvoldene, Onani,
Svangerskab og Blodfattigdom.
Veji, en af de tolv Forbundsstæder i det gamle
Etrurien, laa 18 km. nord for Rom og førte
langvarige Kampe med denne By indtil den 396
f. Kr. blev erobret af den romerske Feltherre
Camillus efter 10 Aars Beleiring, hvorefter den
blev idelagt i Bund og Grund.
Velasques (udt. Velaskeds), Don Diego
Rodriguez de Silva y, fremragende spansk Maler,
f. 1599, d. 1660, uddannede sig fordetmeste paa
egen Haand. 1622 gik han tii Madrid og blev
ncrste Aar af Filip den fjerde udnavnt til Hof
maler. Han har udmartet sig paa alle Maler
kunstens Omraader; religiM, mythclogisse, alle
gorisse og naturlige Emner fandt i ham en be
gavet og fanddru Fremstiller, og Antallet af hans
Arbeider er meget betydeligt. De fleste llf dem
findes i Madrid og Sevilla.
Welcker, Friedrich Gottlieb, tysk Oldforsker,
f. 1784, d. 1868, studerede Theologi og Filologi,
opholdt sig derpaa en Tid i Rom og udnævntes
1809 til Professor i Giessen. 1819 forflyttedes
han i samme Egenskab til Bonn, hvor han holdt
talrigt besøgte Forelæsninger over forskjellige
Emner. 1841 foretog han en Reise til Italien,
Grækenland og Lilleasien. Af hans Skrifter kan
nævnes: „Die Æschylische Trilogie“, „Der epische
Cyklus oder die Homerischen Dichter“ og
„Grechische [[** sic, = Griechische? **]] Götterlehre“. — Hans Broder Karl
Theodor Welcker, tysk Politiker og Retslærd, f. 1790,
d. 1869, studerede i Giessen og Heidelberg og
udgav 1813 sit værdifulde Verk „Die letzten Gründe
von Recht, Staat und Strafe“. 1814 udnævntes
han til Professor i Kiel, forflyttedes fenere i famme
Egenstab til Heidelberg, Bonn og Freiburg og
valgtes 1831 ttl Medlem af Badens Andetkam
mer, hvor han blev det liberale Partis Firer.
1848 midte han forn Badens Reprafentcutt i den
tyste Forbundsdag, hoor han sluttede sig til HMe
Centrum og arbeidede for Keifervardighedens Over
dragelse til Kongen as Preussen.
Velde, berømt hollandsk Malerfamilie. —
Adrian van der Velde, f. 1639, d. 1672, var
Elev af Jan Wynants og udmærkede sig især som
Fremstiller af Hyrdelivet. Hans Tegninger og
Raderinger hører til den hollandske Skoles bedste
Frembringelser. — Jesaias van der Velde, f. 1597,
d. efter 1648, udmærkede sig især som Slagmaler.
Nationalgalleriet i Kristiania eier et af hans
Billeder. — Hans Broder Jan van der Velde, f. 1599,
d. efter 1665, lagde sig fornemmelig efter
Landskabsmaleriet, ligesom han har erhvervet sig megen
Anseelse som Kobberstikker. — Vilhelm van der
Velde, f. 1610, d. 1693, var en fortrinlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
