Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer. — „Stumpefeide“ - Viliki-Ustjug, se Ustjug - Velin - Velino - Velisch - Veliter - Vellejus Paterculus, Marcus - Wellesley (Øer ; Gebet) - Wellesley, oprindelig Colley eller Cowley (Slægt). — Richard Colley. — Arthur Wellesley se Wellington - Velletri, tidligere Velitræ - Wellingk, Maurits - Wellington, Arthur Wellesley, Hertug af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilili-Ustjug
Literaturhistoriker, og hans Arbeider i denne Retning er
af blivende Bard. — Welhavens Betydning som
Digter ligger for en ucrfentlig Del i den Indfly
delfe, han havde Paa Sprogets Rensning og Sti
lens SkjMhed; hnns Arbeider er mMstervardige
i saa Henseende og fulde af Poetisk Velklang. Alt
dette stiller ham i Rakken as Norges mest frem
ragende Digtere. Flere af hans Skrifter acmder
en varm Kiarlighed for det nationale, uden der
for at staa Brag paa det fremmede, og det var
en af Hovedaarfllgerne til Striden mellem ham
og Wergeland og de ivrige Modstandere, at han
ikke kunde forlige sig med den HMMede og ofte
upolerede Norsthedsiver, forn i Begyndelsen af
Tredivellllnne udbredte sig inden Studenterverde
nen, fornemmelig ved Paavirkning llf Wergelands
firste Skrifter. For Kunsten narede han en varm
Interesse og ndMede en gavnlig Indflydelfe pall
dens Udvikling i national Retning. Hans varme
og altid noble Personlighet?? staffede ham al
mindelig Agtelse, og i sin private Omgang var
han livlig og aandfuld og i Besiddelse af en
sjelden Snarraadighed i Brugen af Ordet. Dog
kunde han ved stige Leiligheder, naar noget
mishagede ham, ogsaa anvende Satirens og
Tilrettevisningens Svøbe, og den, som den rammede,
kom til at føle det. — Welhaven udnævntes 1840
til Lektor i Filosofi ved Universitetet og 1845 til
Professor. Hans Forelæsninger over Literatur
historie og ZEfthetik var i Almindelighed talrigt
befigte. I sine sidste Levecmr angredes han af en
stedse tiltagende Aandssvækkelse og 1867 frasagde
han sig sin Lærerstilling ved Universitetet. Hans
samlede Skrifter udkom 1867—68 i 8 Bind.
Viliki-Ustjug, [[** sic Vi-!! **]] se Ustjug.
Velin, enslags fint, glat, pergamentagtigt Papir.
Velino, Flod i Mellemitalien, udspringer i
Abruzzerne og falder i Tibers Biflod Nera; 74 km. lang.
Velisch, By i det russiske Guvernement Vitebsk,
ved Floden Düna, med 10,000 Indb. og Handel
med Korn og Kvæg.
Veliter, i den romerske Republik enslags let
Infanteri; Blænkertropper.
Vellejus Paterculus, Marcus, romersk
Historiker paa Keiser Tiberius’s Tid, f. 19 f. Kr.,
kommanderede Rytteriet under Felttoget i
Pannonien og Germanien og blev efter Krigens
Slutning Prætor i Rom. Hans „Historiae Romanae“
er en kort Skildring af Roms ældste Historie fra
Æneas’s Ankomst til Italien indtil 30 e. Kr.
Wellesley (udt. Uellsli), 1) en Gruppe af 4
større og 6 mindre beboede Øer i
Karpentariabugten (s. d.), ved Australiens Nordkyst. Den største
af Øerne er Morwington. 2) Britisk Gebet i
Bagindien, paa Vestsiden af den malaiske Halvø
Malakka, 611 km.² stort, med 80,000 Indb.,
afstodes 1802 til Englænderne.
Wellesley (udt. Uellsli), en fra Irland stam
mende engelsk Adelsstagt, hvis oprindelige Navn
var Colley eller Cowley, og as hvilken flere har
udmartet sig som Statsmand eller Hærførere. —
Richard Colley, en Sønnesøn af Richard den
aldre, var den firste Lord Wellesley, f. 1760,
d. 1842, ophMdes 179? til Peer af England.
Han stuttede fig til Pitt og udnavntes til General
guvernir over britiss Ostindien, i hvilken Stilling
han lagde stor Klogstab og Dygtighed for Dagen.
Mod Tippo Saïb (s. d.), som ved fransk
Indflydelse havde grebet til Vaaben mod Englænderne,
firte han Krigen med Kraft og underlagde sig
hele Myfore. 1809 bleu han Udenrigsminister
og stittede som saadan med Raad og Daad Spa
nien i dets Opstand moo det Napoleonsse Herre
dimme og udmarkede sig ved sine liberale Foran
staltninger. 1821 udnavntes han til Vicekonge
as Irland, og som saadan viste han stor
Moderation mod de katholske Irlændere, hvorved han
paadrog sig Orangisternes Hlld; 1828 nedlagde
han dette Embede, men fendtes 1833 atter forn
Lord-Løitnant til Irland, hvor han forblev til
Decbr. 1834, da Whigministeriet traadte tilbage.
— Om hans Broder Arthur Wellesley se
Wellington.
Velletri, By i Italien, syd for Rom, med
17,000 Indb. Den er rig paa Oldtidslevninger,
hed tidligere Velitræ, og var en af Volskernes
mcrgtigste Byer. Da Romerne beseirede Latiner
forbundet, tabte den sin Selvstændighed. 19de Marts
1849 seirede Garibaldi her over Neapolitanerne.
Wellingk, Maurits, svensk Statsmand, f. 1651,
d. 1727, indtraadte som ung i Arméen og for
fremmedes 1678 til Oberst, hvorefter han an
vendtes i stere diplomatiske Sendelser. 1710
ansattes han som Generalguvernir over Bremen
og Werden, ophøiedes i Grevestanden og fik den
øverste Kommando i Sveriges tyste Besiddelser.
Senen lod han sig bruge af Kong Fredrik til
Underhandlinger om personligt udenlandsk Laan (1722),
men da Wellingk derefter sluttede sig til det
holstenske Parti, røbede Kongen hans Underhandlinger,
der af Modpartiet betragtedes som Statsforraderi
hvorfor han blev afsat og 1727 dømt til Døden.
Dommen blev imidlertid forandret til livsvarigt
Fllngenstllb, men han dide allerede famme Aar.
Wellington (udt. Uellingtn), Arthur
Wellesley, Hertug af, Fyrste af Waterloo, berømt engelsk
Feltherre, f. 1769, d. 1852, befigte Krigsskolen i
Angers i Frankrige og bleu 1787 Fcrndrit i et
engelsk Infanteriregiment. Ved Kjøb erhvervede
han sig senere Patent som OberstlMnant, deltog
1794 i Krigen i Holland og tjente senere i
Ostindien under Krigen med Tippo Saïb. 1805
vendte han hjem som Generalmajor, indvalgtes i
Underhuset og blev kort efter Statssekretær for
Irland. 1807 førte han Underhandlingerne med
Danmark om Kjøbenhavns Kapitulation,
udnævntes til Generalløitnant og sendtes næste Aar med
et Korps paa 8,000 Mand til Portugal for at
støtte Spanien og Portugal i deres Kampe mod
Napoleon. S. A. slog han Franskmændene ved
Rolica og Vimieiro og tvang dem derved til at
rimme Portugal. Han fit nu Overbefalingen
over fllmtlige derucrnnde Tropper og stog 16de
Mai 1809 Mllrstlll Soult ved Porto, trcrngte ind
i Spanien og feirede 26de Juli over Franstman
dene under Kong Josef ved Talavera. Paa Grund
as Spaniernes Nederlag ved Almanacid maatte
Wellington trække sig tilbage ttl Portugal, hoor
hau tog saa virksomme Forholdsregler, at den
franske Overgeneral Masséna ikke vovede at angribe
ham. Masséna trak sig 1811 tilbage til Spanien,
og Wellington fulgte efter og erobrede flere
Fæstninger. 22de Juli 1812 slog han Marskal
Marmont ved Salamanca og fik nu
Overkommandoen over samtlige spanske Tropper, Prinsregenten
ophøiede ham til Marki af Wellington, hvorhos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
