Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Veritas, Det norske. — Bureau Veritas (i daglig Tale „Det franske Veritas“) - Werlauff, Erik Christian - Vermehren, Johan Fredrik Nikolai - Vermejo - Vermeyen, Jan Kornelis, ogsaa kaldet Hans med Skjægget - Vermland - Vermont. — Montpellier - Vermund, dansk Sagnkonge, se Uffe - Verne, Jules - Werner, Abraham Gottlob - Werner, Anton Alexander von - Werner, E. Pseudonym for Elisabeth Bürstenbinder - Werner, Friedrich Ludvig Zacharias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Werlauff
hverken for Besigtelfe, Klassifikation eller Certifikat,
idet alle Udgifter udredes af de indlemmede Assu
ranceforeninger. hvis Antal nu (1886) er 16. 1885
belM Netto-Udgifterne sig til 108,000 Kr. Veritas
bestyres af en Forfamling af Reprasentanter for
de indlemmede Asfurcmceforeninger, hvilken fam
mentrcrder fra Tid til anden og mindst en Gang
aarlig. Den daglige Virksomhed bestyres af en
Direttir. — Bureau Veritas (i daglig Tale
„Det franske Veritas“) er ligefom det engelsse
Lloyd (s. d.) et internationet Klassifikcttionsfelssab,
oprettet 1828 og etableret i Norge 1854. Sel
stabets Administration har sit Sade i Paris, og
det har Besigtelfesmcrnd ansatte i alle vigtige
Havne hele Berden over for Klassifikation af faa
vel Seil- forn Dampstibe. Det udgiver hvert
Aar et Klasseregister, omfattende ca. ti tusen
Skibe af lille Nationer. samt et Repertoire
général, der er en Fortegnelfe over alle existerende
Seilstibe paa 50 Tons og derover samt over alle
Dampstibe paa mindst 100 Tons.
Werlauff, Erik Christian, dansk Historiker, f.
1781, d. 1871, tog 1802 juridisk Embedsexamen
og fik Anscettelse ved det kongelige Bibliothek i
Kjibenhavn, hvor han 1829 blev Overbibliothelar.
Desuden var han Professor i Historie ved Uni
versitetet. Han har udgivet stere vcrrdifulde histo
riske Skrifter, deriblandt „Forsøg til det danske
Sprogs Historie i Hertugdømmet Slesvig“,
„Historiske Antegnelser til Holbergs Lystspil“, „Sofie
af Mecklenburg“, „De hellige 3 Kongers Kapel i
Roskilde Domkirke“, samt i Forening med B.
Thorlacius de tre sidste Bind af „Noregs Konunga
Sögur“ og med L. Engelstoft 8de Bind af
„Scriptores rerum Danicarum“.
Vermehren, Johan Fredrik Nikolai, dansk
Maler, f. 1823, studerede first i Kjibenhavn og
gik 1855 til Italien, hvor han opholdt sig i to
Aar. 1864 blev han Medlem af KjMenhavns
Kuftllklldemi og 1873 Profesfor ved Modelstolen
sammesteds. Af hans Billeder kan navnes:
„Reservesoldatens Afsked“, „En gammel Fisker ved
Stranden“ og „En Hestgardist ifærd med at pudse
sine Vaaben“.
Vermejo, Flod i Sydamerika, udspringer i
Bolivia, gaar mod Sydost og falder i Parana
paa Grcrndfen mellem Paraguay og Argentina.
Dens Langde er ca. 1350 km., hvoraf de to
Trediedele er seilbare.
Vermeyen, Jan Kornelis, ogsaa kaldet Hans
med Skjægget, hollandsk Maler, f. ca. 1500, d. 1559,
lagde sig fornemmelig efter Historiemaleriet, i
hvilken Genre han frembragte vcrrdifulde Arbei
der. I Wien findes nogle ypperlige Billeder af
ham, forestillende Karl den femtes Tog til Tunis.
Vermland, Landstab i det fydlige Sverige,
mellem den norste Grcrndfe og Venern, grandfer
mod Nord til Dalarne, mod Vst til Vestmanland
og mod Syd til Vestergotlllnd og Dalsland. Flade
indholdet er 19,025 km.² og Foltemangden 284,000.
Landet gjennemstjans af en Rakke Dalstrig og
er scrroeles fiovrigt. Landbrug, Skovdrift og Berg
verksdrift er Hovednaringsveiene. Se forøvr. Art.
Sverige.
Vermont, en af Nordamerikas Forenede Stater,
grandfer i Nord til Kanada, i Øst til
New-Hampshire, i Syd til Massachusetts og i Vest til
New-York, er 26,447 km.² stor og har 332,000 Indb.
Landet er meget ujevnt og opfyldt af talrige
Bjergrygge og Hiidedrcig, som tildels er skov
bevoxede. Klimatet er forholdsvis strengt, men
Jordbunden frugtbar og godt opdyrket, hvorfor
Landbrug er Befolkningens Hovedncrringsvei. 1791
blev Landet optaget forn selvstcrndig Stat i Unionen.
Guverniren valges kun paa et Aar. ligeledes den
lovgivende Forfamling. — Hovedstad
Montpellier, med 3,500 Indb.
Vermund, dansk Sagnkonge, se Uffe.
Verne (udt. Vern), Jules, meget populær fransk
Romanforfatter, f. 1828, kom i en ung Alder til
Paris og blev Medarbeider i et Tidsskrift, hvor
hcm snart vatte Opsigt ved sine tildels fantastiske
Romaner. Flere as disse er blevne oversatte til
nasten alle europaiste Sprog; blandt dem kan
navnes „Kaptein Grants Børn“, „80 Dage rundt
Jorden“, „Reise til Maanen“ og „Under Jorden“.
De fleste af dem er byggede over en eller anden
af vore Dages videnstabelige Opfindelfer eller
Opdagelser.
Werner, Abraham Gottlob, tysk Mineralog
og Geolog, f. 1750, d. 1817, studerede i Leipzig
og blev 1775 Larer og Infpettir i Mineralogi
ved Bergaklldemiet i Freiberg. Her virkede han
i 42 Aar navnlig ved sit Foredrag, sin syste
matiske Methode og sin Personlighed, idet han
nemlig kun har udgivet faa Skrifter. Han stilte
first Laren om Grube-Forbygningskunst nd fra
den Tids Mineralogi, derncrst Oryktognosi ud
farstilt fra Geognosi. Under Foredraget af sin
Oryktognosi lagde han fvenste Verker (Cronstedt)
til Grund, og ved Anvendelse as de simpleste ydre
Kjendetegn bragte han Mineralerne i et smutt
System. Geognosien fik ved ham Betydning som
farstilt Videnstab. Hans Standpunkt var gjen
nemfirt neptunistiss. Han ndMede en langvarig
og magtig Indflydelfe paa begge disfe Viden
staber (som nu kaldes Mineralogi og Geologi).
Endog Basalt var efter den Wernerfle Stole in^
genlunde Lava. men et Flits. Mange fremragende
Mineraloger og Geologer udgik oprindelig fra
denne Wernersse Skole, fom ogfaa i Norden lange
fastholdt sit Standpunkt.
Werner, Anton Alexander von, tysk
Historiemaler, f. 1843. uddannede sig i Berlin og Karls
ruhe, gik derpaa til Paris og Italien og blev 1873
Professor ved Akademiet i Berlin. Hans firste
Arbeide var Illustrationer til enkelte af Lessings,
Scheffels m. fl.s Digteruerter. Af hans Billeder
lan navnes „Luther og Cajetan“, „Moltke foran
Paris“, [[** sic, innl. anf.tegn mgl. **]] Keiserproklamationen i Versailles“, „Luther
i hans Familiekreds“ samt „Kristus og Skattens
Mynt“.
Werner, E., Pseudonym for Elisabeth
Bürstenbinder, tyft Romanforfatterinde, f. 1838.
Hun har strevet flere yndede Romaner, forn er
blevne overfalte til forstjellige Sprog, deriblandt
„Am Altar“, „Glück auf“, „Gesprengte Fesseln“
og „Vineta“.
Werner, Friedrich Ludvig Zacharias, tysk
Digter, f. 1768, d. 1823, traadte 1793 forn
Kammersekretær i preussist Statstjeneste, gil 1811 i
Rom over til den katholste Kirke og blev 1814 ansctt
som Prest i Wien, hvor han som begavet Prcrdi
kant erhvervede sig et stort Antal Tilhørere. Som
Digter viste han sig i Besiddelse af et betydeligt
dramatisk Talent, og hans Verker udmarker sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
